mandag den 30. april 2012

Mere fødselsdag

Sidste uge stod også i fødselsdagens tegn. Først havde min lillesøster fødselsdag i onsdags og i lørdags blev farmand 30.

Til min lillesøster havde jeg købt en lækker thehætte af hende her, og den vakte stor begejstring hos modtageren. Derudover havde jeg lavet nogle hjemmelavede ting til hende, som jeg tror hun blev lige så glad for. Jeg lavede en dåse, en flagranke og en æske til opbevaring. Hun fik også et tyllersæt for hun elsker at bage til stor fornøjelse for os andre.


I lørdags blev farmand 30 år. Dagen blev fejret ganske lidt, da han både havde været og igen skulle på arbejde om aftenen. Søndag havde vi gæster af den nærmeste familie og til sommer holder han så en ordentlig fest.


Nu er der 14 dage til den næste fødselsdag som er min fars 60 års. Vi har mange runde fødselsdage i vores familie i år - jeg bliver også selv 30 når året er ved at være omme!!!!

fredag den 27. april 2012

Homemade with love


Min søster elsker at bage. Lige for tiden får hun prøvet rigtigt mange nye opskrifter af, og vi stiller gerne op som forsøgskaniner. Sidst fik vi en hel pose hjemmelavede småkager med hjem til stor nydelse. Svogeren havde også været en tur i køkkenet og kreeret en omgang hjemmesyltede agurker (se opskrift her). Dejligt med hjemmelavede lækkerier - homemade with love. 

onsdag den 25. april 2012

Lampefeber

Jeg elsker lamper, og det er jo skønt at man i et stort hus som vores skal have mange lamper til at give lys. Herunder kan du se et lille udpluk af mine lamper. Der er alt fra Ikea lamper til loppemarkedslamper og også en enkelt arvesag.

søndag den 22. april 2012

Weekenden

Lige et lille pip fra mig ovenpå en travl weekend som både har stået på shopping, loppemarked og mødregruppe. Fredag var min søster og mig på storshopping. Jeg fik købt tøj til mig selv og lillepigen, og fik også gjort nogle gode indkøb i Søstrene Grene.



Lørdag var min søster og jeg til loppemarked hvor vi havde en stand med bl.a. tøj, sko og smykker. Det var en hyggelig dag men omsætningen var ikke alt arbejdet værd. Hvis vi tager af sted igen en anden gang håber jeg på et bedre salg.
I dag søndag har lillepigen, farmand og jeg været til kaffe hos en fra min mødregruppe. Det er efterhånden 2 måneder siden vi sidst har været samlet og i dag mødtes halvdelen af gruppen så sammen med mændene. Det var hyggeligt og jeg håber på vi snart kan gøre det om.

fredag den 20. april 2012

Loppe no. 5


Til et loppemarked købte vi denne fine gamle radio. Den kan desværre ikke spille, men jeg har forhørt mig lidt, og man kan godt få den til det igen hvis det er. Lige nu står den dog bare til pynt herhjemme, så må vi se om vi på et tidspunkt skal have liv i den gamle radio igen.

onsdag den 18. april 2012

Gaver


forrige indlæg lovede jeg at vise lillepigens mange lækre gaver frem og her kommer de så:

 
En masse kort med lykønskninger og et gavekort til H&M. I nogle af kortene var der også penge, så der skal købes lidt nyt legetøj, nogle nye bukser og sommersandaler til lillepigen i den kommende tid.
Sengetøj samt fødselsdagskaravane og træklodser fra Den Gamle Skole. Klodserne er allerede et meget stort hit, ikke mindst hos farmand som bygger høje og sjove tårne af dem.

En helt særlig og unik dukke med en lille dyne og pude fik hun også. Den er syet af lillepigens tante der forøvrigt har denne blog. Da lillepigen fik dukken i armene gav hun den det største knus så den er vidst godkendt.
En andet kæmpehit er denne sandkasse med tilbehør. Her tror jeg vi kommer til at tilbringe mange timer henover sommeren.

Og sidst men ikke mindst fik hun en masse lækkert tøj og et par solbriller som hun dog endnu ikke vil gå med, men sjove det er de. 

mandag den 16. april 2012

Fødselsdag for en 1-årig

Sidste uge stod på 2 gange fødselsdag idet lillepigen blev 1 år den 11. april. På selve dagen hyggede vi os hjemme alle 3, vi var på besøg i vuggestuen om formiddagen og havde gæster af lillepigens oldeforældre om eftermiddagen til boller og kage. I lørdags holdt vi fødselsdag for den øvrige familie, og dette var også en helt fantastisk dag. Herunder følger udvalgte billeder af herlighederne.


Tænk at min lille pige allerede er blevet 1 år, tiden går alt for stærkt og jeg kan næsten ikke følge med. Lillepigen fik forresten også en masse lækre gaver - dem viser jeg frem en af de kommende dagene.

fredag den 13. april 2012

Havedrømme

Da vi i sommeren 2011 købte hus havde vi mange drømme omkring vores store have. Nu hvor vejret igen er til udeliv vælter drømmene endnu engang frem.

Til lillepigen vil vi gerne have en sandkasse og et legehus. Meget gerne et legehus som det herunder for det er da bare for lækkert.
Billedet er lånt fra www.boligmagasinet.dk 
Vi drømmer også om en stor dejlig køkkenhave med krydderurter og andet grønt så vi gennem sommeren kan nyde lækre grøntsager fra egen avl. Den kunne evt. se sådan her ud:
Billedet er lånt fra www.havenyt.dk
Derudover vil vi gerne have et bålsted og andre hyggekroge rundt omkring i haven.

Indtil videre har vi fået fjernet en del store træer så haven er blevet mere lys og solrig (se mere her). Vi har også fået muget ud i planter og fået plantet nogle nye (se mere her). Jeg håber at vi i foråret og henover sommeren kan få realiseret flere af vores havedrømme.
Hvad drømmer du om?

torsdag den 12. april 2012

Give away

Tjek min søsters blog ud lige nu hvor der er gang i en rigtig lækker give away. Du kan vinde en mascara og 2 små parfumer. Tryk her for at deltage. Men husk at gøre det inden den 20. april hvor vinderen trækkes.


mandag den 9. april 2012

Påsken

Påsken har budt på hyggeligt samvær med familien, lange gåture, afslapning, sol og blæst, lækker mad (og meget af det), lillepigens første møde med havet og stranden, loppemarkeder, vin, snak og spil til langt ud på natten, nye "ord" fra lillepigen, en masse læsning, fuldmåne og besøg af gode venner.


Påsken er fløjet afsted, men jeg har heldigvis ferie en uge endnu. Den næste uge står i fødselsdagens tegn, for lillepigen bliver 1 år den 11. april og det skal fejres op til flere gange.

torsdag den 5. april 2012

Cupcakes

Dette er mit indlæg nummer 100. Kan slet ikke forstå at jeg allerede har skrevet 100 indlæg på det halve år hvor bloggen har eksisteret. På det halve år der er gået er jeg bare blevet bidt af bloggeriet, og der går stort set ikke en dag hvor jeg ikke er i blogland på den ene eller anden måde.
Velkommen til alle de nye læsere som er kommet til det sidste stykke tid. Er glad for at så mange vil læse med, det havde jeg slet ikke regnet med da jeg begyndte.


Nå, men nu til det mit indlæg egentlig skal handle om, nemlig cupcakes. Min søster og jeg har i denne uge været  på kursus i pyntning af cupcakes. Desværre ikke ved Julia, da hun bor lidt for langt væk, men hos Kop&Kande. Vi fik en masse tips og tricks til pyntning af kager og fik også selv lov til at svinge poserne med icing og smide om os med glimmer, sukkerbolmster og pynt lavet af fondant. En rigtig hyggelig og lærerig aften.
Du kan læse mere og se min søsters smukt pyntede cupcakes her.


OBS! Bloggen holder påskeferie. God påske til jer alle.

tirsdag den 3. april 2012

Påskestemning

Påske har egentlig aldrig rigtigt været noget jeg pyntede op til. I år er det også kun blevet til et par grene med påskeæg på og lillepigens kreation fra vuggestuen. De sidste par år har vi heller ikke været hjemme i påsken for da har vi været i sommerhus sammen med mine forældre, min søster og hendes kæreste et sted i Danmark. Det skal vi også denne påske, så nu kan det ikke blive påske hurtigt nok.
Håber også du får en dejlig påske.


søndag den 1. april 2012

And the winner is......


Vinderen af min give away er nu fundet. Det blev Maj med bloggen majdumilde.
Sender du mig lige en mail med din adresse, så sender jeg dig flagranken.

Håber i alle har haft en god weekend.