mandag den 31. december 2012

Godt nytår

I år skal vi (som så mange gange før) spise hjemme hos mine forældre nytårsaften. Efter maden putter vi lillepigen hos mine forældre hvor hun bliver til dagen efter, og så tager vi hjem til nogle venner. Jeg glæder mig til en hyggelig aften med god mad, godt selskab og fest. Hvordan fejrer du nytår i år?
Jeg vender tilbage til bloggen igen næste år. Håber i alle passer godt på hinanden og her til sidst vil jeg bare ønske alle derude i blogland:

lørdag den 29. december 2012

30 års fødselsdag















I går blev jeg 30 år. Vi holdt fødselsdag for familien - nogle til brunch og andre til eftermiddagskaffe og kage. I januar holder jeg en lille fest for mine nærmeste veninder (men mere om det til den tid). Det var en hyggelig dag med alt for meget mad, og jeg fik igen nogle gode gaver og penge til udsalget. Om aftenen lavede farmand og jeg lækker mad med spil og hygge derefter.

Den 3 retters menu vi fik om aftenen bestod af caprese til forret, oksemørbrad, krydderkartofler, grønne asparges og bearnaisesovs til hovedret samt irsk kaffe til dessert.



Gavebordet så sådan ud: 2 lanterner til terrassen, chokolade, mascara, gavekort til massage, halskæde, kagefad, vaffeljern, skål, gavekort til H&M, tørklæde og penge.



torsdag den 27. december 2012

Julegaver

Som lovet vender jeg nu tilbage med et indlæg omkring mine julegaver. Jeg synes jeg har fået rigtigt mange gaver i år, og de faldt alle i min smag så intet skal byttes. Jeg glæder mig til at få tid til at kigge rundt i blogland for at se hvad i andre har fået i julegave. Det bliver dog ikke lige med det samme jeg får tid til det, for imorgen fylder jeg 30 år, så vi får gæster hele dagen og i aften skal der gøres klar.

Blazer fra H&M   ///   ”365 ting, du kan lave med dit barn" af Sabine Lemire   ///   Den sunde drikkedunk uden phthalater og tungmetaller   /// Iphone holder til armen fra mobiline   ///

To sæt øreringe, det til venstre er fra Accessories og det til højre er fra en guldsmed

Mineralpudder fra Rimmel   ///   L'Oreal makeup fjerner   ///   Bodylotion fra Biotherm og Bodyshop   ///   Concealer fra L'Oreal   ///   Næsestrips fra Purederm   /// Hårnål med marguerit fra Matas   /// Scrubhandske fra Matas   ///

Pande fra Tefal   ///   Beskærersaks fra Fiskars   ///   Elkedel fra Bodum   ///

mandag den 24. december 2012

GLÆDELIG JUL


Med dette indlæg vil jeg ønske alle mine læsere og andre i blogland en rigtig glædelig jul. Jeg håber i alle får en rigtig god dag/aften sammen med jeres kære med lækker mad, gaver og kærlighed. Jeg vender tilbage i mellemdagene med et indlæg omkring mine julegaver, men ellers tror jeg der bliver en smule stille her på bloggen de næste par dage. Vi ses om ikke så længe.
RIGTIG GLÆDELIG JUL.

lørdag den 22. december 2012

Nogle tanker om jul


I år er første år nogensinde at jeg ikke skal holde jul med mine forældre og min lillesøster. Det er vemodigt at tænke på, og jeg tror først det rigtigt går op for mig den 24. december. Jeg tager hjem til mine forældre om formiddagen, men skal så forlade dem om eftermiddagen for at køre hjem til mine svigerforældre.
Det er en del af det at stifte familie at man nu ikke længere kun kan tænke på sig selv juleaften, for jeg vil ikke fejre jul uden min datter, og hun kan jo ikke kun holde jul hos min familie hvert år. Men det bliver underligt at skulle holde jul et andet sted, for de har ikke helt de samme traditioner som hos mine forældre og som jeg har været vant til gennem hele min barndom. Men jeg er da sikker på det nok skal blive en hyggelig juleaften selvom den er anderledes end den plejer at være. Vi skal f.eks. have kalkun i stedet for and, og så danser de normalt heller ikke om juletræet. Men er nu sikker på der bliver lavet om på sidstnævnte da der er 2 børn tilstede juleaften. Ellers ved jeg ikke så meget om hvordan deres juleaften plejer at forløbe. Men da vi som skrevet har 2 børn på 3 og knap 2 år at tage hensyn til, så bliver intet nok som det plejer, og det er måske også godt nok. Hvordan skal du fejre jul i år og har i særlige traditioner juleaften?

torsdag den 20. december 2012

Juleønsker no. 5 - lidt af hvert


//   Spillet Ego   //   Drikkedunk/vandflaske med kulfilter fra Bobble   //   Træningsbluser   //   Gavekort til tøj //   Hjemmesko   //   Iphoneholder til armen   //

tirsdag den 18. december 2012

Tupperware


For efterhånden en måned siden var jeg til mit første Tupperware Home-party  Jeg var noget betænkelig ved at skulle med, da jeg havde mine fordomme omkring et sådant arrangement. Jeg lod mig alligevel overtale på grund af godt selskab og hjemmebagt kage. 
Arrangementet var rigtigt hyggeligt, men det var begrænset hvad jeg købte da jeg synes det var en smule dyrt. Jeg ved at pris og kvalitet ofte hænger sammen, men hvad skal jeg med en hakkemaskine til 479 kr., en ris-koger til micro-ovnen til 249 kr., en plastikbøtte til mine grøntsager i køleskabet til 229 kr. eller, ja jeg kunne blive ved. Vidste faktisk slet ikke Tupperware havde så mange forskellige produkter, troede kun de lavede plastikbøtter!
Sælgerens gode kundskaber og stemningen ved arrangementet gjorde alligevel at jeg lod mig rive med og jeg endte med at bestille produkter til 358 kr.! - 2 plastikbøtter og en boks til opbevaring af vådservietter. Som en bonus fik jeg et gratis sæt måleskeer. 


For god ordens skyld vil jeg lige nævne at dette ikke er et sponsoreret indlæg. Jeg har altså intet fået for at omtale ovenstående produkt i dette indlæg. 

lørdag den 15. december 2012

Julepynt

Som lovet i et tidligere indlæg vil dette indlæg handle om noget af det julepynt vi har herhjemme. Jeg er ikke til for meget julepynt a la Gertrud Sand, og derfor er det ikke alt vores julepynt der er fremme. Det skrifter lidt fra år til år hvad der kommer frem hvor nogle enkelte ting altid går igen. Jeg gemmer altid det meste af den normale "pynt" væk til fordel for julepynten, da jeg ellers synes der er alt for meget pynt over det hele.
I år har vi 2 juletræer. Et jeg selv har lavet af pinde (husker ikke lige på hvilken blog jeg så det, men har efterhånden set det et par steder) og et grantræ med lys på terrassen. Vores krans på døren er lavet af en juletræsguirlande med lærkegrene viklet om. Det meste af vores julepynt er rødt, hvidt og sølv i år, hvilket er en tilfældighed (men disse farver er vel meget normale i forhold til årstiden).
Herunder kan du se et udpluk af vores julepynt i år. Hvis du vil se hvordan vi pyntede op sidste år kan du klikke herher eller her.


onsdag den 12. december 2012

Juleønsker no. 4 - køkkengrej


//   Bistro el-kedel fra Bodum   //   Vaffeljern   //   Kagegafler   //   Stegepande   //   Mor kop fra Liebe   //   Kopperne "In good company" fra Marimekko   //

søndag den 9. december 2012

Vinder af give away no. 3

Så blev det 2. søndag i advent og tid til at der skal trækkes en vinder i min give away. Inden jeg afslører hvem der har vundet, vil jeg lige byde velkommen til de nye læsere som har fundet vejen forbi min blog - håber i bliver hængende. 
Der var i alt 10 deltagere (havde håbet på lidt flere) i give away'en og det blev til i alt 14 lodder. Vinderen er fundet ved lodtrækning, og det blev Sandra med bloggen KrEa-KaOs. Sender du mig lige en mail med din adresse, så skal jeg få sendt gevinsten hjem til dig?

lørdag den 8. december 2012

Husk min give away

























Du kan stadig nå at deltage i min give away. Jeg trækker en vinder imorgen, så hvis du vil nå at være med kan du klikke her.

torsdag den 6. december 2012

Juleønsker no. 3 - ting til hjemmet


//   Lille vase fra Kähler   //   Store udendørs lanterner   //   Trådløs printer   //   Weber gasgrill   //   Træhuse fra Fabechs Fabrik   //



  


mandag den 3. december 2012

Julerier

Weekenden har stået i julens tegn. Vi har forberedt os på den kommende julemåned, taget hul på julemåneden og nydt det hele gevaldigt.

Fredag mødte vi julemanden og lysene blev tændt i byen og på det store juletræ ved rådhuset.























Der blev også lavet både advents"krans" samt dekorationer med kalenderlys og hyacint.













Lørdag blev der lavet konfekt i massevis og der blev pyntet op til jul (der kommer snart et særskilt indlæg omkring juleoppyntningen).










Lørdag var også dagen hvor julemåneden for alvor blev skudt i gang med låge-julekalender og Bamses Julerejse. Den resterende tid er blevet brugt på leg både ude og inde, træning, praktiske gøremål og familiehygge.

Har din weekend også været fyldt med julerier?

lørdag den 1. december 2012

Kalender/advents-gaver


I dag er det den 1. december og julemåneden er begyndt. Efter lillepigen er blevet født er det som om julen nu betyder noget ekstra for mig. Jeg har selv en masse gode jule-minder fra min egen barndom, og jeg håber jeg kan give lillepigen en lige så dejlig jul som jeg selv har haft.
Da jeg var barn (ja faktisk helt indtil jeg flyttede hjemmefra) fik min søster og jeg advents-gaver i vores julesok. Jeg har derfor også besluttet at lillepigen skal have en sok hvor der kommer en gave i hver søndag frem til jul. Jeg håber at hun, på trods af at hun kun er 20 måneder, synes det er lidt hyggeligt, og at hun gider pakke gaverne op.
Det var nemt for mig at finde gaver (nu var det selvfølgelig også kun 4 gaver der skulle købes!), og jeg kunne sagtens have købt 24 gaver, men det tror jeg nu alligevel bliver for meget for hende. Hvis du mangler inspiration til kalendergaver kommer her et par forslag til hvad du kan købe: legemad (kan deles op i flere pakker), perler/perleplader, tusser/blyanter, rosiner, figenstang, bøger/pixibøger, badeand, DVD, puslespil, bold, sæbebobler, sutter, Schleich dyr, mandarin, musikinstrumenter, lego duplo eller malebog for bare lige at nævne er par stykker. Selv har jeg købt en Totte-bog, tusser, en tallerken med Bamse og kylling samt et spejl med en kam til.


Jeg håber gaverne, og ikke mindst indholdet i dem, vil blive taget godt imod af lillepigen. 
Glædelig 1. december.