mandag den 31. december 2012

Godt nytår

I år skal vi (som så mange gange før) spise hjemme hos mine forældre nytårsaften. Efter maden putter vi lillepigen hos mine forældre hvor hun bliver til dagen efter, og så tager vi hjem til nogle venner. Jeg glæder mig til en hyggelig aften med god mad, godt selskab og fest. Hvordan fejrer du nytår i år?
Jeg vender tilbage til bloggen igen næste år. Håber i alle passer godt på hinanden og her til sidst vil jeg bare ønske alle derude i blogland:

lørdag den 29. december 2012

30 års fødselsdag















I går blev jeg 30 år. Vi holdt fødselsdag for familien - nogle til brunch og andre til eftermiddagskaffe og kage. I januar holder jeg en lille fest for mine nærmeste veninder (men mere om det til den tid). Det var en hyggelig dag med alt for meget mad, og jeg fik igen nogle gode gaver og penge til udsalget. Om aftenen lavede farmand og jeg lækker mad med spil og hygge derefter.

Den 3 retters menu vi fik om aftenen bestod af caprese til forret, oksemørbrad, krydderkartofler, grønne asparges og bearnaisesovs til hovedret samt irsk kaffe til dessert.



Gavebordet så sådan ud: 2 lanterner til terrassen, chokolade, mascara, gavekort til massage, halskæde, kagefad, vaffeljern, skål, gavekort til H&M, tørklæde og penge.



torsdag den 27. december 2012

Julegaver

Som lovet vender jeg nu tilbage med et indlæg omkring mine julegaver. Jeg synes jeg har fået rigtigt mange gaver i år, og de faldt alle i min smag så intet skal byttes. Jeg glæder mig til at få tid til at kigge rundt i blogland for at se hvad i andre har fået i julegave. Det bliver dog ikke lige med det samme jeg får tid til det, for imorgen fylder jeg 30 år, så vi får gæster hele dagen og i aften skal der gøres klar.

Blazer fra H&M   ///   ”365 ting, du kan lave med dit barn" af Sabine Lemire   ///   Den sunde drikkedunk uden phthalater og tungmetaller   /// Iphone holder til armen fra mobiline   ///

To sæt øreringe, det til venstre er fra Accessories og det til højre er fra en guldsmed

Mineralpudder fra Rimmel   ///   L'Oreal makeup fjerner   ///   Bodylotion fra Biotherm og Bodyshop   ///   Concealer fra L'Oreal   ///   Næsestrips fra Purederm   /// Hårnål med marguerit fra Matas   /// Scrubhandske fra Matas   ///

Pande fra Tefal   ///   Beskærersaks fra Fiskars   ///   Elkedel fra Bodum   ///

mandag den 24. december 2012

GLÆDELIG JUL


Med dette indlæg vil jeg ønske alle mine læsere og andre i blogland en rigtig glædelig jul. Jeg håber i alle får en rigtig god dag/aften sammen med jeres kære med lækker mad, gaver og kærlighed. Jeg vender tilbage i mellemdagene med et indlæg omkring mine julegaver, men ellers tror jeg der bliver en smule stille her på bloggen de næste par dage. Vi ses om ikke så længe.
RIGTIG GLÆDELIG JUL.

lørdag den 22. december 2012

Nogle tanker om jul


I år er første år nogensinde at jeg ikke skal holde jul med mine forældre og min lillesøster. Det er vemodigt at tænke på, og jeg tror først det rigtigt går op for mig den 24. december. Jeg tager hjem til mine forældre om formiddagen, men skal så forlade dem om eftermiddagen for at køre hjem til mine svigerforældre.
Det er en del af det at stifte familie at man nu ikke længere kun kan tænke på sig selv juleaften, for jeg vil ikke fejre jul uden min datter, og hun kan jo ikke kun holde jul hos min familie hvert år. Men det bliver underligt at skulle holde jul et andet sted, for de har ikke helt de samme traditioner som hos mine forældre og som jeg har været vant til gennem hele min barndom. Men jeg er da sikker på det nok skal blive en hyggelig juleaften selvom den er anderledes end den plejer at være. Vi skal f.eks. have kalkun i stedet for and, og så danser de normalt heller ikke om juletræet. Men er nu sikker på der bliver lavet om på sidstnævnte da der er 2 børn tilstede juleaften. Ellers ved jeg ikke så meget om hvordan deres juleaften plejer at forløbe. Men da vi som skrevet har 2 børn på 3 og knap 2 år at tage hensyn til, så bliver intet nok som det plejer, og det er måske også godt nok. Hvordan skal du fejre jul i år og har i særlige traditioner juleaften?

torsdag den 20. december 2012

Juleønsker no. 5 - lidt af hvert


//   Spillet Ego   //   Drikkedunk/vandflaske med kulfilter fra Bobble   //   Træningsbluser   //   Gavekort til tøj //   Hjemmesko   //   Iphoneholder til armen   //

tirsdag den 18. december 2012

Tupperware


For efterhånden en måned siden var jeg til mit første Tupperware Home-party  Jeg var noget betænkelig ved at skulle med, da jeg havde mine fordomme omkring et sådant arrangement. Jeg lod mig alligevel overtale på grund af godt selskab og hjemmebagt kage. 
Arrangementet var rigtigt hyggeligt, men det var begrænset hvad jeg købte da jeg synes det var en smule dyrt. Jeg ved at pris og kvalitet ofte hænger sammen, men hvad skal jeg med en hakkemaskine til 479 kr., en ris-koger til micro-ovnen til 249 kr., en plastikbøtte til mine grøntsager i køleskabet til 229 kr. eller, ja jeg kunne blive ved. Vidste faktisk slet ikke Tupperware havde så mange forskellige produkter, troede kun de lavede plastikbøtter!
Sælgerens gode kundskaber og stemningen ved arrangementet gjorde alligevel at jeg lod mig rive med og jeg endte med at bestille produkter til 358 kr.! - 2 plastikbøtter og en boks til opbevaring af vådservietter. Som en bonus fik jeg et gratis sæt måleskeer. 


For god ordens skyld vil jeg lige nævne at dette ikke er et sponsoreret indlæg. Jeg har altså intet fået for at omtale ovenstående produkt i dette indlæg. 

lørdag den 15. december 2012

Julepynt

Som lovet i et tidligere indlæg vil dette indlæg handle om noget af det julepynt vi har herhjemme. Jeg er ikke til for meget julepynt a la Gertrud Sand, og derfor er det ikke alt vores julepynt der er fremme. Det skrifter lidt fra år til år hvad der kommer frem hvor nogle enkelte ting altid går igen. Jeg gemmer altid det meste af den normale "pynt" væk til fordel for julepynten, da jeg ellers synes der er alt for meget pynt over det hele.
I år har vi 2 juletræer. Et jeg selv har lavet af pinde (husker ikke lige på hvilken blog jeg så det, men har efterhånden set det et par steder) og et grantræ med lys på terrassen. Vores krans på døren er lavet af en juletræsguirlande med lærkegrene viklet om. Det meste af vores julepynt er rødt, hvidt og sølv i år, hvilket er en tilfældighed (men disse farver er vel meget normale i forhold til årstiden).
Herunder kan du se et udpluk af vores julepynt i år. Hvis du vil se hvordan vi pyntede op sidste år kan du klikke herher eller her.


onsdag den 12. december 2012

Juleønsker no. 4 - køkkengrej


//   Bistro el-kedel fra Bodum   //   Vaffeljern   //   Kagegafler   //   Stegepande   //   Mor kop fra Liebe   //   Kopperne "In good company" fra Marimekko   //

søndag den 9. december 2012

Vinder af give away no. 3

Så blev det 2. søndag i advent og tid til at der skal trækkes en vinder i min give away. Inden jeg afslører hvem der har vundet, vil jeg lige byde velkommen til de nye læsere som har fundet vejen forbi min blog - håber i bliver hængende. 
Der var i alt 10 deltagere (havde håbet på lidt flere) i give away'en og det blev til i alt 14 lodder. Vinderen er fundet ved lodtrækning, og det blev Sandra med bloggen KrEa-KaOs. Sender du mig lige en mail med din adresse, så skal jeg få sendt gevinsten hjem til dig?

lørdag den 8. december 2012

Husk min give away

























Du kan stadig nå at deltage i min give away. Jeg trækker en vinder imorgen, så hvis du vil nå at være med kan du klikke her.

torsdag den 6. december 2012

Juleønsker no. 3 - ting til hjemmet


//   Lille vase fra Kähler   //   Store udendørs lanterner   //   Trådløs printer   //   Weber gasgrill   //   Træhuse fra Fabechs Fabrik   //



  


mandag den 3. december 2012

Julerier

Weekenden har stået i julens tegn. Vi har forberedt os på den kommende julemåned, taget hul på julemåneden og nydt det hele gevaldigt.

Fredag mødte vi julemanden og lysene blev tændt i byen og på det store juletræ ved rådhuset.























Der blev også lavet både advents"krans" samt dekorationer med kalenderlys og hyacint.













Lørdag blev der lavet konfekt i massevis og der blev pyntet op til jul (der kommer snart et særskilt indlæg omkring juleoppyntningen).










Lørdag var også dagen hvor julemåneden for alvor blev skudt i gang med låge-julekalender og Bamses Julerejse. Den resterende tid er blevet brugt på leg både ude og inde, træning, praktiske gøremål og familiehygge.

Har din weekend også været fyldt med julerier?

lørdag den 1. december 2012

Kalender/advents-gaver


I dag er det den 1. december og julemåneden er begyndt. Efter lillepigen er blevet født er det som om julen nu betyder noget ekstra for mig. Jeg har selv en masse gode jule-minder fra min egen barndom, og jeg håber jeg kan give lillepigen en lige så dejlig jul som jeg selv har haft.
Da jeg var barn (ja faktisk helt indtil jeg flyttede hjemmefra) fik min søster og jeg advents-gaver i vores julesok. Jeg har derfor også besluttet at lillepigen skal have en sok hvor der kommer en gave i hver søndag frem til jul. Jeg håber at hun, på trods af at hun kun er 20 måneder, synes det er lidt hyggeligt, og at hun gider pakke gaverne op.
Det var nemt for mig at finde gaver (nu var det selvfølgelig også kun 4 gaver der skulle købes!), og jeg kunne sagtens have købt 24 gaver, men det tror jeg nu alligevel bliver for meget for hende. Hvis du mangler inspiration til kalendergaver kommer her et par forslag til hvad du kan købe: legemad (kan deles op i flere pakker), perler/perleplader, tusser/blyanter, rosiner, figenstang, bøger/pixibøger, badeand, DVD, puslespil, bold, sæbebobler, sutter, Schleich dyr, mandarin, musikinstrumenter, lego duplo eller malebog for bare lige at nævne er par stykker. Selv har jeg købt en Totte-bog, tusser, en tallerken med Bamse og kylling samt et spejl med en kam til.


Jeg håber gaverne, og ikke mindst indholdet i dem, vil blive taget godt imod af lillepigen. 
Glædelig 1. december. 

fredag den 30. november 2012

Og jeg bliver ved......


Jeg har endnu engang været så heldig at vinde en give away. Denne gang vandt jeg et komplet spise-sæt fra Sebra hos Kirsten med bloggen Mit nu. Selvom sættet er blåt er jeg sikker på lillepigen bliver glad for det. Vi har i forvejen en Sebra tallerken med inddelte rum, og den er et stort hit lige nu, da maden helst skal holdes adskilt.

torsdag den 29. november 2012

Juleønsker no. 2 - makeup og tilbehør

Så er det endnu engang blevet tid til at poste et indlæg omkring juleønsker og denne gang handler det om makeup og tilbehør. 




//   Bodylotion - evt. Nordisk Birk   //   Mineralpudder  L'Oréal Tru Match Minerals   //   Makeup fjerner - evt. Derma   //   Øjenbrynsfarve fra Hanne Bang   //   Næsestrips - evt. Purederm   //   Mascara False Lash Effect fra Max Factor   //   Concealer L'Oreal Touche Magique   //




mandag den 26. november 2012

Give away no. 3

























I anledningen af at det snart er jul vil jeg igen skyde en give away igang her på bloggen. Denne gang kan du vinde lidt blandede julerier i form af julepynt (bl.a. ophæng i ler og papirsjuletræer) og andet godt.

Det eneste du skal gøre er:
1 lod for fast læser + kommentar til indlægget her
5 lodder for fast læser + kommentar til indlægget her - link og billede til min Give away i din sidebar eller i et indlæg (brug gerne ovenstående billede med tekst).

Skriv gerne hvor mange lodder du deltager med, og hvis du anonym så skriv venligst din mail adresse, så jeg kan få fat i dig, hvis du vinder.

Jeg trækker en vinder søndag den 9. december. Håber du vil være med?




lørdag den 24. november 2012

Leg med ler











Forrige fredag var jeg sammen med min søster. Vi lavede julepynt og dekoration til gaver i selvhærdende ler. Mange i blogland har allerede stiftet bekendtskab med leret, men for min søster og jeg var det første gang. Det var nemt at arbejde med, og jeg er meget tilfreds med det færdige resultat. Vi brugte kageudstikkere, et træspyd til at dekorere og lave huller med, perler til dekoration samt hæklede bordskånere og servietter med blonder til at lave mønster på leret. Nu mangler der kun at komme en snor i pynten til ophæng og så er de klar til jul.

torsdag den 22. november 2012

Juleønsker no. 1 - bøger


Sidste onsdag skrev jeg et indlæg omkring ønskesedler. Da jeg allerede har lavet min ønskeseddel tænkte jeg at andre i blogland måske mangler inspiration og gode ideer til egen ønskeseddel eller til hvad man kan give andre til jul. Jeg har derfor valgt at jeg hver uge frem til jul vil skrive et indlæg omkring min ønsker så det måske kan inspirere nogen derude. Jeg har valgt at dele ønskerne op i kategorier og først starter jeg med bøger.

I år ønsker jeg mig 4 bøger og ingen af dem er skønlitteratur da jeg ikke får læst den slags bøger andet end når jeg er på ferie (har faktisk en del stående i reolen som aldrig har været åbnet - ssshhhh). De bøger jeg ønsker mig kan alle bruges som opslagsværker, og det er meget mere mig.

Den første bog er ”Forvandlinger i boligen” af Nicola Kragh Riis & Anitta Behrendt. Bogen giver gode og konkrete ideer til hjemmets indretning, inspiration til fornyelse og forandring af ens hjem uden at det behøver at koste en formue. Bogen er fyldt med billeder og DIY's, lige som jeg (og sikkert mange andre derude bag skærmen) godt kan lide det. 

Bog nummer 2 har titlen "Liv og glade dage" og er skrevet af Nicoline Olsen. Bogen er fyldt med opskrifter og kreative ideer med udvalgte artikler og billeder fra magasinet Boligliv. Bogen er inddelt i de 4 årstider, og de forskellige kapitler har alle et tema f.eks. sommerfest, nytårsmad eller strandpicnic. Da jeg er helt tosset med Boligliv, er jeg sikker på, at jeg bliver vild med denne bog.

Den tredje bog kender mange i blogland allerede, nemlig bogen ”Magiske måneder” af Helle Schjønning. Bogen er en blanding af en kogebog, en gør-det-selv-bog og en almanak. Med bogen i hånden kan man skabe magiske øjeblikke med mad, kreative ideer, traditioner, aktiviteter og oplevelser afhængig af årstiden og dennes højtider.

Den sidste bog jeg ønsker mig hedder ”365 ting, du kan lave med dit barn" og er skrevet af Sabine Lemire. Bogen indeholder, som titlen så fint beskriver, 365 aktiviteter man kan lave med børn. Aktiviteterne er i forskellige sværhedsgrader så børn i alle aldre kan være med. Også denne bog er inddelt i årstider så aktiviteterne passer dertil.

tirsdag den 20. november 2012

Lanternefest


Sidste tirsdag var vi til lanternefest i vuggestuen. Det begyndte kl.17 og da vi ankom samledes vi alle på legepladsen, hvorfra vi samlet gik en tur rundt i kvarteret omkring Børnehuset med lanternerne tændt. Vi sluttede gåturen af med at synge foran plejehjemmet. Efterfølgende samledes vi i Børnehuset, hvor vi fik boller og varm kakao. Det var et rigtigt hyggeligt arrangement. Dog synes lillepigen og hendes forældre ikke gåturen var så sjov, for hun ville hverken gå eller sidde i klapvognen, nej hun ville da bæres rundt. Hun er efterhånden ved at være tung, så vi kunne ikke bære hende længe, hvilket resulterede i sure miner fra lillepigen. Det hele blev godt igen, da der kom boller på bordet, og hun smagte kakao for første gang hvilket udløste et "uhmmm" fra hendes mund.

Da jeg var barn mindes jeg også, at vi var til lanternefest. Jeg ved dog ikke så meget om hvorfor der afholdes lanternefest, men efter at have søgt lidt på nettet ved jeg, at traditionen går mange hundrede år tilbage og stammer fra Tyskland. Festen blev altid fejret mellem den 10. og 25. november. Tidligere udhulede man roer og græskar og satte lys i. Formålet med festen var at tage afsked med sommeren og fjerne det onde som holdt til i mørket.
Børnene i lillepigens børnehus havde også lavet lanterner. For at undgå levende lys havde de lavet lanterner af hvide papirsposer, som de havde dekoreret med maling og glimmer, og indeni var en cykellygte som lyste lanternen op. For enden af posen var bundet en snor som herefter var bundet fast til en pind. så børnene kunne gå med lanternen i hånden. Da jeg var barn lavede vi lanterner af mælkekartoner med udskæringer som vi malede på og indeni var et fyrfadslys. Man kan også lave lanterne af syltetøjsglas med ståltråd som hank, og disse kan dekoreres med enten maling, silkepapir eller noget helt tredje.

søndag den 18. november 2012

Ugen der gik no. 4


Så er endnu en uge gået, som tiden dog flyver. I mandags da jeg var nede i byen gik jeg forbi det nye shoppingcenter som de er ved at bygge her i byen. Det er desværre først færdigt til efteråret 2013, men det byder på mange lækre butikker, bl.a. en større H&M, Søstrene Grene og Bahne. I ugens løb har vi bl.a. spist æggekage og smovset kager til kaffen. Lørdag aften spiste farmand og jeg sen aftensmad bare os to hvor vi fik gode bøffer og rødvin. Efterfølgende spillede vi Scrabble på den gode gamle måde.
Ugen bød også på en ny mobil til mig, en Iphone 4S som heldigvis tager bedre billeder en 3'eren. Den første hyacint flyttede også ind herhjemme, og den spreder en duft af jul rundt i stuen. Vi har også sat lillepigens hår sådan rigtigt for første gang med både elastik og spænder i denne uge. Hun var rigtig stolt og løb ud og viste det til sin far.
Sidst men ikke mindst har jeg i denne uge meldt mig som bloddonor. Jeg har allerede modtaget et kort om at jeg skal kontakte dem så jeg kan blive tappet, så det må jeg hellere få gjort i næste uge.

onsdag den 14. november 2012

Hvad du ønsker skal du få......

Nu nærmer julen sig og i vores familie betyder det, at det er tid til at lave ønskesedler. Jeg ved min familie er hurtigt ude så i år er jeg allerede godt i gang.
Egentlig synes jeg det er lidt trist med ønskesedler, for på en måde fungerer de som en slags indkøbsseddel. Det kunne være sjovt at se hvad folk fandt på at give én, hvis de ikke havde en seddel at købe ud fra. Selv elsker jeg at overraske folk med noget de ikke lige ønsker, men det kan også være svært når nu de har skrevet en seddel og på en eller anden måde "forventer" at få noget af det der står på sedlen. Hvordan gør i i jeres familie, skriver i også ønskesedler eller finder i bare på?

mandag den 12. november 2012

Nyt hår

De af jer der følger med på Instagram har nok opdaget at jeg i fredags var til frisør. Ikke nok med at der røg et godt stykke længde af håret, ja så skete der også et farveskift. Jeg er nu derfor ikke længere blond, men brunette. Det er noget jeg lige skal vænne mig til. Jeg har også kun en gang tidligere (i 1999 på efterskolen) været mørkhåret, så klart jeg lige skal vænne mig til der. Da håret nu også er kort (ihvertfald i sammenligning med tidligere) føles det som en meget stor forandring. Det var forandring jeg efterspurgte, og det har jeg i den grad fået. Døm selv på før og efterbillederne.
Beklager billedkvaliteten - de er taget med min iphone.

fredag den 9. november 2012

Loppe no. 10


Denne gamle nød-forbindingskasse fandt farmand på et loppemarked for en del år siden. Den skulle bare med hjem, for farmand er Falckmand, så den betyder noget for ham. Meningen var egentlig at den skulle ligge i Volvoen, men nu står den på vores store reol i stuen.

onsdag den 7. november 2012

Træning

Billedet er lånt fra http://www.kelkoo.dk/c-165101-fitness.html
Nu da det er blevet vådt, koldt og mørkt udenfor har jeg ikke længere den store lyst til at løbe udenfor. Jeg kom aldrig rigtigt igang med at løbe regelmæssigt, gjorde det bare sådan lige når jeg havde tid og lyst, så det blev desværre alt for sjældent. Vi (farmand og jeg) har dog besluttet os for at nu skal vi igang, og derfor har vi  meldt os ind i et fitness center.
I sidste uge, da vi havde ferie, var det alletiders chance for at få begyndt på træningen, og vi var også afsted et par gange. Efter træning har jeg det rigtigt godt med mig selv og i hele kroppen. Jeg kan også godt mærke i musklerne og i kroppen at jeg ikke er vant til at bruge den/dem på den måde, og jeg meget mere træt om aftenen. Nu håber jeg så bare at vi fortsat vil få tid til at træne 1-2 gange om ugen når hverdagen igen melder sig i denne uge.
Hvad gør du for at holde dig i form? Hvis du har nogle gode tips til hvordan man kan holde træningen ved lige så den ikke bliver nedprioriteret i en travlt hverdag, så kom endelig ud med det.

mandag den 5. november 2012

Ugen der gik no. 3 - efterårsferie

I sidste uge holdt vi efterårsferie. Det var en dejlig uge som dog gik alt for stærkt. Vi startede ferien med at være til  tyroler/oktoberfest efterfulgt af tømmermænd og hjemmelavet pizza.
Jeg var også en af de heldige som nåede at få fingre i lyshusene fra Netto. De har været tændt hver eftermiddag/aften lige siden vi fik dem, da det jo nu er MEGET mørkt udenfor efter tiden blev stillet en time tilbage sidste lørdag.
Lillepigen er inde i en rivende udvikling for tiden. Hun snakker løs og efterligner alt hvad vi siger og gør, også vil hun helst alting selv. På billedet ses hun stående på tæer mens hun børster tænder. Hun har også været med til at bage for første gang - chokolademuffins blev det til.
Farmand og jeg havde også en dag for os selv i ferien som vi tilbragte i Flensborg med shopping. Om aftenen var vi ude at spise lækker mad på en restaurant her i byen.
Derudover har ferien budt på hyggestunder, gåture i skoven, fodring af ænder, besøg af/hos venner og familie, filmaften med alt hvad dertil hører, god mad, projekter hjemme samt træning (mere om det i et andet indlæg).
Nu er hverdagen igen begyndt, og jeg ser allerede frem til næste ferie (til JUL!!!!).

lørdag den 3. november 2012

Shopping i Flensborg


I den sidste uge har vi haft ferie. Den ene dag var mig og farmand i Flensborg (alene uden lillepigen som var i vuggestue), hvor vi gik tur på gågaden, spiste lækker frokost og fik handlet lidt. 
Jeg fik købt lidt nyt til efterårsgarderoben og denne gang var det en masse farvede stykker tøj der kom med hjem. Jeg fik købt 3 bluser, en skjorte, et par cowboyleggins og en halskæde. Jeg har et par cowboyleggins som efterhånden er ret forvaskede, og derfor blev jeg glad da jeg igen fandt netop mit yndlingspar.  

torsdag den 1. november 2012

Efterår

Efteråret er over os, og har faktisk været det i et godt stykke tid nu. Jeg kan faktisk rigtigt godt lide denne årstid selvom det bliver koldere og mørkere udenfor. Jeg elsker de smukke farver der er overalt udenfor. Det er nærmest som om træerne står i flammer. Og senere falder bladene af og lægger sig som et smukt farverigt tæppe overalt på jorden. Da jeg var barn kan jeg huske vi havde meget sjov med at smide de tørre blade op i luften og gå rundt i dem.
Denne årstid byder også på en masse indendørs hygge med varm kakao, hjemmebag og suppe. Det er tid til igen at tænde stearinlys og sidde med et tæppe i sofaen. Der er også tid til at fordybe sig i kreative projekter, serier i tv eller en god bog, da vejret alligevel ikke er til andet.
Det eneste dårlige ved denne årstid (udover kulden) er, at det nu er meget svært at tage nogenlunde billeder til bloggen, da det er mørkt på det tidspunkt af døgnet hvor jeg har tid til at blogge.
Hvad synes du om efteråret?

tirsdag den 30. oktober 2012

Tyroler/oktoberfest

I lørdags var vi til årets første "julefrokost". Fordi den lå så tidligt og i oktober måned besluttede vi i stedet at det skulle være en tyroler/oktoberfest. Vi fik derfor ikke traditionel julemad, men schnitzel, ærter, brasede kartofler og ærter samt apfelstrudel til dessert. Derudover var vi alle klædt ud, og der var pyntet fint op i ægte tyrolerstil. I det ene hjørne var endda en træstub til at slå søm i. Det hele var meget gennemført, og det var også en rigtig god fest.


lørdag den 27. oktober 2012

En overraskelse på en helt almindelig tirsdag

I tirsdags da jeg åbnede min mail var der en herlig overraskelse. Jeg har nemlig været så heldig at være en af de heldige vindere i en give away hos Jeanette med bloggen Lutter idyl.
Nu er det lækre sengetøj fra Anne Nowak kommet frem til mig med posten, og jeg er endnu mere vild med det i virkeligheden. Nu skal det bare vaskes og tages i brug.



torsdag den 25. oktober 2012

En smule kreativ med dymo

Det er ikke meget jeg har været kreativ på det sidste. Det skyldes til dels manglende tid, men også overskud og lysten dertil (og ikke mindst manglende ideer/inspiration). Måske efteråret/vinteren kommer til at bære mere kreativitet med sig?
Jeg har dog lavet lidt hvor dymo maskinen endnu engang var indblandet. Jeg har tidligere brugt dymo maskinen til andre ting, se her og her.
Denne gang var det en håndcremedispenser fra Rema der blev peppet op med en dymostrimmel og lidt maskingtape. Etiketten er pillet af (med lidt hjælp fra rensebenzin) og derefter er det ellers bare at klistre på hvad man lyster.


Jeg har også fået brugt nogle af mine mange gemte glas til opbevaring af kerner og frø. Også disse er pyntet med en dymostrimmel så man kan se hvad de indeholder og et klistermærke på toppen fra Mini Mega.

mandag den 22. oktober 2012

Ferie og Århus

I sidste uge var det efterårsferie for en stor del af danmarks befolkning. Vi har dog vores ferie tilgode, da vi først har fri i uge 44 - ih jeg glæder mig. Vi skulle have været på hotel med overnatning og lækker mad bare mig og farmand, men desværre er hotellet gået konkurs. I stedet tager vi ud at spise og hygger os herhjemme.

I fredags kørte jeg til Århus sammen med min søster. Vi startede ud i Ikea hvor der var RIGTIGT mange mennesker. Efter ca. 2 timer og 1300 kr. fattigere kørte vi ind til byen hvor vi spiste frokost på Fredes flyvende tallerken. Efter det gik vi ned ad strøget for at kigge butikker. Desværre nåede vi ikke så langt, for så blev jeg pludselig dårlig. Jeg kastede op flere gange og selvom jeg satte mig i bilen og hvilede mig lidt mens min søster shoppede videre i Bruuns Galleri, blev vi nødt til at køre hjem omkring kl.18. Vi skulle ellers have mødtes med min veninde og spist running sushi på Oishii sushi, og efterfølgende have hygget os sammen med hende. Det var vildt ærgerligt at jeg blev dårlig for havde glædet mig meget til at se hende. Fordi jeg blev dårlig fik jeg også kun købt en cardigan og en pakke servietter i Søstrene Grene. Der er ikke andet for at jeg må op og besøge hende i Århus en anden gang når kalenderen tillader det.

Strøget i Århus

torsdag den 18. oktober 2012

Ikea ønsker

I morgen skal jeg besøge en veninde i Århus. Jeg har planer om også at tage et smut forbi Ikea for der er flere ting jeg mangler derfra, og jeg elsker simpelthen den butik. Jeg har kigget Ikea kataloget igennem et par gange, og der er flere ting jeg drømmer om. Hvis jeg hverken skulle tænke på økonomi eller plads i bilen for den sags skyld ville jeg købe ALT dette:





















En ting er i hvertfald sikkert; jeg skal forbi deres børneafdeling og have nogle ting med hjem til lillepigens køkken. Der er jo flere af jer der anbefalede mig deres legemad efter jeg postede dette indlæg, og mon ikke det bliver til lidt gryder og andet også?

tirsdag den 16. oktober 2012

Hip hip hurra...

....i dag fylder bloggen 1 år. Det er vildt at tænke på, at det allerede er 1 år siden jeg begyndte at blogge. Det er faktisk helt sjovt at gå tilbage i tidligere indlæg og se hvordan de så ud i begyndelsen. Inden jeg selv begyndte at blogge snusede jeg lidt rundt i blogland og fulgte nogle enkelte blogs. Jeg vidste ikke helt om jeg turde kaste mig ud i det, men gjorde det så alligevel. Bloggen er mit frirum, min hobby om man vil, og jeg nyder at blogge. Om det bliver ved med at være sådan kan tiden kun vise, men lige nu er jeg glad for at jeg for 1 år siden oprettede bloggen.
Så stort tillykke til bloggen med 1 års fødselsdagen.



lørdag den 13. oktober 2012

Æbler


I vores have har vi en del træer. Deriblandt er også et par frugttræet med blommer, pærer og æbler. Vi har 2 æbletræer, og selvom de ikke er store, så giver de alligevel rigtigt mange æbler. Vi kan ikke selv spise dem alle selv, selvom vi både bager æbletærter, laver æblegrød, spiser dem rå osv. Venner og familie får derfor også glæde af æblerne, og derudover gemmer vi nogle i vores garage i trækasser til senere brug.
Jeg har ladet mig fortælle, at man først må plukke et æble når stilken slipper træet let når man vrider det. Jeg ved dog ikke hvornår det er bedst at plukke æblerne. Ved du det eller har du nogle gode tips til plukning eller opbevaring, og ikke mindst gode opskrifter hvori æbler indgår, så del dem meget gerne med mig.

torsdag den 11. oktober 2012

Grenknager













Vi har fået nye knager i soveværelset. De er købt her og de passer lige ind i stilen og indretningen i vores soveværelse.
Nu mangler jeg bare lige at få hængt nogle billeder op og finde en bænk, og så skulle soveværelset gerne være helt færdigt.

tirsdag den 9. oktober 2012

Gråt i gråt


Ud fra titlen på dette indlæg kunne det lige så godt være vejret jeg skulle til at skrive om, men det er det altså ikke. I lørdags var jeg et smut nede i byen efter nye strømper og strømpebukser til lillepigen. Når jeg nu alligevel var dernede gik jeg ind i et par tøjbutikker og med mig hjem kom en halskæde, 3 bluser og en kjole. Det er ikke bevidst, men det er alt sammen gråt - på nær lige halskæden. Jeg ved ikke om det er årstiden der gør mine indkøb mere neutrale eller om det er fordi jeg på det seneste har købt tøj med farverne bordeaux, karrygul og neonorange for bare at nævne nogle enkelte. Hvad farve tøj shopper du for tiden?