torsdag den 31. maj 2012

Æske


Som flere andre i blogland har jeg været i gang med at lave hjemmelavede æsker. Da min søster havde fødselsdag forleden fik hun også en hjemmelavet æske med andre fine hjemmelavede ting i - se mere her. Det er egentlig ganske simpelt at lave hvis man har emballage i pap (den æske jeg har brugt er fra en lille kuglelampe til væggen), lim og papir eller tapet. Se en DIY til hjemmelavede æsker lige her.

mandag den 28. maj 2012

Pinse....


Pinsen har været helt fantastisk. Den har budt på en masse fridage fyldt ud med dejligt samvær med familie og venner. Vi har nydt solen ved både stranden og i haven. Der er blevet grillet og spist lækker mad. Der er ordnet praktiske ting, handlet sommertøj over grænsen og i det hele taget har vi bare nydt hinanden og fridagene.

søndag den 27. maj 2012

Tegnerier


Da jeg var i Søstrene Grene for noget tid siden købte jeg nogle fede farveblyanter i neon. De er nu taget i brug og er blevet til et lille billed som er kommet i ramme og hængt op på væggen i stuen sammen med andre fine billeder.

fredag den 25. maj 2012

Små skridt

Det sidste stykke tid er lillepigen begyndt at være mere sikker på benene. Vi går stadig rundt med hende i hænderne, men behøver nu kun holde hende i en hånd når hun skal gå. På arbejde i går fik jeg en besked fra farmand om at hun havde taget sine første skridt. Jeg blev vildt stolt, men også lidt ked af det fordi jeg ikke havde været der og derfor var gået glip af det. Da jeg kom hjem gik hun et par gange mellem mig og farmand, så nu går der nok ikke længe før hun spæner omkring. Pyha hun er pludselig blevet en stor pige min lillepige.



torsdag den 24. maj 2012

Hjemme igen



Siden jeg kom hjem fra kursus tirsdag aften har familien og det gode vejr stået øverst på prioriteringslisten. Derfor er det heller ikke blevet til hverken indlæg eller rundtur i blogland for mit vedkommende.

Kurset jeg var på i forbindelse med mit arbejde var både spændende og lærerigt, og jeg fik en masse med mig derfra som jeg kan bruge i mit daglige arbejde. Men det var nu også skønt at komme hjem til min lille familie igen, for hold op hvor havde jeg savnet dem.

Her lige lidt billedspam fra mit ophold i Karrebæksminde på Sydsjælland. Byen ligger lige ved Enø og der er rigtigt smukt. Jeg tror engang vi vil derhen på camping.

søndag den 20. maj 2012

Savn


Senere i dag drager jeg afsted mod Sydsjælland da jeg skal på kursus mandag og tirsdag. Jeg glæder mig til at få mere viden indenfor mit område, møde ligesindede, spise god mad og være væk fra hverdagens trommerum. Men samtidig vil jeg ikke afsted fordi jeg ved at jeg kommer til at savne - både lillepigen og farmand. Men det er godt at savne indimellem, og det minder jeg mig selv om igen og igen. Det er jo også kun 2 dage, og de går hurtigt, men alligevel. Jeg glæder mig allerede til tirsdag aften hvor jeg igen er hjemme i trygge omgivelser hos mine elskede. Hvad byder din uge på?

fredag den 18. maj 2012

Loppe no. 6


Denne fine gyngehest købte jeg på et loppemarked for et års tid siden for bare 20 kr. Jeg har selv haft en magen til da jeg var barn, og jeg tror faktisk mine forældre stadig har den stående på deres loft. Jeg blev bare nødt til at købe hesten, da det var for billigt til at jeg kunne lade være. Jeg har planer om at male den, og sætte ører og hår på, men indtil videre er den bare som den er på billederne. Hvis jeg engang får tid til at give den en omgang maling osv. skal i nok få den at se igen

onsdag den 16. maj 2012

DIY: Fold et dyr



På denne hjemmeside har jeg fundet nogle fede dyr man selv kan folde. En papegøje, en ugle, en fisk og en bæver. De er lige til at printe, klippe ud og klistre sammen. Tror de vil pynte fint herhjemme, måske de også ville passe ind hos dig?

 

mandag den 14. maj 2012

Blomster på terrassen



Endnu et haveindlæg om blomster - jeg kan nemlig slet ikke få nok af blomster. Jeg har taget mit nye plantebord i brug og terrassen er nu fyldt med de dejligste blomster.

lørdag den 12. maj 2012

Fest og farver



Taskerne er pakket, gaven er klar og tøjet er fundet frem. I aften skal farmand og jeg til rund fødselsdags fest og lillepigen skal overnatte hos farmor og farfar. Har i også planer om fest og farver denne lørdag aften?

onsdag den 9. maj 2012

Rutebilslagkage

Til farmands 30 års fødselsdag lavede jeg en rutebilslagkage. Den var nem at lave og så smagte den skønt. Opskriften får du lige her:


Du skal bruge: 3 lagkagebunde, 5 dl piskefløde, 125 gram rutebiler, flormelis + kakao + vand til glasur på toppen. Jeg kom også kagecreme og bananskiver i lagkagen.
Fløden piskes og knuste rutebiler røres i. Jeg startede med et lag kagecreme+bananskiver. Næste lag bestod af flødeskummet med rutebiler. Som pynt kom der kakaoglasur på toppen, krymmel og flødeskum med rutebiler på kanten af lagkagen.


mandag den 7. maj 2012

Haven blomstrer

Vores have er begyndt at blomstre med skønne forårsblomster og skud på træer og buske - et smukt syn.

fredag den 4. maj 2012

Sygdom gå væk


De sidste dage har lillepigen været syg. Det begyndte tirsdag nat med en smule feber, men allerede dagen efter var feberen væk og hun kom i vuggestue. Vi fortalte pædagogerne, at hun havde haft feber, og at de gerne lige måtte være ekstra opmærksomme på, hvordan hun havde det. Efter lillepigens middagssøvn ringede vuggestuen og bad os hente hende, da hun ikke havde det godt. Hun havde igen fået feber, var pyldret og træt. Hun sov en smule mere i løbet af dagen, og blev faktisk mere frisk til aften på trods af høj feber. Fordi hun fortsat havde feber ringede vi til vagtlægen om aftenen for at høre om vi måtte give hende smertestillende. Vagtlægen ville gerne lige kigge på hende først, så afsted kørte vi. Lillepigen havde vand i ørerne pga. forkølelse, hvilket rigtigt mange små børn har i denne tid. Vagtlægen syntes det var en god idé at give hende smertestillende til at sove på, og hun syntes iøvrigt også at vi skulle tage til vores egen læge dagen efter hvor vi længe havde bestilt tid. Egen læge kunne også se der stod vand i øregangen, men sagde at der endnu ikke var tegn på mellemørebetændelse - heldigvis. Vi blev sendt hjem og skulle se tiden an. Måske det gik over af sig selv.
Lillepigen har de sidste par dage været meget pyldret og krævet sin mor og far ekstra meget. At sygdommen så falder sammen med at hun meget gerne snart vil lære at gå selv gør det til en ekstra udfordring for forældrene. Nu håber vi bare på det hele ser bedre ud henover weekenden, som iøvrigt bare skal tilbringes hjemme. Har du  særlige planer her i bededagsferien?

tirsdag den 1. maj 2012

1. maj

Billedet er lånt her
I dag er det arbejdernes internationale kampdag, hvilket betyder at nogle har en halv eller en hel fridag. Jeg er så heldig at have hele dagen fri, så indtil videre er dagen blevet brugt på rengøring og en løbetur, og mon ikke jeg også får tid til at nyde solens stråler.

I 1889 blev 1. maj stiftet i Danmark som arbejderbevægelsens internationale kampdag. Dagen fejres især af socialister og der er tradition for, at man mødes i sin fagforening om morgenen og samlet går et sted hen og mødes med andre fagforeninger, hvor der så er sang, taler og meget mere dagen igennem. Skal du fejre 1. maj i dag?