mandag den 30. september 2013

Inspiration til børneværelset

I løbet af efteråret er det planen at lillepigen skal rykke ind i et andet og større værelse. Hun skal have en ny seng og et værelse der bærer præg af at hun nu er blevet en stor pige, selvom hun i vores øjne jo stadig er vores lille pige. I forbindelse med det nye værelse har jeg fundet inspiration på Pinterest, og herunder er nogle af de lækre værelser som inspirerer mig.

caisak.com

homeandinteriors.tumblr.com

lespetitesfusees.canalblog.com

dejligheder.blogspot.com

lamaisondannag.blogspot.com

maminaideya.blogspot.com

2interior-design.com

lørdag den 28. september 2013

Instagram - uge 38


Sidtse uge var meget travl på arbejde, og det var derfor kærkomment med en gavekurv midt på ugen.

I løbet af ugen spiste jeg blandt andet hjemmelavet pizza, hakkebøf med bløde løg, salat med figner, skinke og mozzarella samt tomatsuppe med pizzabrød.

Da jeg skulle købe fødselsdagsgave til en veninde løb shopperiet af med mig, og jeg kom hjem med alt for meget tøj fra H&M. Trænger dog også til nyt tøj for maven vokser meget nu hvor jeg er i uge 20 - dvs. halvvejs i graviditeten.

I weekenden var farmand på arbejde så lillepigen og jeg hyggede os blandt andet med familiebesøg, morgen-tv i sengen, leg og en tur ned i byen.

onsdag den 25. september 2013

Det bliver en.....


Mandag morgen var vi til misdannelsesscanning. Alt så rigtigt fint ud og den lille baby havde travlt og suste rundt i maven. Det var dog muligt at se kønnet på babyen, og vi kunne tydeligt se at det bliver endnu en pige.
Da vi i forvejen har lillepigen på knap 2,5 år har vi jo både tøj, ting osv. til babyen, og det er faktisk helt rart ikke at skulle ud og købe alt det igen.
Idag er jeg i uge 20 og jeg kan slet ikke forstå hvor tiden er blevet af - jeg er jo lige blevet gravid!!!

mandag den 23. september 2013

På tur med farfar

For noget tid siden var farmand og jeg på tur med min farfar. Han er 89 år, og har derfor oplevet 2. verdenskrig. Han tog os derfor med på en tur hvor han fortalte om krigen, hans barndom og om hvordan han mødte min farmor. Det var en rigtig hyggelig tur, og det var dejligt at bruge tid sammen med ham på en anden måde en normalt. Han fortalte ihærdigt om sine oplevelser og om sit liv, og det var virkelig spændende at høre om. Nu hvor han er oppe i alderen er det jo heller ikke til at vide hvor længe vi stadig har ham, så jeg er glad for, at han tog os med på sådan en tur og delte ud af sine oplevelser.
 

fredag den 20. september 2013

Instagram - uge 37

I sidste uge vendte jeg tilbage på arbejde efter 3 ugers ferie. Det var dejligt men også hårdt at starte op igen, og det krævede ekstra meget kaffe og søde sager at komme igennem dagene.

Sidste uge var også ugen hvor gymnastiksæsonen begyndte igen. Det er også pludselig blevet mørkere udenfor og derfor tænder vi lys om aftenen. Midt på ugen kom posten med tøj fra Pomp de Lux. Fredag var farmand og jeg på tur med min farfar, men mere om det i et andet indlæg.

Weekenden bød på alenetid sammen med lillepigen da farmand var på arbejde. Udover at tage på 2 x familiebesøg fik vi også leget med modellervoks, fodret ænder og kysset lidt på baby i mors mave.

onsdag den 18. september 2013

Hår-inspiration

Vi har lige været til både diamantbryllup hos mine bedsteforældre og til min søsters bryllup. I den forbindelse søgte jeg inspiration på Pinterest i forhold til håropsætning. Herunder er mine favoritter, og de er alle fundet på Pinterest.







Hvilken er din favorit?

mandag den 16. september 2013

Gymnastik

Forrige mandag var første dag til gymnastik i den nye sæson. Lillepigen gik også til gymnastik sidste år, men i år kan hun meget mere så jeg er sikker på hun får meget mere ud af det. Det bliver nok primært farmand der skal gå til det med hende, men første gang var vi begge med.


lørdag den 14. september 2013

Instagram - uge 36

I sidste uge var den sidste uge af vores 3 ugers lange ferie og muligvis også den sidste uge med godt vejr i Danmark.
I starten af ugen var vi en tur i en forlystelsespark i Tyskland bare for at komme lidt ud af huset. Ellers gik ugen med forberedelser til min søsters bryllup om lørdagen den 7-9-13. Vi fik også både bagt snobrød over bål, spist pandekager og malet på sten som vi havde fundet ved stranden.

torsdag den 12. september 2013

Min søsters bryllup

I lørdags den 7-9-13 blev min lillesøster gift. Det var en helt fantastisk dag og et rigtigt smukt bryllup. Der var tænkt på selv den mindste detalje, og alt var gennemført. Der var faktisk lidt royalt bryllup over dagen.
Det er stort når ens nærmeste gifter sig, og jeg havde også vand i øjnene op til flere gange i løbet af dagen. Herunder følger et par billeder fra brylluppet. Jeg ved at min søster vil skrive mere og vise flere detaljer på sin blog engang, så kig endelig forbi der også.   

Min søster bar den smukkeste brudekjole jeg længe har set, og de blev kørt i en gammel Rolls Royce. De blev viet i en slotskirke med guldstole og skakternet gulv.


Brylluppet blev holdt på et badehotel i gammel stil og alt var smukt derude. Om eftermiddagen fik vi bryllupskage og til dessert var der slikbuffet.

mandag den 9. september 2013

Instagram - uge 35


Da vi var i Italien i hele uge 34 og jeg ikke har internetforbindelse i udlandet er der desværre ingen Instagram opdatering fra uge 34. I stedet hopper jeg videre til uge 35, og hvis du vil se billeder og læse om vores ferie i Italien kan du gøre det her.

Uge 35 var anden uge hvor vi havde ferie. Jeg brugte nogle dage på at hjælpe min søster med nogle ting til deres kommende bryllup som blev afholdt i lørdags. Hun fik blandt andet prøvesat sit hår og vi fik hentet hendes brudekjole.

Min søster blev også færdig med sin eksamen, og vi var derfor oppe og ønske hende tillykke på skolen da hun kom ud fra eksamenslokalet. Ellers gik ugen med at ordne have og klippe hæk.
I weekenden var vi først til mine bedsteforældres diamantbryllup om fredagen. Dagen efter var vi til Stafet for livet (et stafetløb arrangeret af Kræftens Bekæmpelse) hvor farmand løb med.
Søndag foregik hjemme med en enkelt lille gåtur til nogle bunkere som ligger i nærheden af hvor vi bor. Samtidig fik vi også plukket nogle brombær som jeg senere lavede marmelade af.

lørdag den 7. september 2013

Ferie i Italien

I den første uge af vores ferie var vi med et vennepar og deres søn på knap 4 år i Italien. Vi var afsted i en uge og desværre havde vi regnvejr den ene dag.
Dagene gik med leg og badning ved pool eller stranden, is- og pizzaspisning, afslapning, læsning, hygge og godt selskab. De to børn legede rigtigt godt sammen og det var begrænset hvor mange konflikter der var imellem dem.
Om aftenen efter børnene var lagt i seng nød vi voksentiden med vores venner hvor der blev spillet spil, drukket øl og snakket. Det er bestemt ikke sidste gang vi skal afsted på den måde.
Herunder følger billeder fra vores ferie - der er mange, så er du advaret.


torsdag den 5. september 2013

Instagram - uge 33


Noget forsinket kommer her billederne fra uge 33 på Instagram. Det var ugen inden vi tog hul på 3 ugers ferie. Da vi skulle til Italien i ferien skulle vi have tømt køleskabet og aftensmaden stod i ugens løb derfor både på burger, æggekage og pizza. Jeg havde travlt på arbejde fordi jeg skulle holde ferie, så dagene hjemme blev brugt på hygge og forkælelse.
Det nye Ikea katalog dumpede ind i postkassen, lillepigen tegnede sin første sol (som man faktisk kunne se var en sol) og det blev endelig offentligt at vi venter en lille baby til februar 2014.
Om søndagen vendte vi snuden mod Billund hvorfra vi skulle flyve til Italien.

onsdag den 4. september 2013

Jeg er her endnu....


Det blev vidst til en lidt længere blogpause end forventet. Jeg har stadig ferie, og dagene flyver bare afsted. På mandag skal jeg allerede begynde på arbejde igen, og jeg kan slet ikke forstå hvor tiden blev af. Jeg vil forsøge at skrive om vores ferie i de næste par indlæg, og også opdatere Instagram uge indlæggende som jeg også er lidt bagud med. Håber stadig du læser med, nu hvor aftenerne er blevet mørkere og koldere, og det åbenbart er blevet efterår.