torsdag den 31. oktober 2013

Græskarlygte og halloween

I dag er det Halloween. Det er ikke noget vi fejrer hjemme hos os, og det er endnu ikke så udbredt i Danmark. I USA bruges dagen på gys og uhygge med blandt andet spindelvæv, hekse og spøgelser. Dagen kan vel sammenlignes med Fastelavn herhjemme.

En af skikkene ved Halloween er, at udskære græskarhoveder og bruge dem som lygter. Det har vi også gjort herhjemme da jeg synes det hører efteråret til. Sjovt som man alligevel har taget noget af traditionen ind, selvom vi ikke holder Halloween.
Jeg startede med at tegne det "mønster" på græskaret som jeg ville skære ud. Derefter skar jeg toppen af, og lillepigen hjalp så til med at tage fyldet ud af græskaret. Efterfølgende blev ansigtet skåret ud, og nu står det udenfor vores hoveddør med lys i om eftermiddagen/aftenen.

Holder i Halloween hjemme hos jer eller i jeres børns institution?

tirsdag den 29. oktober 2013

Tolk-Schau

I vores sommerferie kørte vi til en forlystelsespark i Tyskland som hedder Tolk-Schau. Jeg havde forinden fået den anbefalet af både kolleger og venner, og havde fået at vide, at der var meget for de mindre børn under 3 år.

I parken er der både forskellige forlystelser, en miniby, en afdeling med dinosaurer samt levende dyr. Det virker som om man har forsøgt at samle flere forskellige parker i en, og der var ikke rigtigt noget gennemgående tema. Parken er rigtig stor, med stor afstand mellem de forskellige områder, så indimellem synes jeg vi gik langt for at finde tingene. Der går et tog rundt i parken som man kan stige af og på som man ønsker, men da vi havde klapvognen med måtte vi gå rundt.

Da vi var der var der næsten ingen mennesker fordi det var i slutningen af sæsonen. Nu har de vidst kun åbent i weekenderne.
Der var rigtig mange forlystelser for børn på lillepigens alder, og fordi der ikke var mange mennesker kunne hun prøve dem igen og igen. For forældrene blev det en smule trivielt i længden når hun for 7. gang kørte rundt i den samme karrussel, men så længe hun morede sig var alle jo glade.
Måske var mine forventninger skruet i vejret inden vi kom derned, for jeg blev faktisk en smule skuffet over parken. Hvis man alligevel er på de kanter er parken et besøg værd, men jeg tror ikke vi tager køreturen derned igen bare for det.
Hvis du er interesseret i at læse mere om parken kan du tjekke deres hjemmeside her.

lørdag den 26. oktober 2013

Kunne du tænke dig at vinde en ny stue?

Hvis du kan svare ja til ovenstående så skal du læse med her. BoShop har i øjeblikket en konkurrence kørende for bloggere. For at deltage i konkurrencen skal man skrive et indlæg på sin blog omkring sin drømmestue. Når man gør det er man med i konkurrencen om et gavekort på minimum 10.000 kr. til BoShop. Jo flere bloggere der deltager i konkurrencen, jo højere bliver beløbet man kan vinde for, så skal du ikke også være med? Du kan læse nærmere omkring konkurrencen på BoShops hjemmeside.

Da vi købte hus for lidt over 2 år siden fulgte mange af de tidligere møbler med ind i stuen, og der er derfor ikke tilføjet så meget nyt. Derfor håber jeg meget på at kunne vinde denne konkurrence så vi kan købe møbler til drømmestuen.
Hvis jeg vinder ville jeg købe Interflexo Stofsofaen. Den er stor med plads til hele familien, og desuden har den en god farve når man har børn. Det er også vigtigt for mig at man kan ligge to voksne i den, så både farmand og jeg kan flade ud når børnene er kommet i seng. 


Selvom stuen er et sted beregnet til afslapning og hygge er det også vigtigt at have en ordentlig belysning så man f.eks. kan læse en bog eller avisen. Jeg ville derfor både købe et par Bell loftslamper som skulle hænge samlet, samt en Pied gulvlampe. Gulvlampen skulle stå ved siden af Macchiato lænestolen, som er enkelt og en smule retro i sit design. Den passer perfekt til min stil. 
Det kunne desuden være lækkert med en ny reol i stuen, og der tænker jeg at denne reol ville være et godt alternativ til vores nuværende reol. Der er begyndt at snige sig lidt mere træ og natur ind i indretningen herhjemme, og da vores nuværende reol er hvid, ville det være dejligt at skifte den ud. 

Jeg er vild med sofabordene fra ViaCph. Jeg elsker, at man selv kan vælge hvilke borde man ønsker at sætte sammen, og i hvilke farver og faconer bordene skal være samt hvilke ben der skal på. På den måde kan man få det præcis som man ønsker. 


Som i kan se har jeg valgt at lade møblerne være rimeligt neutrale i farven. Jeg kan godt lige afdæmpede farver i stuen, og så kan man jo altid tilsætte puder, pynteting osv. med spræl i farvevalget for at pifte det hele lidt op

Hvis du skulle designe din drømmestue hvordan skulle den så se ud?

torsdag den 24. oktober 2013

Instagram - uge 42

I sidste uge var det efterårsferie for de fleste, men ikke for os! Vi startede ugen ud med at spise aftensmad hos farmands farmor sammen med nogle kusiner og børn. Ellers gik ugen med arbejde, leg i vandpytter, hygge indendøre og god mad.

I weekenden var vi et smut forbi det lokale butikscenter hvor der var pyntet op til uhygge, og sørme om vi ikke også mødte Byggemand Bob. Vi fik også lavet en græskarlygte, vi var på loppemarked og så fik jeg blomster af farmand bare fordi.

tirsdag den 22. oktober 2013

Efterårspynt med blade

I denne uge har jeg ferie, og jeg nyder det. Der er forskellige projekter i hjemmet på to-do-listen, blandt andet en del i forbindelse med lillepigens nye værelse. Derudover skal jeg hygge mig med min søster, min veninde og hendes søn samt min lille familie. Men det er slet ikke det dette indlæg skal handle om. Vi har i sidste uge lavet 2 forskellige versioner af efterårspynt. Den ene er en krans af blade som lillepigen har lavet, og den anden er en bladranke, og det er dem jeg vil vise jer her i indlægget.

Til bladkransen samlede vi blade i skoven i forskellige farver, og efter en nats tørring var bladene klar til brug. Herefter kom vi bladene på grov ståltråd, og formede det til en krans. For at gøre kransen mere farvestålende har jeg sat et neonfarvet bånd så kransen kan hænge. Derefter kan man hænge kransen på væggen, i vinduet eller på hoveddøren.


Bladranken kan du finde her på Pomp de Lux hjemmeside, og så kræver det faktisk kun en printer, en saks, en hæftemaskine og en snor. Ranken er let at lave og man kan lave sin egen variant af ranken med så mange blade man ønsker. Der er desuden også masker på hjemmesiden som evt. kan bruges til Halloween.

søndag den 20. oktober 2013

Efterårsønsker

Efter vi har fået et stort butikscenter i byen er jeg stødt ind i en masse fristelser. I stedet for at købe det hele på en gang (som om der var penge til det!!!) er jeg begyndt at skrive tingene ned så jeg kan ønske mig dem til jul og fødselsdag.
Herunder er en lille smule af det som jeg går og drømmer om lige nu.
///   1. Pop phone fra Native Union   ///   2. Femkantet fyrfadsstage fra Bahne   ///   3. Ring fra Pernille Corydon   ///   
///   4. Skål i sort og kobber fra Bahne   ///   5. Colormix krus fra Inspiration   ///   6. Flaske fra Bahne   ///

fredag den 18. oktober 2013

Instagram - uge 41

I sidste uge tilbragte vi det meste af vores fritid indendøre med kreative sysler og lækkerier. Vi drak varm kakao, bagte boller og spiste hjemmelavede vafler og is. I ugens løb fik vi lavet kastanjedyr (se forrige indlæg) og startet op på en krans af blade.

Vi er jo igang med at lave værelse til lillepigen, og i sidste uge kom der tapet på væggen.

I weekenden mødtes vi med gode venner til fejring af 30 års fødselsdag/færdig uddannelse af en af vores veninder. Vi spiste kage, gik tur i skoven og alle de mange børn nød hinandens selskab.

tirsdag den 15. oktober 2013

Kastanjedyr


I sidste uge lavede vi kastanjedyr. Ugen forinden havde vi samlet kastanjer og deres skaller. Derudover brugte vi:
- et søm eller en lille skruetrækker
- tændstikker
- piberensere
- perler
- selvklæbende øjne
- dobbelt-klæbende tape
- palietter
- garn

Vi lavede både spindelvæv, et tårn af kastanjer, ugler samt et fantasidyr med 3 ben og 3 øjne. Lillepigen synes det var mest sjovt at pynte og lege med dyrene bagefter. Det voldte hende lidt problemer da hun skulle komme tændstikker i kastanjerne, så det gjorde jeg for hende efter hun gav op.




søndag den 13. oktober 2013

Efterår

Jeg elsker efteråret. Udenfor er naturen smuk, det er en lille smule koldt og mørket gør at man hygger sig mere indendørs under tæppet med sterarinlysene tændt. Til efteråret hører sig indendørs hygge med varm kakao og kreative sysler. I år tror jeg både vi skal lave kastanjedyr, græskarlygter og kranse af tørrede blade. Hvad får I efterårsdagene til at gå med hjemme hos jer?

fredag den 11. oktober 2013

Instagram - uge 40

Sidste uge startede med at vi var til før-åbningsreception i Bahne mandag aften. Ellers forløb hverdagene stille og roligt med hygge og kagespisning samt en lidt feberramt og pyldret lillepige.

Lillepigen er pludselig blevet vildt god til at tegne, og i ugens løb har hun både tegnet en cykel og farmand. Desværre var det på tegnemaskinen, men jeg har foreviget det ved at tage billeder af tegningerne.

I haven har jeg plukket æbler, en lille håndfuld hindbær og persille + purløg som er det sidste der er tilbage af køkkenhaven.

Weekenden startede med et besøg i det nye butikscenter hvor jeg blandt andet fik købt lidt i Søstrene Grene og en buket roser til mig selv. Ellers stod weekenden på babyshower samt familie- og barselsbesøg i Århus. Søndag eftermiddag da vi kom hjem igen nød vi det skønne efterårsvejr udenfor med at puste mælkebøtter og samle kastanjer.

tirsdag den 8. oktober 2013

Reception i Bahne

Den 1. oktober åbnede der et nyt butikscenter i min by. Dagen før åbningen var jeg til før-åbningsreception i Bahne fordi min søster har fået arbejde der. De ansatte måtte invitere venner og familie indenfor til et lille kig og åbningsreception dagen før den rigtige åbning.

Bahne er en rigtig lækker butik med mange fine ting til hjemmet. De har blandt andet en kæmpe Hay afdeling og en afdeling med Ferm Living, hvor man kan købe mange af mine ønsker til lillepigens kommende værelse. Jeg tror det bliver en farlig butik at slå sig løs i.
De har også en afdeling med tøj til både mor og barn, og her var der et lille hjørne til børnene med et fjernsyn, en lille sofa og en gyngehest. Lillepigen fik lige prøvet det af, og som I kan se på billedet er det godkendt.

lørdag den 5. oktober 2013

Instagram - uge 39

Ugen begyndte med misdannelsesscanning af baby. Alt så fint ud og vi fik af vide at vi skal have endnu en lille pige. Jeg er nu allerede halvvejs i graviditeten.

Midt på ugen var jeg på konference med mit arbejde i 2 dage. Jeg boede på Hotel Nyborg Strand og det var rigtigt lækkert og med masser af god mad.

Weekenden stod på 2 x 30 års fødselsdag, havehygge i det gode vejr samt praktiske ting såsom vasketøj, indkøb med videre.

torsdag den 3. oktober 2013

Ønsker til børneværelset

I mandags viste jeg jer nogle billeder fra Pinterest som inspirerer mig når vi nu skal lave børneværelse til lillepigen. Herunder har jeg lavet en collage med nogle af de ting jeg gerne vil købe til værelset.