fredag den 31. august 2012

Ugen der gik no. 1

Efter jeg har fået en Iphone er det blevet lettere for mig at tage små snapshots af hvad der sker i mit liv. Herunder følger en lille billedcollage af billeder fra den sidste uges tid. Billederne er også lagt på Instagram hvor du stadig kan følge mig under frkschmetterling.


I ugens løb har jeg fået lidt flere kilometer i benene (kommer altså til at savne løbeturene til vinter!), vi har været til Kulturnat med gode venner, jeg har set film og spist slik og kage med en god veninde. Jeg har været i en brugskunstforretning og på et loppemarked uden at købe noget selvom der var mange fristelser. Det er blevet mere mørkt udenfor både om morgenen og om aftenen, og det var endda så koldt den ene aften at jeg måtte have sokker på! Og så har vi selvfølgelig leget, tegnet, set tegnefilm og spist god mad.
Weekenden byder på en masse herlige aftaler. Rigtig god weekend.

torsdag den 30. august 2012

Kunstværk


En fin tegning lavet af lillepigen til morfaderen der fyldte rund. Glæder mig til mange flere af den slags små kunstværker i fremtiden.

tirsdag den 28. august 2012

En flagstang i haven

Til farmands 30 års fødselsdag fik han en flagstang af alle vennerne. En rigtig fin gave som vi kan nyde i mange år fremover.
Nu har vi langt om længe fået klargjort bedet som flagstangen skal stå i, fået gravet hullet, støbt fundament og rejst stangen. I fredags da stangen var blevet rejst hejste vi flaget og holdt en lille "fest" for at indvie den nye flagstang.
Det eneste vi nu mangler før det er helt færdigt, er at få rettet stenkanten rundt om bedet og få lagt små sten i.


lørdag den 25. august 2012

Delivery from USA


For noget tid siden forelskede jeg mig i disse puder, men jeg synes desværre de var lidt for dyre. Derfor blev jeg glædeligt overrasket da jeg faldt over Laura Frisks shop på Etsy. Hun laver de fineste puder, og jeg kunne sagtens have købt mere end 2. I onsdags kom posten med mine puder som skal bruges i en lille bænk på lillepigens værelse. Jeg elsker dem allerede!

Dette er ikke et sponsoreret indlæg, blot en begejstring fra min side som jeg måtte dele med jer andre.

torsdag den 23. august 2012

Make over no. 2

Endelig fik jeg gjort gyngehest projektet færdigt. Jeg har tidligere skrevet om gyngehesten, og her lovede jeg at vise jer billeder af det færdige resultat. Lillepigen var begyndt at bruge den en del, så nu synes jeg ikke det kunne vente længere. Her ser i det færdige resultat:

mandag den 20. august 2012

Middag med venner

I fredags havde vi, som jeg skrev i sidste indlæg, venner til middag.  Farmand og jeg brugte det meste af fredagen på at gøre klar og lave mad. Vi havde godt vejr så forretten blev indtaget på terrassen. Vi fik en fiskeanretning med tun mousse, lakseruller og rejer med grønt + brød. Til hovedret havde vi grillet okseculotte og svinemørbrad. Dertil fik vi hasselbagte kartofler, en blandet salat og brun sauce. Til dessert stod den på hjemmebagte chokolademuffins med vaniljeis (desværre glemte jeg at tage et billede af den færdige dessert inden den blev spist).


Det var en skøn aften med herlige mennesker og god mad. Nogle af vores venner havde forberedt tip en 13'er med forskellige lege: f.eks. hvem rammer hullet bedst? I den disciplin skulle 3 af pigerne have en blyant bundet i en snor rundt om maven og ramme et hul i en flaske. Det samme vennepar havde også skrevet en sang og lavet sangskjuler, på trods af at det bare var et helt almindeligt middagsselskab uden nogen anledning. Disse to indslag gjorde bestemt ikke aftenen mindre festlig. Det eneste minus ved middagen var, at det resulterede i tømmermænd dagen derpå (og så i den varme - urgh).

onsdag den 15. august 2012

Instagram

For en måneds tid siden fik jeg mig en iPhone, og nu er jeg også hoppet med på Instagram. Her miniblogger jeg i billeder - og jeg er allerede temmelig bidt af det. Hvis du vil følge mig kan du finde mig under frkschmetterling.

Jeg har instagram'et den sidste uges tid og herunder får i et lille udpluk af hvad ugen er gået med.
Jeg har øvet mig på at tage billeder til Instagram, vi har spist god mad, været en tur i Flensborg og i legeland, slappet af, været til sommerfest på farmands arbejde, jeg er begyndt på arbejde igen efter ferien, jeg har købt nyt hæfte til gode ideer og en masse nye armbånd, og så har vi selvfølgelig været udenfor og nydt det gode vejr.
På fredag får vi gæster om aftenen. 7 af vores gode venner kommer til mad, vin, spil med mere, men det skal jeg nok skrive mere om senere. Hvis du vil følge mig i forberedelserne kan du se mere på Instagram under frkschmetterling.

lørdag den 11. august 2012

Den lille hjælper

Lillepigen er for tiden rigtigt glad for at hjælpe til med alt. Det er vildt så bevidst hun er blevet, og så forstår hun også pludselig så mange ting. Vi kan bede hende smide sit tøj i vasketøjskurven, tage sine strømper af eller sætte sig ned - og så gør hun det som regel! Jeg synes pludselig hun er blevet en stor pige.
Her følger lige et par billeder hvor lillepigen er i gang med at "hjælpe til herhjemme".

Der ryddes op efter at der er blevet ryddet ud!

Tøj, håndklæder og lignende lægges i vasketøjskurvene. Her er lillepigen ovenikøbet "klædt ud" med halskæde, armbånd og solbriller - mindre kan da ikke gøre det! 

Der vaskes op og lillepigen tørrer naturligvis af og kommer tingene ned i vandet igen bagefter!

Blomsterne får lidt for meget vand!

Der fejes efter aftensmaden som blandt andet bestod af tarteletter - hold op hvor de krummer!

torsdag den 9. august 2012

Loppe no. 8


Jeg ved ikke hvad det er med kuglerammer, men jeg synes de pynter så fint og derfor har jeg også 2 af slagsen. De er begge købt brugte på loppemarkeder. Den ene er fra Brio og den anden tror jeg er en slidt gammel sag. Men fine det er de.

tirsdag den 7. august 2012

Solsikken

I maj måned i år kom lillepigen en dag hjem fra vuggestuen med en lille spire i en potte. Det var starten på den smukke solsikke som vi nu har stående i haven. Jeg har løbende taget billeder af dens "opvækst" så her følger en lille billedreportage.

Maj
Stadig en lille spire - først i en potte, og senere i jorden.















Juni
Spiren voksede sig lidt større og blev til en lille plante.



















Juli
Planten er nu så høj at den når op over muren.





















August
Solsikken i fuldt flor. 

lørdag den 4. august 2012

Legekomfur



Lillepigen har fået et fint lille komfur fra Kidswood af farmand. Stod det til mig havde vi fundet et fint gammelt et på et loppemarked, men farmand synes hun skulle have et her og nu så han købte et i BR. Lillepigen er helt vild med at lege med det og ved det. Hun rører rundt med en ske i en plastikbøtte med klodser i og kommer ting i ovnen. På billedet kan i se hun er ved at lave flæskesteg ;-)
Når hun nu er så vild med at lege "køkken", synes jeg hun skal have noget legemad (i træ, stof eller hæklet) og tilbehør til køkkenet, og derfor tænkte jeg om nogen af jer derude i blogland har nogle gode forslag til hvor dette kan købes?!?

torsdag den 2. august 2012

Lodtrækning og vinder af give away



Med en dags forsinkelse fik jeg i dag, på den gode gammeldags måde med lodtrækning, trukket en vinder af min give away. Vinderen blev Henriette med bloggen Det kreative hjørne.
Sender du mig lige en mail med din adresse, så skal jeg få sendt dåserne hjem til dig?

Samtidig vil jeg også lige benytte lejligheden til at byde nye læsere velkommen - jeg håber i bliver hængende. Jeg er også glad for, at så mange ville deltage i min give away når nu gaverne jeg udlodder er hjemmegjorte. Jeg ved jo hvor mange give aways der er rundt om i blogland, og det at nogen af jer også er interesserede i mine ting, det gør mig glad. Så tak for det.