lørdag den 29. september 2012

Flagdag den 5. september


Den 5. september 2009 blev den første flagdag for Danmarks udsendte soldater fejret. Denne dag hejses flaget til ære for alle de soldater der har været udsendt på internationale missioner for Danmark. Man anerkender herved soldaternes arbejde og mindes de faldne. 
I år var vi med til at fejre denne dag. Vi hejste flaget i vores egen flagstang i baghaven og vi var med til et større arrangement inde i byen. Farmand var i 2003-04 udsendt til Kosovo i et halvt år. Derfor havde vi også modtaget en indbydelse til arrangementet og var efterfølgende inviteret til middag på kasernen. Vi valgte dog at springe middagen over da vi havde lillepigen med og hun skulle hjem og sove. 
Det betød meget for farmand at være med til arrangementet, og det bragte en masse minder fra tiden som udsendt frem. Han var heldigvis en af dem som ikke oplevede så forfærdelige ting, da han for det første var i Kosovo og for det andet var en del af forsyningsenheden som skulle sørge for driften i lejren. 
Han var udsendt før vi blev kærester, og havde det været idag var han nok ikke taget afsted (heldigvis).

torsdag den 27. september 2012

Gymnahopla

For et par uger siden begyndte lillepigen til gymnastik i den lokale gymnastikforening. Det er et forældre-barn hold med børn i alderen 0-3 år. Det er en dejlig måde at være sammen med lillepigen på, og hun elsker at bevæge sig og synes det er spændende. Den første gang var en smule overvældende og hun var forvirret over de mange mennesker og de nye omgivelser. Hun er dog med tiden blevet rigtig glad for det.


mandag den 24. september 2012

POMP de LUX


Kender du børnetøjsmærket POMP de LUX? Jeg havde kun hørt om det indtil en af mine veninder for et par uger siden inviterede mig med til et home shopping arrangement hos en af hendes kolleger. Her så jeg for det første tøjet og jeg blev med det samme forelsket i designet, kvaliteten og ikke mindst prisen. Jeg fik derfor bestilt en del til lillepigen og nu er det endelig kommet med posten. Herunder kan du se et udvalg af det jeg har købt.


Ekstra info: POMP de LUX er designet og produceret af 2 danske kvinder. De syntes der manglede et sted hvor man kunne købe kvalitets-børnetøj uden at blive ruineret, og derfor startede de i 2006 deres forretning op. Priserne holdes nede på grund af home shopping arrangementer og salg på nettet. Hvis du ikke allerede kender til deres tøj kan du tjekke det ud her hvor alle billederne også er lånt.

For god ordens skyld vil jeg lige nævne at dette ikke er et sponsoreret indlæg, jeg har altså intet fået for at reklamere for ovenstående produkt. Jeg er bare begejstret for produktet og ønsker derfor at dele dette med jer andre. 

lørdag den 22. september 2012

Om tid og "gamle" nye sko

Det er virkelig længe siden jeg har haft en aften hvor jeg bare har kigget rundt i blogland og besøgt jer andre. Det var egentlig meningen at i aften skulle være en af de aftener, men nu har uret alligevel passeret 21.30, så det bliver nok ikke til det store jeg får kigget mig omkring. 
Der var lige lidt vasketøj der skulle ordnes, et hus der skulle ryddes op osv. Jeg tror det er fordi jeg har været på kursus i denne uge at jeg er kommet "lidt bagud". I går var vi så også lige til arbejdsdag (fra 15-18) i vuggestuen og i dag har vi holdt loppemarked hjemme hos mine forældre.

Jeg har da også helt glemt at vise jer de sko og støvler jeg købte for ca. 3 uger siden til en outlet messe. De er begge fra Friis & co. og da det jo var en outlet messe kostede de kun 75 kr. stykket. Der var flere lækre sko og støvler, men desværre ikke i min størrelse (hvilket jo egentlig nok var meget godt, da jeg har nok af den slags i forvejen).




onsdag den 19. september 2012

Hjemme igen med nye ting i bagagen


Så er jeg hjemvendt efter et langt og lærerigt kursus i Silkeborg. Vi havde stort set undervisning fra morgen til aften, kun afbrudt af pauser hvor der blev indtaget lækker mad. Det var derfor først tirsdag eftermiddag da kurset var slut at jeg havde tid til at bevæge mig ned i byen for at kigge lidt nærmere på Silkeborg. Jeg synes det er en rigtig lækker by med en masse gode butikker. Desværre blev det et kort visit da savnet til dem hjemme var stort og jeg derfor gerne ville nå hjem inden lillepigen skulle i seng. Men det blev alligevel til lidt indkøb og besøg i blandt andet T.i.n.g og den nye Søstrene Grene.
















I T.i.n.g fik jeg købt en mørkegrå fugl fra Liebe som jeg længe har gået og sukket over. I Søstrene Grene fik jeg købt en blikæske, superlim og maskingtape. Derudover fik jeg købt et par nye støvler som jeg tilfældigvis spottede i en butik og de måtte bare med hjem.





lørdag den 15. september 2012

Weekend og en lille gave

I aften er jeg "flygtet" hjem til mine forældre da farmand holder gensynsfest for sin handelsskoleklasse. Det er nu 10 år siden de blev studenter, så de mødes hjemme hos os til en lille fest. Hele dagen har der været gang i den derhjemme med folk i køkkenet og andre som gjorde klar, dækkede borde osv. I eftermiddags valgte lillepigen og jeg derfor at køre hjem til mine forældre (som godt nok er ude at rejse). Min søster har været forbi og vi har hygget os.


















I onsdags modtog jeg en pakke med et hårplejekit fra Pantene. I pakken var en shampoo, en balsam og en hårmaske. Pakken har jeg modtaget fordi jeg var en af de hurtige der nåede at skrive mig op til et gratis hårplejekit på howsyourhair.dk. Er der andre som også var så heldige at nå det?

Imorgen aften tager jeg på kursus i Silkeborg. Det betyder jeg skal undvære de to derhjemme i lidt over 2 døgn :-( Håber det bliver nogle lærerige dage, og at der evt. bliver tid til at se nærmere på Silkeborgs shoppingmuligheder.

onsdag den 12. september 2012

Loppe no. 9


Vi har en del ældre elefoner herhjemme. Den ene er den brune på billedet herover. Vi købte den af en ældre dame i Nordjylland som holdt loppemarked hjemme i privaten. Måske man skulle overveje at få et fastnetnummer så man kunne bruge dem?!? De er ihvertfald sjove at lege med for lillepigen.

søndag den 9. september 2012

Inspiration til aftensmaden no. 2

Det er efterhånden ved at være længe siden jeg har skrevet et indlæg om mad. Jeg har igen fået samlet en del billeder af vores aftensmad, og de følger herunder så du måske kan få lidt inspiration til hvad du/I kan få til aftensmad. 

Biksemad (kartofler, løg og skinke) med sejlæg.

Kyllingefilet med ost på toppen og peberfrugt (tilberedes i ovnen). Dertil fintsnittet spidskål ristet kort på en pande.

Tunsalat.

Kyllingefrikadeller med krydrede kartofler, tomatsalat, asparges og kold sovs. 

Tarteletter med kylling og asparges.
Andebryst med forskellige grøntsager ristet på panden (bl.a. spidskål, gulerødder, peberfrugt, løg og ruccola). Dertil ovnkartofler i stave og ovnbagte rødbeder med timian.

Hjemmelavede pommes fritter, svinekotelet, kogte majskolber og en blandet salat (salat, appelsin og pinjekerner).

fredag den 7. september 2012

Lakrids te


Forleden da jeg var i Rema faldt jeg over Fredsteds lakrids te. Dåsen som teen opbevares i er rigtigt fin, og så smager den også rigtigt godt. Hver dag siden jeg købte den har jeg drukket en til flere kopper, og særligt lige for tiden hvor jeg har ondt i halsen bliver der drukket masser af te. Hvilken te drikker du for tiden?

tirsdag den 4. september 2012

Vis mig dine nøgler

Har du lyst til at være med i en lille leg? Det eneste du skal gøre er at tage et billed af dit nøglebundt, skrive et lille indlæg om det på din blog og linke til din blog i en kommentar til dette indlæg. Håber du vil være med.
Jeg lægger ud - her er mit nøglebundt:


Jeg har alle mine nøgler samlet i en nøglesnor af læder. Det er først for nyligt jeg fik en snor i mine nøgler, og inden da synes jeg de var svære at finde i tasken.
I nøglebundten er 3 nøgler, en oplukker, en mønt til vogne, en lille fjernbetjening til vores alarm på huset samt en sommerfuglenøglering som jeg har fået af min søster. 
Hvordan ser dine nøgler ud?

søndag den 2. september 2012

Blogish!


Danmarks første bloggermagasin Blogish! er netop udkommet. Forfatterne bag magasinet skriver selv at det er "et farverigt e-magasin til dig - fra en flok danske blogdamer med skrivekløe". Bloggerne har selvfølgelig mødt hinanden via internettet, og har siden lært hinanden at kende (også underfor blogland). Det er et virkeligt fedt og gratis magasin som du kan se lige her. Der er både fine billeder, artikler, DIY's, opskrifter og meget mere.
Del gerne linket til magasinet på din blog da forfatterne bag magasinet kun benytter deres netværk til at sprede budskabet om magasinet. Og god læselyst selvfølgelig.

For god ordens skyld vil jeg lige påpege at ovenstående ikke er et sponsoreret indlæg. Jeg er begejstret for det nye magasin og synes derfor det fortjente et indlæg på min blog.