Inden vi fik lillepigen svor jeg, at jeg altid selv ville lave mad til hende. Jeg ville helst undgå at give hende færdigmad, men jeg blev klogere. Det er ikke altid, at der lige er tid eller mulighed for at lave hjemmelavet mad, særligt ikke når man er uden for hjemmets fire vægge.
Lillepigen har været særligt glad for øllebrøden fra Beauvais, og lige præcis øllebrød, ja det har jeg ikke orket at lave fra bunden. Men når det så er sagt, ja så er det faktisk lige med hensyn til grød ihvertfald lige så nemt at lave det fra bunden. Her kommer lige et par nemme opskrifter på lillepigens yndlingsgrødretter.
Havregrød:
1 dl havregryn
2 dl koldt vand
1 tsk. fedtstof
½ dl modermælkserstatning, sødmælk eller modermælk
Vand og havregryn småkoges i en gryde 2-3 min under omrøring.
Gryden tages af og når grøden har spisetemperatur tilsættes fedtstof og mælk.
3-kornsgrød:
1 spsk. havregryn
1 spsk. hirseflager
1 spsk. rugmel
2 dl koldt vand
1 tsk. fedtstof
½ dl modermælkserstatning, sødmælk eller modermælk
Bland havregryn, hirseflager, rugmel og vand i en gryde og småkog i 2-3 min under omrøring.
Æblegrød |
Vi tilsætter som regel hjemmelavet frugtmos eller bare moset frugt som f.eks. banan. Pære eller æblemos er nemt at lave. 4 æbler/pærer skæres i tern uden skræl og koges med 4 spsk. vand i en gryde til de kan moses ud. Og vupti så er det klar til at komme i grøden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar;-)