tirsdag den 23. april 2013

Saltede mandler

Jeg har en del gange omtalt saltede mandler som er en af de snacks vi spiser mest af herhjemme for tiden. Når jeg laver mandlerne følger jeg Hjerteforeningens opskrift som du kan se herunder. Jeg plejer at lave dobbelt portion da de ellers er alt for hurtigt væk.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Ingredienser:
- 1 spsk groft salt
- 2 dl vand
- 200 gram mandler med skal

Tilberedning:
Bring salt og vand i kog i en gryde og tilsæt mandlerne. Lad vandet koge helt væk, så mandlerne dækkes af et tyndt, hvidt lag salt. Hæld mandlerne på en bradepande og sæt dem i ovnen ved 150 grader i ca. 20 – 30 min., så mandlerne bliver tørre. Tag mandlerne ud og lad dem køle helt af, de knitrer, mens de tørrer. Opbevar dem i en lufttæt beholder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar;-)