onsdag den 29. februar 2012
Efterlysning
Jeg leder efter en bladholder som kan hænge på væggen. Det skal ikke være sådan en fra Ikea eller Rosendahl, men gerne en i retro look. Jeg har i et stykke tid kigget på den blå avis, men uden held. Hvis du ligger inde med en fed bladholder er du velkommen til at kontakte mig. Mine mailoplysninger står under fanen kontakt.
mandag den 27. februar 2012
En skøn weekend
I weekenden har vi fået fældet 4 træer i vores have. Farmand og en kollega klarede det på 3 timer, og nu ligger der træ overalt i vores store have. Heldigvis kender vi mange med brændeovn, så mon ikke det forsvinder af sig selv lige så stille? Jeg fik selvfølgelig ikke taget et før billed af træerne, men her kan i se hvordan det nu ser ud.
Lørdag havde vi en rigtigt familie-hygge-dag. Vi spiste lækker hjemmelavet frokost og efterfølgende gik vi en lang tur i skoven hvor vi spiste medbragte fastelavnsboller. Det er skønt det ikke længere er så koldt så man kan holde ud at være udenfor i længere tid ad gangen. Lillepigen var meget interesseret i alt udenfor, og ville meget gerne have fat i alt det der lå på jorden (se billedet herunder).
Om aftenen havde jeg besøg af min lillesøster mens farmand var på arbejde. Vi hyggede os som altid, og egentlig var det meningen vi skulle se Voice, men det kørte bare mens snakketøjet gik på os begge.
Søndag fik vi lagt nyt gulvtæppe på i vores soveværelse. I midten af marts skulle vi meget gerne kunne hente vores nye seng, og så håber jeg på vi kan blive færdige med soveværelset. Lige pt. sover vi på madrasser på gulvet fordi vi har solgt vores gamle seng. Skal nok vise jer billeder når soveværelset engang bliver færdigt.
Håber også du har haft en god weekend?!?!

Etiketter:
Børn,
Familie,
Hus og have,
Indretning,
Lidt af hvert,
Mad,
Særlige stunder,
Weekend
søndag den 26. februar 2012
Blog award
Efter at min blog har kørt i lidt over 4 måneder har jeg fået en Blog Award (Liebster) af Rikke med bloggen Cupcake-stylisten. Tusind mange gange tak for det. Det er dejlig at blive anerkendt af andre på den måde.
Liebster Blog Award gives til en blog med under 100 læsere som man gerne vil påskønne (selvfølgelig fordi man godt kan lide bloggen).
Hvis man modtager awarden bør man:
1) Takke giveren og linke tilbage til dennes blog
2) Give awarden videre til 5 andre blogs der har under 100 læsere og linke til dem
3) Informere ejeren af bloggen om at han/hun har fået en award
4) Skrive et indlæg om awarden
Og nu til uddelingen af Liebster Blog Awarden. Det har været svært at finde blogs med mindre end 100 læsere, for de blogs jeg følger med i har åbenbart mange flere læsere. Men det betyder jo nok bare at der er mange blogs derude i blogland som jeg endnu ikke kender til. Derfor har jeg desværre også kun kunne finde 4 blogs som jeg synes fortjener en award.
And the awards goes to (indsæt trommehvirvel her):
Maria med bloggen Ret fra vrangen. En humoristisk blog hvor Maria skriver lige ud af posen om hverdagen og livet i byen med et barn. Derudover er hun også kreativ og har meninger om lidt af hvert som hun glædeligt deler ud af på bloggen i diverse indlæg til glæde for os læsere.
Mette Sofie med bloggen rumfAng3. En blog om indretning, loppefund og meget mere.
Sine med bloggen MoreDelisious. En blog om indretning, mode, kreative sysler og ikke mindst kolonihaven.
og sidst men ikke mindst Stina med bloggen boligballaden. Bloggens titel siger det hele, bloggen handler nemlig om boligen, om indretning, loppefund med mere.
Tillykke til jer alle, i fortjener det!!!!! Og til jer andre, husk at tjekke deres blogs ud. Jeg er sikker på at i vil synes lige så godt om dem som mig. God søndag derude.
Etiketter:
Anbefaling,
award,
Blog,
blogland
torsdag den 23. februar 2012
Loppe no. 2
For ca. halvandet år siden fandt jeg en tallerkenrække til et loppemarked som kun kostede 30 kr. Det er utoligt hvad man indimellem kan finde til næsten ingen penge. Sidenhen er tallerkenrækken blevet malet sort og lige nu rummer den et par tallerkner, nogle gamle plader fra Sverige, lidt dåser og nogle af bilerne fra farmands samling.
tirsdag den 21. februar 2012
Fastelavn og frostspor
De sidste 2 dage har herhjemme stået i fastelavnens tegn ligesom hos mange andre. Først var vi søndag til et arrangement på farmands arbejde og i går var der fastelavn i vuggestuen. Lillepigen var klædt ud som mariehøne, men hun forstod nok ikke det store, hun er jo kun 10,5 måned. Men næste år, der skal det nok blive rigtigt sjovt.
Her til aften da jeg skulle have en cola var der ikke flere i køleskabet så sendte farmand ud i garagen. Fordi det har været så koldt på det sidste har nogle at colaerne fået en spøjs form. En enkelt er også gået i stykker, men heldigvis var der også nogle som stadig var drikkeklar.
| Og nej, hun kan endnu ikke stå selv, det er blot farmand der et kort øjeblik gav slip for billedets skyld. |
Her til aften da jeg skulle have en cola var der ikke flere i køleskabet så sendte farmand ud i garagen. Fordi det har været så koldt på det sidste har nogle at colaerne fået en spøjs form. En enkelt er også gået i stykker, men heldigvis var der også nogle som stadig var drikkeklar.
søndag den 19. februar 2012
Drømmer mig tilbage....
For 2 år siden var min kæreste og jeg ude at rejse. Det var ikke en helt almindelig rejse, for vi var afsted i hele 4 måneder (fra starten af januar til slutningen af april), og vi havde en helt fantastisk tur. Rejsen gik til Dubai, New Zealand, Australien, Singapore, Kuala Lumpur, Thailand og Vietnam. Undervejs fik vi taget knap 5000 billeder, og den sidste tid har jeg derfor arbejdet på at få nogle af billederne sorteret fra og sat i album som et evigt minde. Jeg har valgt at lave en fotobog på nettet eller det vil sige 2 bøger, da der var for mange billeder til en enkelt bog. Det har taget mig utrolig lang tid, men nu er jeg endelig ved at være færdig. Det eneste jeg mangler er bøgernes omslag, og så kan jeg bestille dem. Jeg glæder mig meget til at se det færdige resultat og kunne kigge på billederne i en bog og ikke kun på computeren.
Herunder kan du se et meget meget lille udpluk af noget af vores tur. Enjoy!
Herunder kan du se et meget meget lille udpluk af noget af vores tur. Enjoy!
torsdag den 16. februar 2012
Amagerhylde søger nyt hjem
Jeg har en amagerhylde i overskud så hvis du er interesseret så send mig en mail eller skriv en kommentar herunder.
Du kan evt. male den som jeg har gjort med den jeg har hængende (se her) eller blot beholde den som den er.
Etiketter:
Indretning,
Lidt af hvert,
Til salg
Abonner på:
Opslag (Atom)