onsdag den 26. juni 2013

Instagram - uge 25


I sidste uge var vejret noget svingende, desværre med mest regn, så det blev ikke til så mange aktiviteter udendørs. Tirsdag nød vi dog det gode vejr til fødselsdag hos svigerfar. Sommerfesten i vuggestuen onsdag blev aflyst pga. dårligt vejr, og siden har det faktisk regnet stort set hele tiden.

I fredags startede min fridag med sen morgenmad og bloglæsning. Om eftermiddagen kørte vi over grænsen, hvor der blev handlet ind og spist lækker mad i Flensborg. Hele weekenden har lillepigen og jeg været selv hjemme, da farmand har arbejdet fra kl. 7-19 både lørdag og søndag. Vi har hygget os, og tiden er gået med leg på biblioteket, pizzasneglebagning, aftensmad foran tv'et, en tur i Bilka og en lille smule leg udenfor mens det var tørvejr.
Søndag da lillepigen sov middagssøvn gik jeg langt om længe igang med barnets bog til hende. Det er vidst ved at være på tide da hun er over 2 år!!! Nu er jeg ihvertfald begyndt, så må vi se hvornår den bliver færdig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar;-)