torsdag den 28. marts 2013

Påskeferie - bloggen holder fri


I påsken er vi i sommerhus sammen med mine forældre, min søster og hendes kommende mand. Der vil derfor være stille her på bloggen, men jeg vender tilbage igen sidst på ugen/i starten af næste uge med nyt fra påskeferien.
Du kan fortsat følge mig på Instagram (frkschmetterling), hvor jeg dagligt vil lægge billeder ind (hvis nettet tillader det).

Rigtig god påske til jer alle. 

onsdag den 27. marts 2013

Instagram - uge 12


Denne uges billeder på Instagram bærer præg af at vi i weekenden var i Lalandia hvor der stort set ikke var internetdækning nogen steder. Jeg har derfor kun kunne lægge et begrænset antal billeder på IG fra weekenden, men der kan ses flere billeder i forrige indlæg.
Ellers har ugen stået på indkøb, pakning og klargøring til weekendens miniferie. Lillepigens tøj fra POMP de LUX ankom med posten (se tøjet her),og den ene aften fik vi wok uden stivelse (nudlerne var skiftet ud med hvidkål i strimler). Derudover er der igen kommet mere sne, hvor bliver foråret af?!?!

mandag den 25. marts 2013

Lalandia

I weekenden har vi været i Lalandia sammen med et vennepar og deres søn på 3½ år.
Lillepigen elskede både legelandet, vandlandet, toget, aben, maden og selskabet. Det samme gjorde hendes forældre!
Om dagen foregik alt i børnenes tempo (hvis man altså ser bort fra alle de rutschebaneture forældrene tog på skift), og om aftenen hyggede de voksne med god mad, spil og rødvin. Det var en rigtig god weekend for alle, og vi har faktisk allerede aftalt at det skal være en tilbagevendende begivenhed.

fredag den 22. marts 2013

Instagram - uge 11


Uge 11 var igen en uge med et fyldt program. Mandag aften var jeg til POMP de LUX arrangement hos en veninde. Du kan læse mere om forårs/sommerkollektionen og se hvad jeg købte her.
Da vi stadig er igang med "kuren" bliver der drukket en del smooties og spist saltede mandler som kompensation for det usunde vi nu ikke spiser.
Torsdag aften syndede vi lidt og spiste ude på den lokale Mongolian Barbecue, så fredag blev der trænet lidt ekstra.
I weekenden blev "kuren" også droppet da vi startede ud med pizza hos mine forældre og sluttede af med pandekagebagning hjemme. Derimellem var jeg til Ladies Night som du kan læse mere om i dette indlæg.
Ellers bød ugen på forberedelser til påsken. Lillepigen fik malet påskeæg i lange baner, og da der ikke var flere at male på blev det også til et par malerier.

onsdag den 20. marts 2013

Girls night out

































I lørdags var jeg med min søster, hendes veninde og min egen veninde til et arrangement på en lokal café. Arrangementet bliver kaldt Ladies Night, og det er andet år jeg er med. Vi var samlet ca. 170 kvinder i alle aldre på cafeen, og så var der arrangeret en rigtig hyggelig aften for os. Der var både modeshows, tapas og lyserøde cocktails, foredrag ved en sexolog, goodiebags, gaver og godt selskab. Det var en rigtig hyggelig aften, og hvis det løber af stablen igen næste år, skal jeg helt sikkert med igen.

tirsdag den 19. marts 2013

POMP de LUX forår/sommer

I sidste uge var jeg til POMP de LUX arrangement hos en veninde. Der var disket op med masser af kager, slik og chips, og vi havde en rigtig hyggelig aften. Jeg fik også bestilt lidt (en del) tøj til lillepigen, som kom med posten i går.

Forårs/sommerkollektionen til pigerne er præget af farverne rose, peach, grøn og blå. Derudover er der påsat palietter eller glimmer til mange af produkterne. Der er også tilsat flæser på noget af tøj, bl.a. på ærmer og mave, samt sløjfer på nogle af produkterne.
Herunder en lille collage med det jeg har købt til lillepigen, og som i kan se har jeg forelsket mig i den grønne farve i kollektionen.



Hvis du også har fået lyst til at shoppe eller blot snuse til POMP de LUX nye kollektion kan du klikke her. De har også meget fint tøj til drenge!

For god ordens skyld vil jeg lige nævne at dette ikke er et sponsoreret indlæg, jeg har altså intet fået for at reklamere for ovenstående produkt. Jeg er bare begejstret for produktet og ønsker derfor at dele dette med jer andre. 

søndag den 17. marts 2013

Gratis ugleprint

  

Jeg har tidligere nævnt bloggen My Owl Barn som jeg følger fordi jeg er helt vild med ugler. Indimellem er der på siden links til gratis ting, for det meste plakater, kort og gavemærker. For noget tid siden var der et link til en gratis plakat i 5 forskellige farver + gavemærker. Det er den københavnske grafiske designer og illustrator Tarik Arnautovic der har skabt figurerne. Hvis du synes det ser interessant ud kan du besøge hans hjemmeside hvor der sælges flere prints med blandt andet en giraf og en ulv. Den gratis plakat og gavemærkerne kan downloades lige her.

fredag den 15. marts 2013

Instagram - uge 10


Herhjemme startede vi ugen ud med vores nye "kur". Vi undgår at spise stivelse og proteiner i samme måltid efter kostprincipperne fra Lene Hansson. I den forbindelse er der blevet prøvet et par palæo-opskrifter af (meatza og pizza med blomkålsbund), hvilket har været en succes for både store og små. I forbindelse med "kuren" er der også blevet skruet op for træningen, hvilket er gået lidt ud over andre aktiviteter som var værd at tage billeder af til IG.
Forårstegnene pibler frem i haven, men er nu desværre dækket af sne igen. Det kolde vejr indbyder til varm kakao under tæppet med sterinlysene tændt.
Weekenden bød bl.a. på lillepigens første gymnastikopvisning. Hold op hvor bliver jeg bare stolt over min lille pige som bare giver den gas på gulvet, og er ligeglad med at der sidder 200 mennesker og kigger på hende. Selv indmarchen og den efterfølgende tale klarede hun godt og uden at blive utålmodig, og hun dansede stort set hele vejen ind.

onsdag den 13. marts 2013

Torvehallerne

































Her kommer et sidste indlæg omkring vores weekend i hovedstaden. Om søndagen besluttede vi os for at besøge Torvehallerne, og det var bestemt godt vi gjorde det. Jeg kunne have købt mig fattig derude med alle de lækre madvarer der var at finde i de mange boder. Vi skulle med flyet hjem igen, og det gjorde, at jeg ikke lige kunne se hvordan jeg skulle fragte det med hjem, så derfor nøjedes jeg med at kigge, smage og dufte til sagerne mens vi var der. Men hvis jeg boede i København, ville jeg bestemt handle i Torvehallerne engang imellem.
Hvis du aldrig har aflagt Torvehallerne et besøg så se at komme afsted. Torvehallerne ligger på Israels Plads, 100 meter fra Nørreport Station.

Torvehallerne
Frederiksborggade 21
1360 København K

mandag den 11. marts 2013

Glyptoteket

































På vores besøg i København besøgte vi den ene eftermiddag Glyptoteket. Vi var ikke inde på selve museet, men besøgte kun cafeen. Selvom klokken allerede havde nærmet sig 16 inden vi kom derind, var det næsten ikke til at få en plads. Vi endte med at sidde inde bagved, hvilket var en smule ærgeligt, da vi gerne ville have siddet blandt palmerne og de andre planter i vinterhaven. Der var en god stemning derinde, og vi nød at slappe af i de ømme fødder med en kop varm kakao med flødeskum. Hvis cafeen ikke var lukket kl.17 tror jeg sagtens vi kunne have siddet der længere.
Hvis du også gerne vil besøge cafeen eller Glyptoteket finder du det her:

Ny Carlsberg Glyptotek
Dantes Plads 7
1556 København V
Tlf. 33 41 81 41


lørdag den 9. marts 2013

Serenity Cupcakes


































Da min søster og jeg var i København var vi et smut forbi Serenity Cupcakes. Min søster er vild med cupcakes og bager dem også selv, så selvfølgelig skulle vi også forbi og smage Mariams cupcakes. Vi kom kort tid inden butikken lukkede og stedet var proppet (det er heller ikke verdens største). Vi bestilte hver en chokolade cupcake Chokolate O'dream med en oreo inde i kagen. Jeg synes frostingen ovenpå kagen var lidt sur, men ellers smagte kagen lækkert.
Til kagen fik min søster en kop the fra A.C. Perch, og jeg fik en kop kaffe fra The Coffee Collective. Stedet er virkeligt hyggeligt indrettet og alt service er fra Royal Copenhagen. Jeg synes bestemt det er et besøg værd, og skulle du også have fået lyst finder du Serenity Cupcakes her:

Grønnegade 32
1107 København K
Tlf. 33 11 09 21

torsdag den 7. marts 2013

Weekend i hovedstaden

Jeg tilbragte hele sidste weekend i København med min lillesøster (du kan også læse om vores weekend på hendes blog). Vi tog afsted fredag eftermiddag med flyveren og landede ca. 40 minutter senere i hovedstaden. Vi boede hos min søsters veninde på Amager, og der gik både bus og metro lige uden for hendes hoveddør, så det var let at komme rundt.
Fredag aften tilbragte vi i det store shoppingcenter Fields, hvov vi fik gjort weekendens første indkøb. Lørdagen blev brugt på Strøget, hvor der igen blev handlet, og om aftenen besøgte vi min søsters efterskoleveninde.
Søndagen startede langsomt, da vi var kommet lidt sent i seng aftenen før. Vi tog et smut forbi Torvehallerne hvor alle sanser blev udfordret. Der var både smukke varer, smagsprøver og herlige dufte. Da vi åbenbart ikke havde fået nok af shopping, var vi efterfølgende et smut forbi Illum hvor der var 25%  på alt i underetagen. Om eftermiddagen tog vi på Glyptoteket og drak varm kakao, hvorefter vi vendte næsen hjemad igen.
Herunder følger nogle af de billeder jeg tog i løbet af weekenden (der er mange!), og i de kommende dage kommer der mere omkring vores besøg i København.
 

mandag den 4. marts 2013

Instagram - uge 9


Sidste uge var famand på vagt fra morgen til aften eller fra aften til morgen, så den stod på hygge med lillepigen.
Af en eller anden grund fik jeg også alt for lidt søvn i sidste uge så trætheden forsøgtes bekæmpet med spandevis af sort kaffe. Derudover kom en forkølelse langsomt snigende, og den har desværre endnu ikke forladt kroppen.
Forårsblomsterne kompeserede for kulden udenfor, og i weekenden tittede solen endelig frem.
Weekenden blev tilbragt i hovedstadean sammen med min søster, men mere om det i løbet af ugen.

fredag den 1. marts 2013

København

Alle billeder er fundet på www.google.dk
Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været en tur til København, men det er ihvertfald længe siden og før vi fik barn. Men i denne weekend skal jeg afsted sammen med min søster, og jeg glæder mig. Vi skal både shoppe og være kulturelle, så hvis du har et godt forslag til en butik eller attraktion vi bare må aflægge et besøg, så skriv endelig en kommetar til indlægget her. Det bliver dejligt, at skulle tilbringe en hel weekend med min søster, men kommer selvfølgelig også til at savne de to derhjemme (men det snakker vi ikke mere om nu!). God weekend.