Viser opslag med etiketten Legetøj. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Legetøj. Vis alle opslag

fredag den 12. september 2014

Instagram - uge 36

I sidste uge flyttede lillepigen ind på sit eget værelse, og det går indtil videre rigtigt godt. Hun har også 2 små tænder på vej i undermunden som gør at hun ikke rigtigt vil spise grød og mos, men gerne flaske. Nogen gode råd mod det?

Jeg fik købt lidt nye ting til hjemme, blandt andet en kurv fra Tiger. Vi var også i genbrug den ene dag og da fandt vi udover lidt tøj og andre småting også nogle fine huse af hård plast/gummi til at lege med.

Om lørdagen annoncerede jeg, at min kæreste havde friet til mig i forrige uge (læs mere her), og jeg tilbragte denne lørdag i selskab med mine to piger nede i byen.

mandag den 26. maj 2014

Sophie la girafe

Mindstepigen er begyndt at finde ud af, at man kan putte ting i munden, og lige for tiden er hun meget glad for bideringen Sophie la girafe. Jeg kendte ikke til den før barn nummer 2, men jeg synes den er rigtigt sød og så er den lavet af 100 % naturgummi og derfor uden skadelige stoffer.
Vi har givet den i barselsgave til en del og alle steder vækker den begejstring. Så hvis du mangler en barselsgave eller en sød bidering til dit eget barn vil jeg anbefale dig at købe giraffen.


For god ordens skyld vil jeg lige nævne at dette ikke er et sponsoreret indlæg, jeg har altså intet fået for at reklamere for ovenstående produkt. Jeg er bare begejstret for produktet og ønsker derfor at dele dette med jer andre.

fredag den 23. maj 2014

Instagram - uge 20

Sidste uge startede ud med at farmand havde 2 12-timers vagter mandag og tirsdag, så jeg var selv med begge piger. Vi hyggede os derfor og lavede ikke det store.

Onsdag var jeg som altid i mødregruppe, og fredag var jeg både til min kollegas 40 års fødselsdag og til min fars fødselsdag.

Weekenden blev brugt i selskab med gode venner, shopping med lillepigen, såning i køkkenhaven og lækker frokost på terrassen.

Mindstepigen har nu også fundet ud af at man kan putte ting i munden. Når hun ikke har hænderne i munden sutter hun løs på denne giraf.

fredag den 10. maj 2013

Instagram - uge 17


Meget forsinket kommer her billederne fra uge 17 på Instagram. Ugen er præget af billeder fra vores mini-ferie i Berlin. Da jeg allerede har skrevet en masse indlæg om turen lader jeg billederne tale for sig selv.

Inden vi tog til Berlin nød vi forårsvejret der endelig var kommet til Danmark. Lillepigen har fået en balancecykel, og hun er så småt igang med at tage tilløb til at bruge den. Lillepigen elsker at komme penge i sparebøssen, så når der er småpenge i min pung, bliver hun så glad.
Inden turen gik til Berlin blev der skiftet dæk på bilen fra vinter- til sommerdæk, så er det ved at være forår.

søndag den 21. april 2013

Vendespil


Til fødselsdag fik lillepigen blandt andet et vendespil. Jeg forelskede mig i spillet i Tine og Mettes shop - Kirkesjov, som rummer en masse fine ting. Hvis du ikke allerede kender shoppen så smut ind forbi - det kan varmt anbefales.

For god ordens skyld vil jeg lige nævne at dette ikke er et sponsoreret indlæg, jeg har altså intet fået for at reklamere for ovenstående produkt. Jeg er bare begejstret for produktet og ønsker derfor at dele dette med jer andre. 

lørdag den 26. januar 2013

Pasta, kirsebær og flag

For nyligt lavede jeg lidt ekstra legemad til lillepigens køkken. Der blev både lavet farvet pasta og kirsebær. Det er meget nemt at lave begge dele. 

Kirsebærene er blot en grøn snor og to røde perler der er bundet på snoren. 
  

Til hjemmelavet pasta brugte jeg filt, en zig-zag saks (ved ikke hvad sådan en saks rigtigt hedder), sytråd og nål.
 
Efter at have klippet pastaen ud i passende størrelse syede jeg dem sammen på midten så de formede en sløjfe. Ganske simpelt, men meget anvendeligt for lillepigen i køkkenet.
 


Til min fødselsdag sidste weekend havde jeg lavet små flag til pynt af desserten. Disse er lavet af tandstikkere og forskellige slags maskintape/washi-tape. Også en meget let måde at lave pynt på som både er billigt og flot. 


torsdag den 23. august 2012

Make over no. 2

Endelig fik jeg gjort gyngehest projektet færdigt. Jeg har tidligere skrevet om gyngehesten, og her lovede jeg at vise jer billeder af det færdige resultat. Lillepigen var begyndt at bruge den en del, så nu synes jeg ikke det kunne vente længere. Her ser i det færdige resultat:

lørdag den 4. august 2012

Legekomfur



Lillepigen har fået et fint lille komfur fra Kidswood af farmand. Stod det til mig havde vi fundet et fint gammelt et på et loppemarked, men farmand synes hun skulle have et her og nu så han købte et i BR. Lillepigen er helt vild med at lege med det og ved det. Hun rører rundt med en ske i en plastikbøtte med klodser i og kommer ting i ovnen. På billedet kan i se hun er ved at lave flæskesteg ;-)
Når hun nu er så vild med at lege "køkken", synes jeg hun skal have noget legemad (i træ, stof eller hæklet) og tilbehør til køkkenet, og derfor tænkte jeg om nogen af jer derude i blogland har nogle gode forslag til hvor dette kan købes?!?