Viser opslag med etiketten Hus og have. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hus og have. Vis alle opslag

mandag den 19. maj 2014

Storpigeværelset

Nu er vi langt om længe blevet færdige med lillepigens værelse. Der skulle egentlig ikke laves så meget derinde, men det har alligevel taget tid. Vi har lagt nyt gulvtæppe på, tapetseret den ene væg og købt nye møbler. Hun har boet derind i et par måneder nu, men her til sidst var det også kun pynt og småting der manglede. Hun er rigtig glad for sit storpigeværelse, og er stolt over at hun nu sover i en stor seng.
Herunder følger (de længe lovede) billeder af værelset.






fredag den 24. januar 2014

Sirlig

I sidste uge fik jeg tilsendt en pakke fra Sirlig med lækre ting til hjemmet. Blandt andet en plakat til lillepigens værelse og de smukkeste kobber trådkurve.


Sirlig har lige fået nye varer til shoppen, og hvis du bestiller inden den 25. januar 2014 med nedenstående kode kan du få fri fragt på din bestilling.


tirsdag den 21. januar 2014

Guirlande DIY

Jeg har det sidste stykke tid været igang med at indrette lillepigens "nye" storpige-værelse. I den forbindelse har jeg lavet en guirlande a la den jeg viste frem i denne collage - dog i lidt andre farver!


Til guirlanden har jeg brugt neonfarvede cirkelklistermærker fra Søstrene Grene (6 ark af hver farve - i alt 18 ark) og snor. Det er vildt nemt at lave guirlanden, da man blot tager 2 cirkler og klistrer dem sammen med snoren imellem. Og voila, lidt efter har man en færdig guirlande lige til at hænge op.


fredag den 15. november 2013

Køkkenhaven


I maj måned i år gik vi igang med et lave en køkkenhave, og den har da vidst slet ikke fået omtale her på bloggen. På Instagram har jeg flittigt lagt billeder op af høsten fra haven, men nu er det vidst også på sin plads at skrive et lille indlæg her på bloggen.

Lige siden vi fik hus har jeg ønsket mig en køkkenhave. I starten regnede jeg med at jeg skulle have en stor køkkenhave med plads til alt muligt, men med det arbejde der i forvejen er i vores have, besluttede vi os for en noget mindre og nemmere løsning ihvertfald for nu. Vi købte 4 pallerammer og satte 2 ovenpå hinanden.
I køkkenhaven såede vi purløg, persille, ruccola, salat, radiser, gulerødder, bønner,bok choy og gule squash.




Radiser og bok choy blev ikke til noget. Radiserne var vidst sået for tæt, og bok choyen ved jeg ikke hvad der skete med. Alt andet har vi dog nydt at spise gennem sommeren, og der er faktisk stadig purløg, persille og gulerødder i haven. Næste år tror jeg dog ikke vi skal have sået så meget i haven, da det lige stod tæt nok i kasserne.



mandag den 9. september 2013

Instagram - uge 35


Da vi var i Italien i hele uge 34 og jeg ikke har internetforbindelse i udlandet er der desværre ingen Instagram opdatering fra uge 34. I stedet hopper jeg videre til uge 35, og hvis du vil se billeder og læse om vores ferie i Italien kan du gøre det her.

Uge 35 var anden uge hvor vi havde ferie. Jeg brugte nogle dage på at hjælpe min søster med nogle ting til deres kommende bryllup som blev afholdt i lørdags. Hun fik blandt andet prøvesat sit hår og vi fik hentet hendes brudekjole.

Min søster blev også færdig med sin eksamen, og vi var derfor oppe og ønske hende tillykke på skolen da hun kom ud fra eksamenslokalet. Ellers gik ugen med at ordne have og klippe hæk.
I weekenden var vi først til mine bedsteforældres diamantbryllup om fredagen. Dagen efter var vi til Stafet for livet (et stafetløb arrangeret af Kræftens Bekæmpelse) hvor farmand løb med.
Søndag foregik hjemme med en enkelt lille gåtur til nogle bunkere som ligger i nærheden af hvor vi bor. Samtidig fik vi også plukket nogle brombær som jeg senere lavede marmelade af.

fredag den 19. juli 2013

Instagram - uge 28


I sidste uge var det sommer i Danmark, og vi har nydt det gode vejr selvom vi endnu ikke har ferie. Vi har grillet både hjemme og hos mine forældre. Vi har nydt kold iskaffe og spist rugbrødsmadder i solskinsvejret. Der blev også tid til en picnic ved slottet med take-away pizza.
Lillepigen har leget i haven og i legehuset mens os voksne har ordnet have. Buketten med hortensia er fra haven, hvor vi har 3 store buske, så man kan sagtens plukke store buketter ind uden at der kan ses. Vi har også spist den første gulerod fra køkkenhaven. Selvom den kun var ganske lille smagte den skønt.
Weekenden bød blandt andet på en eftermiddagstur til stranden og Ringridning (mere om det i næste indlæg).

tirsdag den 11. juni 2013

Instagram - uge 23


I sidste uge var vejret igen rigtigt godt med solskin de fleste dage. Der blev brugt en del timer i haven og plukket fine blomster ind.
Midt på ugen havde lillepigen og jeg en fridag på grund af Grundlovsdag. Dagen blev blandt andet brugt på at bage boller, lave fars dags gave og slappe af og nyde. Der blev også tid til at lave lidt pynt til legehuset i form af dåser med fine mærkater på.
Weekenden startede med en tur på café og shopping med min søster. Ellers nød vi det gode vejr, arbejdede i haven og for mit vedkommende blev det også til en veninde fødselsdag lørdag aften.

lørdag den 1. juni 2013

Sofabord

I efteråret købte vi et nyt sofabord og det har jeg vidst ikke fået vist frem på bloggen endnu. Vi har længe villet købe et nyt, da det vi havde tidligere var meget mørkt, stort og klodset. Vi har bare ikke kunne finde det rigtige. Jeg blev derfor glad, da vi faldt over et i Idé Møbler, og så var der ovenikøbet 20 % rabat på alle varer i butikken, da vi købte det. Bordet hedder Flair sofabord og kan købes lige her.


torsdag den 30. maj 2013

Instagram - uge 21


Sidste uge bærer billederne på Instagram præg af at haven blomstrer både ude og inde. Jeg fik øreringe tilsendt fra frkhansen, og i den forbindelse skød jeg den 4. give away i gang på bloggen, hvor du netop kan vinde sådan et par øreringe. I sidste uge var vi også på loppejagt, da vi mangler ting og møbler til lillepigens nybyggede legehus (mere om det senere). Derudover spiste vi grillmad i mere end en forstand, og jeg ordnede fødder til det bryllup vi var til i lørdags.

fredag den 17. maj 2013

Instagram - uge 19


I sidste uge sprang bøgen ud, så nu er både skoven og vores hæk rundt om huset fin grøn. Onsdag holdt vi farmands fødselsdag for familien. Han blev 31 år den 28. april, men vi har ikke haft tid til at holde fødselsdagen før i onsdags. Vi grillede og som dessert blev der serveret iskaffe.
På grund af Kristi himmelfartsdag var jeg kun på arbejde 3 dage i sidste uge. De ekstra fridage blev brugt på at så grøntsager i plantekasserne, tage i legeland og forberedelser til min søsters polterabend i lørdags. Søndag var det mors dag, og jeg fik både blomster og et gavekort til fotografering af guldklumpen.

mandag den 13. maj 2013

Instagram - uge 18


Ugen bød på en del fridage da jeg havde en fridag om mandagen og igen om onsdagen på grund af den 1. maj. Mandagen blev brugt på at pakke ud, vaske tøj, handle ind og gøre klar til hverdag igen efter mini-ferien i Berlin.
I løbet af ugen blev der også malet pallerammer som skal bruges til plantekasser, plantet blomster på terrassen og grillet for første gang i år. Weekenden startede med et loppemarked og resten af weekenden blev tilbragt i Århus hos noget familie og så var jeg til min gymnasie-venindes 30 års fødselsdag.

onsdag den 8. maj 2013

Instagram - uge 16


På grund af mini-ferien i Berlin,(og de mange indlægs om det), er jeg nu kommet en smule bagud med indlæggene om ugen der gik på Instagram. Derfor får i uge 16 nu, selvom det er old news.
I ugens løb blev der kigget vinduer, vasket op og samlet fødselsdagsgave (lillepigen skal hjælpe med alt for tiden). Der blev spist knækbrød med ost og jordbær, spaghetti carbonara samt chokolade, chips og slik. Vi besøgte gode venner og planlagde tur til Berlin. Jeg modtog Karens fine huse, vi var på legepladsen, så film (We Were Soldiers) og der blev sået blomster i haven.

mandag den 11. februar 2013

Instagram - uge 5

Fordi jeg har været syg i sidste uge er jeg også kommet bagud med mine ugentlige collager fra Instagram om den forgangne uge. Lettere forsinket får i uge 5 her:


Ugen har både budt på travlhed og afslappende hygge med familien. Der var travlt på arbejde, men hjemme forsøgte vi at tage den med ro. Der blev tegnet, lavet mad i køkkenet (så det lignede en hel fest), spist hotdogs og lækker morgenmad, holdt i hånd, fundet fastelavnskostume og det blev også til et besøg ved havet den ene dag.
I weekenden havde vi et travlt program som for mit vedkommende først stod på førstehjælpskursus og derefter (sammen med farmand) lækker middag, hygge og spil med min søster og hendes kæreste. Det resulterede også i en søndag på sofaen med tømmermænd og tv (så vidt det er muligt med en knap 2-årig i hjemmet!).
Ugen bød også på forårstegn i form af erantis i haven. Gad vide hvordan de har det nu efter frosten og sneen igen er kommet til landet?

lørdag den 5. januar 2013

2012 - tilbageblik (maj til august)

Maj stod ligesom april på fødselsdag da min far fyldte 60. Pinsen som faldt i slutningen af måneden bød på godt vejr, strandtur, grill og hygge.











Der var endnu en rund fødselsdag i juni, denne gang var det min svigerfar som også fyldte 60. I slutningen af måneden tog vi på vores første sommerferie udenlands med lillepigen og turen gik til Italien.











I juli fik jeg en Iphone som efterfølgende har resulteret i flere mobilbilleder på bloggen. Lillepigen tog også denne måned sine første skridt uden støtte og blev hurtigt ret sikker i sin gang (efter flere fald). I år fik vi også fejret vores årsdag med en lækker middag ude, sidste år blev den aflyst pga. sygdom.















August blev måneden hvor jeg stiftede bekendtskab med Instagram hvilket betød et fald i antallet af indlæg på bloggen. Det betød også samtidig lejlighedsvise "ugen der gik"-indlæg med snapshots af den forgangne uge på Instagram. I august fik vi også en flagstang i haven, så nu mangler vi vidst kun det hvide stakit.


onsdag den 2. januar 2013

2012 - tilbageblik (januar til april)

Sidste år startede jeg januar måned med at skrive et indlæg på bloggen hvor jeg så tilbage på året der var gået, og derefter et andet indlæg hvor jeg så fremad mod 2012. I år vil jeg igen gøre status og kigge tilbage på året der er gået. Jeg har valgt at dele året op i 3, da et indlæg med tilbageblik vil blive alt for langt. Derfor kommer der i løbet af den næste uges tid 3 indlæg med et tilbageblik på år 2012. 

I januar startede lillepigen i vuggestue hvilket heldigvis gik rigtigt godt. Ellers blev måneden brugt på småprojekter i hjemmet inden min barsel sluttede i midten af februar. Det var ikke så hårdt at begynde på arbejde igen som jeg havde frygtet, og alt blev hurtig hverdag.






















Marts var måneden hvor den første give away fandt sted her på bloggen. Derudover var jeg til Medina koncert og til Ladies Night med min søster. Hjemme var vi ved at vænne os til to arbejdende forældre og et barn i vuggestue alt imens det blev forår.










































I april fyldte lillepigen 1 år og farmand blev 30, så der var nok at fejre. Jeg var på cupcake kursus med min søster og til loppemarked hvor vi solgte ud af vores tøj. I påsken var vi på vores årlige sommerhustur med min familie.


onsdag den 12. december 2012

Juleønsker no. 4 - køkkengrej


//   Bistro el-kedel fra Bodum   //   Vaffeljern   //   Kagegafler   //   Stegepande   //   Mor kop fra Liebe   //   Kopperne "In good company" fra Marimekko   //

torsdag den 6. december 2012

Juleønsker no. 3 - ting til hjemmet


//   Lille vase fra Kähler   //   Store udendørs lanterner   //   Trådløs printer   //   Weber gasgrill   //   Træhuse fra Fabechs Fabrik   //



  


lørdag den 13. oktober 2012

Æbler


I vores have har vi en del træer. Deriblandt er også et par frugttræet med blommer, pærer og æbler. Vi har 2 æbletræer, og selvom de ikke er store, så giver de alligevel rigtigt mange æbler. Vi kan ikke selv spise dem alle selv, selvom vi både bager æbletærter, laver æblegrød, spiser dem rå osv. Venner og familie får derfor også glæde af æblerne, og derudover gemmer vi nogle i vores garage i trækasser til senere brug.
Jeg har ladet mig fortælle, at man først må plukke et æble når stilken slipper træet let når man vrider det. Jeg ved dog ikke hvornår det er bedst at plukke æblerne. Ved du det eller har du nogle gode tips til plukning eller opbevaring, og ikke mindst gode opskrifter hvori æbler indgår, så del dem meget gerne med mig.

torsdag den 11. oktober 2012

Grenknager













Vi har fået nye knager i soveværelset. De er købt her og de passer lige ind i stilen og indretningen i vores soveværelse.
Nu mangler jeg bare lige at få hængt nogle billeder op og finde en bænk, og så skulle soveværelset gerne være helt færdigt.

tirsdag den 28. august 2012

En flagstang i haven

Til farmands 30 års fødselsdag fik han en flagstang af alle vennerne. En rigtig fin gave som vi kan nyde i mange år fremover.
Nu har vi langt om længe fået klargjort bedet som flagstangen skal stå i, fået gravet hullet, støbt fundament og rejst stangen. I fredags da stangen var blevet rejst hejste vi flaget og holdt en lille "fest" for at indvie den nye flagstang.
Det eneste vi nu mangler før det er helt færdigt, er at få rettet stenkanten rundt om bedet og få lagt små sten i.