Instagram - uge 32

I sidste uge startede lillepigen igen i børnehave efter 3,5 uges ferie hjemme. Jeg fik derfor tid til noget af det forsømte (hovedrengøring, tøjvask osv.).

Om tirsdagen hængte lillepigen sine højt elskede sutter på suttetræet, hvilket du kan læse mere om her.

Farmands ferie begyndte om onsdagen, og han brugte de første feriedage på at bygge et legetårn med rutschebane og gynger i vores have.

Den ene dag da vi gik hjem fra børnehave var vi på brombærrov, og det er nu blevet til brombærmarmelade.

I weekenden var vi i cirkus og så mødtes vi med en masse gode venner og deres børn til picnic i parken.

Suttestop

For et par måneder siden skrev jeg dette indlæg, hvor jeg efterlyste gode råd til suttestop. Jeg begyndte på cirka samme tidspunkt at snakke med lillepigen om, at hun på et tidspunkt skulle af med sine sutter fordi hun nu er ved at blive en stor pige. Vi snakkede med hende om hvordan hun skulle skille sig af med dem, og kom frem til at hun skulle hænge sutterne på et suttetræ. Vi besluttede, at afleveringen skulle ske når farmand havde sommerferie. På den måde vidste hun hvornår det skulle ske, og vi var to til at være hos hendes om natten, hvis der blev behov for det.

Jeg snakkede meget med hende om afleveringen, og hun virkede rimelig afklaret med at skulle af med sutterne. Da dagen kom havde jeg ondt i maven, og synes det var vildt synd for hende at hun skulle af med sine elskede sutter. Det var jo også en stor milepæl i hendes liv fordi noget af det der gjorde hende til min lille pige ikke længere skulle være der.

Hun var selv med til at trække sutterne på en snor dagen inden afleveringen, og vi snakkede hele tiden om hvor de skulle hen. På et tidspunkt sagde hun: "vi kan jo bare hente dem igen mor", og jeg måtte forklare hende, at det kunne vi ikke når vi først havde hængt dem på træet. Efter den bemærkning havde jeg regnet med, at det ville blive en meget svær afsked for hende, måske ikke lige i selve øjeblikket, men så måske senere når hun skulle sove og sutterne ikke var der.

Vi kørte op til suttetræet og bandt sutterne på. Da vi gik derfra vinkede vi til sutterne, og da vi kom hjem fik lillepigen 2 gaver med indhold efter eget valg. Vi spiste en flødebolle, og legede så med de nye ting hun havde fået. Da hun skulle i seng om aftenen ville hun gerne have en sut i munden, og vi snakkede så om at de jo hang på træet. Hun accepterede det, og lagde sig til at sove HELE natten. Efterfølgende har hun kort nævnt sine sutter når hun skulle i seng, men vi har slet ikke haft problemer med hende overhovedet. Jeg er meget stolt over min lille pige og synes hun klarer suttestoppet så godt (håber ikke jeg jinxer det ved at udgive dette indlæg!!!).

Smide sutten - hvordan?

Lillepigen har brugt sut lige siden hun var en lille baby, og det ville jeg ikke have været foruden. Men nu hvor hun er blevet 3 år, skal vi jo til at tænke på, hvordan hun kommer af med sutten igen.

Da hun var omkring 1 år og begyndte i vuggestue blev tiden med sutten i munden begrænse, idet hun skulle lægge sutten i garderoben, når hun mødte i vuggestue. Herhjemme brugte hun den dog stadig flittigt, men på et tidspunkt fik vi begrænset det til, at hun kun måtte bruge sut, når hun skulle sove eller var ked af det. Hun havde altid 3-4 sutter liggende i sin seng, og det antal er nu helt nede på en enkelt. Nu bruger hun også kun sutten når hun sover, men det skal hun jo også stoppe med på et tidspunkt. Er der nogle af jer derude bag de andre skærme som har et godt tip eller en god idé til hvordan vi slipper helt af med sutten? Så kommenter endelig herunder.

Børnehaveopstart

For lidt over en måned siden (1. maj for at være helt præcis) startede lillepigen i børnehave. Hun startede samtidig med 2 andre børn som hun havde gået i vuggestue med, og på grund af børnetallet i børnehaven startede hun først da hun var fyldt 3 år.

Dagen hvor hun skulle starte i børnehave havde jeg sommerfugle i maven, og var faktisk til min store overraskelse en smule nervøs for, hvordan det skulle gå. Lillepigen var derimod meget stolt og glædede sig til at skulle begynde i børnehave. Hun gik i vuggestue i samme hus som hun skulle begynde i børnehave, og derfor var det hele kendt for hende på forhånd, både omgivelserne, personalet og børnene. Hun havde derfor ingen problemer med at skulle sige farvel den første morgen, og da vi hentede hende igen om eftermiddagen, var det som om, hun altid havde gået der.

Hun leger med flere forskellige børn og virker til at være faldet rigtigt godt til. Hun er glad hver dag når vi henter hende, og vil ofte ikke med hjem fordi hun leger så godt. Vi har fået at vide af pædagogerne, at hun er meget social og hviler meget i sig selv. Selvom det kun er en måned siden hun startede i børnehaven tør jeg nu godt at skrive, at opstarten i børnehaven for vores vedkommende er gået over al forventning.

Barsel

I dag var den første dag i min barsel. Morgenen begyndte derfor ikke med et vækkeur der ringede, men derimod en lille pige der råbte "moar" omkring kl. 7.15. Vi lå lidt i lillepigens seng og læste bøger inden hun blev afleveret i vuggestuen. Da jeg kom hjem lavede jeg en stor og lækker morgenmad, og nød bare at være hjemme. Resten af dagen gik med at vaske tøj, få gjort lidt klar til mindstepigens ankomst og pakke tasken til sygehuset (eller ihvertfald noget af den).

Jeg har en hel masse planer for hvad jeg gerne vil nå inden mindstepigen kommer til verden. Desuden har jeg stadig lidt arbejde der skal laves herhjemme selvom jeg jo officielt er gået på barsel. De næste 4 uger (hvis der da går så længe) kommer nok til at flyve afsted, og jeg vil også gerne nå at nyde alene-tid med lillepigen og farmand inden vi bliver en familie på 4.

Lige for tiden er lillepigen og jeg alene hjemme da farmand er på kursus i både denne og næste uge. Det er lidt hårdt, da jeg er en smule besværet fysisk fordi jeg er højgravid, og derudover er jeg også er meget træt. Lillepigen sætter ofte min tålmodighed på prøve, og de sidste dage har ikke kun været lutter lagkage. Det er jo desværre nødvendigt at sætte grænser for et barn i trodsalderen, og derfor har vi indimellem nogle ture med skrig og skrål. Nu glæder vi os bare til farmand kommer hjem i weekenden og kan tage lidt over.

Og så vil jeg lige slutte dette indlæg af med et billed fra en tegneserie-stribe som fik smilet frem hos mig idag.

Instagram - uge 16

På grund af mini-ferien i Berlin,(og de mange indlægs om det), er jeg nu kommet en smule bagud med indlæggene om ugen der gik på Instagram. Derfor får i uge 16 nu, selvom det er old news.
I ugens løb blev der kigget vinduer, vasket op og samlet fødselsdagsgave (lillepigen skal hjælpe med alt for tiden). Der blev spist knækbrød med ost og jordbær, spaghetti carbonara samt chokolade, chips og slik. Vi besøgte gode venner og planlagde tur til Berlin. Jeg modtog Karens fine huse, vi var på legepladsen, så film (We Were Soldiers) og der blev sået blomster i haven.

Den lille hjælper

Lillepigen er for tiden rigtigt glad for at hjælpe til med alt. Det er vildt så bevidst hun er blevet, og så forstår hun også pludselig så mange ting. Vi kan bede hende smide sit tøj i vasketøjskurven, tage sine strømper af eller sætte sig ned - og så gør hun det som regel! Jeg synes pludselig hun er blevet en stor pige.
Her følger lige et par billeder hvor lillepigen er i gang med at "hjælpe til herhjemme".

Der ryddes op efter at der er blevet ryddet ud!

Tøj, håndklæder og lignende lægges i vasketøjskurvene. Her er lillepigen ovenikøbet "klædt ud" med halskæde, armbånd og solbriller - mindre kan da ikke gøre det! 

Der vaskes op og lillepigen tørrer naturligvis af og kommer tingene ned i vandet igen bagefter!

Blomsterne får lidt for meget vand!

Der fejes efter aftensmaden som blandt andet bestod af tarteletter - hold op hvor de krummer!

Små skridt

Det sidste stykke tid er lillepigen begyndt at være mere sikker på benene. Vi går stadig rundt med hende i hænderne, men behøver nu kun holde hende i en hånd når hun skal gå. På arbejde i går fik jeg en besked fra farmand om at hun havde taget sine første skridt. Jeg blev vildt stolt, men også lidt ked af det fordi jeg ikke havde været der og derfor var gået glip af det. Da jeg kom hjem gik hun et par gange mellem mig og farmand, så nu går der nok ikke længe før hun spæner omkring. Pyha hun er pludselig blevet en stor pige min lillepige.