Viser opslag med etiketten Gratis ting. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gratis ting. Vis alle opslag

tirsdag den 1. april 2014

Vinder af KiddiKutter kniv


Så blev det tid til at trække en vinder af min 5. give away, som blev afholdt i samarbejde med Kitchen4kids. Der var 27 som gerne ville vinde kniven, og i alt var der smidt 48 lodder i puljen. Ved hjælp af Find en vinder fandt jeg frem til den heldige vinder af børnekniven fra KiddiKutter.


Og vinderen er...........

SuperPrinsessen

Stort tillykke, sender du mig lige en mail med din adresse så vil Kitchen4kids sende dig kniven med posten. De af jer som ikke vandt kan købe kniven her til kun 129 kr. 

Til sidst vil jeg sige velkommen til de nye læsere der er kommet til i forbindelse med denne give away. Jeg håber i bliver hængende, og i må endelig give mig en tilbagemelding, hvis der er noget jeg kan gøre bedre eller hvis der er noget i gerne vil høre mere om her på bloggen. Jeg ved der har været stille herinde den seneste tid, og det er der en grund til. Jeg skriver snarest et indlæg om den seneste tid og grunden til stilheden.

søndag den 16. marts 2014

Give away no. 5


I samarbejde med Kitchen4kids skyder jeg nu min femte give away i gang. Denne gang kan du vinde en børnekniv fra KiddiKutter som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen.

Du kan være med i lodtrækningen om kniven på følgende måde:
1 lod - kommentar til dette indlæg.
2 lodder - kommentar + fast læser via bloglovin (husk ikke at være anonym læser).
3 lodder - kommentar + fast læser via bloglovin + link på din egen blog med billede til denne give away (du må gerne låne mit billede).

Skriv gerne hvor mange lodder du deltager med, og hvis du er anonym så skriv venligst din mail adresse, så jeg kan få fat i dig, hvis du vinder.

Jeg trækker en vinder tirsdag den 1. april 2014. Håber du vil være med?

mandag den 3. marts 2014

Gratis babypakker

Når man venter barn eller lige har fået barn, er der mulighed for at få en del gratis produkter i form af babypakker. I dette indlæg har jeg valgt at lave en guide til hvor og hvordan du får fingrene i alle disse gratis produkter.

Babypakke fra Matas:

For at få denne pakke skal man være medlem af Club Matas Baby og Club Matas. Det er gratis at være medlem, og samtidig får man tilbud og gode råd målrettet den gravide og babyen. Når du er medlem kan pakken hentes i en hvilken som helst Matas butik.

I min pakke var 2 Vores Børn magasiner 0-3 år, 2 prøver på Pampers bleer, Matas Luksus Shampoo, zinksalve og baby lotion, Avent sutteflaske samt Pigeon ammeindlæg. 

Babybox fra BabySam:

Babyboxen fra BabySam er lavet i samarbejde med Pampers. Boxen skal bestilles på babybox.dk. Efter at have udfyldt oplysninger modtages en kvittering på mail som skal medbringes i en BabySam butik hvor boxen udleveres. 

I min box var der et Vores Børn magasin 0-3 år, en pakke Always bind, en Pampers ble, babycreme fra Derma og ansigtscreme fra Derma, 3 plastik skeer fra Hipp, Head & shoulders shampoo, en hagesmæk fra Fischer Price samt en sut fra Avent.

Startboks fra Libero Klubben:

Du kan få fingre i Startboksen fra Libero ved at melde dig ind i Libero Klubben. Du kan melde dig ind lige her, og igen er det gratis. Når du er medlem modtager du samtidig e-mails om graviditet, fødsel, udvikling med mere. Du kan også downloade en app hvor du under graviditeten kan følge hvad der sker uge for uge og efter fødslen kan du følge dit barns udvikling. Udover startboksen får du desuden en prøvepakke på UP&GO bleer når dit barn er ca. 6 måneder, samt en boks med bleer og babypleje når dit barn fylder 1 år.

I min startboks var der bleer fra Libero i str. 1 og 2, Tena trusseindlæg, Libero vådservietter, Libero ammeindlæg, en bObles sanseparade skive samt informationer om graviditet og baby.

Babypakke fra Rema 1000:

Babypakken fra Rema 1000 fås ved at udfylde oplysninger her, hvorefter man modtager en mail som skal medbringes i den Rema 1000 butik som man selv har ønsket at hente pakken i.

Min pakke bestod af en pakke New Born bleer, vådservietter, skumvaskeklude og shampoo. Alt sammen af Remas eget mærke. Derudover var der en lille bamse samt en Mam sut 0-6 måneder.

Babystartpakke fra LIDL:

Den gratis babystartpakke fra LIDL kan bestilles her. Efter bestillingen modtager man en mail som skal medbringes i den butik som man har bestilt afhentning i.

Min babystartpakke indeholdt en pakke Toujours mini bleer, engangsvaskeklude, et glas Semper frugtgrød, en sut fra Avent og en nusseklud fra Silly U.

Hvis du kender til flere måder at få gratis produkter på så smid endelig en kommentar.