søndag den 24. november 2013

Instagram - uge 46

I sidste uge blev farmand ramt af lungebetændelse. Han var rigtig dårlig hele ugen, og det betød at jeg havde meget tid alene sammen med lillepigen. Det betød masser af hygge og tv-kiggeri om eftermiddagen/aftenen, da jeg er begyndt at kunne mærke graviditeten sætte sine begrænsninger for min krop.

Om tirsdagen var vi til lanternefest i vuggestuen. Fredag (som er min fridag) brugte jeg et par timer på shopping af blandt andet julepynt, de første julegaver og Rasmus Seebachs nye cd. Lørdag var lillepigen og jeg med min mor og søster på julemarked og efterfølgende frokost på en café. Søndag bagte vi pølsebrød og var i haven for at lege.

fredag den 22. november 2013

Shopping

I sidste uge brugte jeg et par timer af min fridag på at shoppe i byens nyåbnede center. Jeg fik blandt andet købt en ny t-shirt til mig selv og et par julegaver. Jeg tror faktisk det er første gang jeg har været så tidligt ude i forhold til julegaveindkøb, men det er faktisk skønt at være begyndt.
Jeg fik også købt de sidste pakkekalendergaver, og lidt julepynt. Vi skal for første gang holde jul hjemme hos os i år, og der er mange ting vi ikke har som f.eks. et juletræstæppe og pynt til træet.
Er du begyndt på at købe julegaver?

tirsdag den 19. november 2013

Lanternefest

Ligesom sidste år har vi igen i år været til Lanternefest i vuggestuen. Børnene havde igen lavet fine lanterner, og vi gik den velkendte rute udenfor mens vi sang. Efter den lidt lange og kolde gåtur blev der serveret varm kakao og boller. Igen i år et hyggeligt arrangement som både lillepigen og hendes forældre nød.

søndag den 17. november 2013

Instagram - uge 45

Sidste uge startede for mit vedkommende i Silkeborg på kursus med arbejdet. Da jeg vendte tilbage på kontoret onsdag var der en kasse chokolade fra et tilfreds medlem - det er altid skønt at blive værdsat selvom jeg bare gør mit arbejde.

I sidste uge blev min mobil også endelig opdateret. Jeg har ikke haft lagringsplads nok til at opdatere, men blev til sidst nødt til at slette og gøre plads da den hurtigt mistede batteri. Nu fungerer den heldigvis upåklageligt.

Weekenden blev brugt på biblioteket, middag med en veninde, hygge, leg, besøg af mine forældre samt kagebagning og kagespisning. Læg lige mærke til det 3. sidste billede. Det er lillepigen der (i en alder af 2,5 år) har tegnet mig - jeg er imponeret!

fredag den 15. november 2013

Køkkenhaven


I maj måned i år gik vi igang med et lave en køkkenhave, og den har da vidst slet ikke fået omtale her på bloggen. På Instagram har jeg flittigt lagt billeder op af høsten fra haven, men nu er det vidst også på sin plads at skrive et lille indlæg her på bloggen.

Lige siden vi fik hus har jeg ønsket mig en køkkenhave. I starten regnede jeg med at jeg skulle have en stor køkkenhave med plads til alt muligt, men med det arbejde der i forvejen er i vores have, besluttede vi os for en noget mindre og nemmere løsning ihvertfald for nu. Vi købte 4 pallerammer og satte 2 ovenpå hinanden.
I køkkenhaven såede vi purløg, persille, ruccola, salat, radiser, gulerødder, bønner,bok choy og gule squash.




Radiser og bok choy blev ikke til noget. Radiserne var vidst sået for tæt, og bok choyen ved jeg ikke hvad der skete med. Alt andet har vi dog nydt at spise gennem sommeren, og der er faktisk stadig purløg, persille og gulerødder i haven. Næste år tror jeg dog ikke vi skal have sået så meget i haven, da det lige stod tæt nok i kasserne.



tirsdag den 12. november 2013

Inspiration til aftensmaden no. 5

Tapas med forskellige slags pølser og skinke, ost, oliven, agurker, pesto samt brød.
Berberieandebryst med hjemmelavede kartoffelbåde, cherrytomater og hvidløg samt cremede bønner.
Salat af ruccola, lufttørret skinke, mozzarella, figner og saltede mandler. Brød som tilbehør.
Nakkekoteletter med baconbagte porrer og kartoffelmos. Opskrift nr. 67 her.
Hotdog med det hele: remoulade, sennep, ketchup, ristede løg, rå løg og sure-agurker.

lørdag den 9. november 2013

Instagram - uge 44

Sidste uge startede mandagen med en stor storm i Danmark. Udover et væltet træ og en gymnastiktime der blev aflyst mærkede vi ikke det store til stormen.

I løbet af ugen var jeg til læge i forbindelse med graviditeten, og derudover var vi i Fredericia til 3D/4D scanning. Alt så rigtigt fint ud med den lille pige i maven, og hun ligner lillepigen på en prik fra skanningerne vi fik lavet da vi ventede hende.

Ugen bød også på hjemmelavet pizza, Halloween, J-dag (dog ikke for mit vedkommende!) og besøg på et nærliggende mosteri.

I weekenden var vi for en gangs skyld alle hjemme og havde ikke de store planer. Vi besøgte gode venner og havde også venner til kaffe og kanelsnegle om søndagen. Ellers bød weekenden på de første juleforberedelser, og for mit vedkommende pakning til kursus i Silkeborg ugen efter.

torsdag den 7. november 2013

Lampe DIY


Herhjemme er vi jo for tiden igang med at indrette et stor-pigeværelse til lillepigen. I den forbindelse lavede jeg i min ferie en loftslampe til værelset. Jeg fulgte en DIY som jeg har fundet på Pinterest, og hvis du også har fået lyst til at lave sådan en lampe så klik her.

Til lampen brugte jeg:
- en lampeskærm af rispapir på 16 cm
- en limpistol + 9 refill lim
- ca. 200 store kaffefiltre  
- en plastikbalje
- (ledning med fatning + en pære)

Det tog tid at lave lampe (ca. 2 timer), men det var det hele værd. Den giver et godt og hyggeligt lys, passer perfekt på værelset og så ligner den en dyr designerlampe selvom den var billig at lave.

Hvis du har lyst til at se flere af de DIY's jeg har på Pinterest så klik her.

mandag den 4. november 2013

Søster-tur

I min ferie brugte jeg den ene dag sammen med min søster. Det er sjældent at vi har tid til at ses bare os to, så da vi begge havde fri en dag skulle vi ses. Vi kørte mod Flensborg om formiddagen og var først hjemme igen om aftenen.
Vi startede med at slentre på strøget i Flensborg, shoppe lidt og se på den begyndende juleudsmykning i de forskellige butikker. Vi spiste også en god stor frokost, og fik snakket om alt mellem himmel og jord.
Om eftermiddagen gik turen til Fleggaard hvor vi fik handlet lidt ind, blandt andet til den kommende julebagning, og derefter vendte vi igen snuden hjemad. En rigtig god og hyggelig dag.

lørdag den 2. november 2013

Instagram - uge 43

I sidste uge havde jeg efterårsferie. Farmand havde også fri i hverdagene, men skulle så arbejde hele weekenden.

Vi fik begyndt at lave storpige-værelse til lillepigen, og torsdag aften sov hun derinde for første gang. Jeg fik også lavet en lampe til loftet, og der kommer snarest et indlæg om hvordan. Når værelset er helt færdigt skal i også nok få lov til at se det.

Ellers brugte jeg ferien på at blogge, tage på søstertur til Flensborg, have besøg af mine bedsteforældre og hygge mig med min lille familie. Vi fik også besøgt tandlægen for første gang med lillepigen, og det gik rigtigt godt.
Legehuset fik også husnummer og en postkasse, så nu er det vidst ved at være færdigt. Så nu må jeg vidst hellere også få lavet et indlæg om legehuset.

I sidste uge blev det også til hele 2 billeder på Instagram af skoven med de smukke efterårsfarver.