onsdag den 30. november 2011

Kitschet zebra

Jeg faldt over denne lækre og nemme lille DIY hos hende her på et kitschet koophæng. Det måtte jeg da bare lige lave til lillepigen, men det blev nu til en zebra i stedet.
Ophænget er nemt at lave hvis man har det man skal bruge (ståltråd/snor, perler, plastblomster og en plastik ko, zebra eller et andet dyr) og du kan finde en vejledning til det lige her.


tirsdag den 29. november 2011

Man skulle ikke tro det men....


....disse fine bodyer er rent faktisk købt i Bilka, og så koster de kun 15 kr. stykket. Jeg synes de er rigtig fine og kvaliteten er ok. Nu vokser lillepigen også så hurtigt, at hun ikke kan nå at slide sit tøj. Jeg synes faktisk de er et rigtigt godt kup. De får af og til nye bodyer i Bilka, så man kan hele tiden købe dem med forskelligt tryk, og i mange forskellige størrelser. Det gode er, at hvis man forelsker sig i en bestemt, ja så kan man sagtens tillade sig at købe den i alle de størrelser som ens barn endnu ikke er vokset ind i, fordi de er så billige. Jeg synes dog de er lidt små i størrelserne, så lillepigen herhjemme bruger en størrelse større af Bilkas bodyer end den hun normalt bruger.

søndag den 27. november 2011

Uhmmmm

Min far modtager hver måned ca. 3 forskellige madblade med posten, og jeg er så heldig at få dem efterfølgende. Jeg falder indimellem over opskrifter som bare må prøves af, og jeg har efterhånden også været så heldig at finde et par livretter som vi får igen og igen. En af disse retter er ovnbagte rodfrugter med kylling, og derfor vil jeg da lige dele opskriften med jer (opskriften er fra Spis Bedre). Måske den også bliver jeres livret?

Ovnbagte rodfrugter med kylling (4 personer):
  • 900 gram kyllingelår
  • 600 gram kartofler
  • 300 gram pastinakker
  • 300 gram gulerødder
  • 2 rødløg
  • 1½ tsk salt
  • friskkværnet sort peber
  • 1 spsk olie
  • krydderiet efter eget valg
  • 50 gram ruccola
  • 150 gram fetaost
Sauce:
  • 2 dl cremefraiche
  • 1 spsk dijonsennep
  • 1 knust fed hvidløg
  • 1 tsk flydende honning
  • 1 knsp salt
1. Tænd ovnen på 225.

2. Skræl kartofler, pastinakker og gulerødder, pil løgene. Skær det hele i stave og læg dem på bradepanden med kyllingelårene. Drys med salt, peber og krydderier og hæld olien over. Bag midt i ovnen i ca. 45-50 min.

3. Sauce: Bland alle ingredienserne sammen i en skål.

4. Når kylling og rodfrugter er færdige drysses ruccola og smuldret fetaost henover, og det serveres med saucen til. Velbekomme.

Tip: Man kan også benytte andre former for rodfrugter, vi bruger f.eks. næsten altid rødbeder også.

lørdag den 26. november 2011

Juletamtam

I går var mig og lillepigen med mosteren nede i byen og se det store juletræ blive tændt. Mosteren/min lillesøster har lige været ude at rejse i 11 uger, så det var dejligt igen at kunne lave noget sammen med hende.


I dag var jeg hjemme ved mine forældre og lave juledekorationer, både en adventsdekoration og en kalenderlysdekoration. Jeg har altid et kalenderlys herhjemme, for jeg synes det er sådan en hyggelig tradition at brænde et lys ned hver dag og se lyset blive mindre jo tættere vi kommer på juleaften. På billederne herunder kan i se det færdige resultat og lidt billeder fra dagen.

fredag den 25. november 2011

Lys i en mørk tid

Til jul og fødselsdag (jeg har fødselsdag mellem jul og nytår) ønsker jeg mig lysestager i farver. Jeg har tit bare hvide lys i mine stager, og synes derfor godt der må være lidt farver på selve stagen. Jeg kunne godt tænke mig Curve, Cosmos eller Rolf lysestager da jeg synes de både har flotte former og fede farver. Så mangler jeg bare at beslutte hvilke farver jeg kunne tænke mig, for der er nok desværre ikke plads til dem alle.

Billederne er fra www.moodsshop.dk og www.dubuy.dk

tirsdag den 22. november 2011

Selvforkælelse

I de næste 2 dage er lillepigen og jeg igen alene hjemme da farmand er på kursus i Korsør med sit arbejde. Vi har bare hygget os i dag, og jeg har fået hængt billeder op rundt omkring (der skal nok komme billedet i et andet indlæg!). Det nye Boligliv dumpede ind af brevsprækken i dag så nu da lillepigen er puttet er det tid til lidt selvforkælelse. Desværre bliver det nok ikke til så meget, for jeg er træt og klokken er faktisk også mange. Men jeg fik da taget neglelak på, og nu vil jeg bladre lidt i det nye blad mens jeg nyder en kop kaffe og en hjemmebragt cupcake fra bageren.

mandag den 21. november 2011

Dagens indkøb

I dag da jeg var nede i byen gik jeg lidt amok og købte en masse ind til kreative projekter som jeg går og har i tankerne. Jeg fik bl.a. købt billedrammer, filt, piberensere, hawaiikrans, til og fra kort, knager, træperler, muffinsforme, klistermærker, hamaperler+plade, knager og en zebra.
Hvornår der lige bliver tid til at få ført projekterne ud i livet ved jeg ikke, men nu er der ihvertfald købt ind til dem. 

søndag den 20. november 2011

Cirkelbilled

Herhjemme har væggene været en smule tomme siden vi flyttede ind for 5 måneder siden. Jeg er nu derfor gået i gang med projekt "billeder-op-på-væggen". I den forbindelse har jeg fået inspiration af andre bloggere, og derfor har jeg nu også fået lavet et cirkelbilled. Jeg så det hos hende her, og tænkte at sådan et måtte jeg også eje, også var det jo bare i gang med papir, saks og lim.




Og sådan kom det færdige billede til at se ud.

lørdag den 19. november 2011

Loppefund

I eftermiddags tog lillepigen og jeg hjem til mine forældre for at hygge og spise aftensmad, da farmand igen er på vagt indtil imorgen tidlig. Mine forældres naboer har fået solgt deres hus og derfor holdt de garagesalg. Det måtte vi selvfølgelig forbi, og jeg fik også købt nogle virkelig gode ting til ingen penge. Jeg faldt over et fint retro vægur som jeg tror skal op i køkkenet (hvis det da altså kan gå, har endnu ikke fået sat et batteri i for at tjekke!). Derudover købte jeg en lille amagerhylde som efter en gang maling højst sandsynligt får en plads i stuen et sted. Og sidst men ikke mindst købte jeg Halfdans ABC som man overhovedet ikke kan se er blevet brugt. Det bedste af det hele var, at det kun kostede 40 kr......i alt. Vildt ik!?!

fredag den 18. november 2011

Retro tvebakker

Se lige hvad jeg faldt over i dag da jeg handlede i Rema.......tvebakker, og så ovenikøbet i en temmelig retroagtig indpakning. Kan huske jeg spiste mange tvebakker som barn både med mælk på eller med smør ovenpå. Ved ikke om de også så sådan ud i 80'erne da jeg var barn. Nu har jeg ihvertfald købt dem så lillepigen indimellem kan få sig en lille mellemsnack. Sådan er tvebak kan man få meget tid til at gå med når man er 7½ måned gammel.

torsdag den 17. november 2011

En pakke til mig

I dag (eller måske i går!?!, er ikke så god til at få tjekket postkassen) lå der en pakke til mig. Jeg har meldt mig til at deltage i en pakkeleg hos Bodil med bloggen 200procent. Da jeg er ret ny i blogland tænkte jeg, at det var en god måde at glæde andre på, lære dem lidt bedre at kende og sprede budskabet om, at min blog eksisterer.

Jeg var spændt da jeg skulle lukke pakken op, og indeni, ja der var alt muligt godt som jeg lige står og mangler. Der var bl.a. nogle stykker tapet, slik, glitterlim, thebreve, snor, 3 slags stof, et hæklet armbånd, filtkugler, perler og palietter. Tusind mange gange tak for det hele Bodil.




Nu mangler jeg så bare 2 andre bloggere som jeg kan sende en gave videre til. Så er der nogen som er frisk på en omgang pakkeleg? Reglerne for pakkelegen er enkle, du modtager en gave fra mig, og efterfølgende skal du sende en gave tilbage til mig og til 2 andre bloggere. Du vil altså ende med at få 3 pakke tilsendt inden legen er forbi. Hvis du er frisk så læg en kommentar på dette indlæg, og jeg vil sende dig en lille gave.

Nu skal jeg lidt i tænkeboksen for at finde på lidt godt at sende tilbage til Bodil, samt til de 2 andre bloggere som ønsker at deltage i legen.

onsdag den 16. november 2011

Hjemmelavet mad vs. færdigmad

Inden vi fik lillepigen svor jeg, at jeg altid selv ville lave mad til hende. Jeg ville helst undgå at give hende færdigmad, men jeg blev klogere. Det er ikke altid, at der lige er tid eller mulighed for at lave hjemmelavet mad, særligt ikke når man er uden for hjemmets fire vægge.

Dog skal man være opmærksom på, at det færdiglavede mad, som man kan købe både på glas og i pulverform, ofte er meget søde i smagen og konsistensen er meget fin, så derfor må den ikke udgøre for stor en del af barnets kost. Men hvis man som os kun benytter det når vi er på farten eller engang imellem hvor der ikke er tid til at lave maden fra bunden, ja så synes jeg det er et super godt alternativ.
Lillepigen har været særligt glad for øllebrøden fra Beauvais, og lige præcis øllebrød, ja det har jeg ikke orket at lave fra bunden. Men når det så er sagt, ja så er det faktisk lige med hensyn til grød ihvertfald lige så nemt at lave det fra bunden. Her kommer lige et par nemme opskrifter på lillepigens yndlingsgrødretter.


Havregrød:
1 dl havregryn
2 dl koldt vand
1 tsk. fedtstof
½ dl modermælkserstatning, sødmælk eller modermælk

Vand og havregryn småkoges i en gryde 2-3 min under omrøring.
Gryden tages af og når grøden har spisetemperatur tilsættes fedtstof og mælk.

3-kornsgrød:
1 spsk. havregryn
1 spsk. hirseflager
1 spsk. rugmel
2 dl koldt vand
1 tsk. fedtstof
½ dl modermælkserstatning, sødmælk eller modermælk

Bland havregryn, hirseflager, rugmel og vand i en gryde og småkog i 2-3 min under omrøring.

Æblegrød
Gryden tages af og når grøden har spisetemperatur tilsættes fedtstof og mælk.


Vi tilsætter som regel hjemmelavet frugtmos eller bare moset frugt som f.eks. banan. Pære eller æblemos er nemt at lave. 4 æbler/pærer skæres i tern uden skræl og koges med 4 spsk. vand i en gryde til de kan moses ud. Og vupti så er det klar til at komme i grøden.

tirsdag den 15. november 2011

Lidt julestemning

I dag fik jeg købt en hyacint som nu står og pynter fint hjemme i vores stue i det der tidligere var en dåse med majs. Ved siden af ligger der clementiner i en skål, så en lille smule julestemning er der begyndt at snige sig ind i vores hjem. Jeg er nu ellers ikke så meget for jul allerede i november selvom jeg godt kan lide julen. Jeg synes hurtigt man kan få for meget inden det hele egentlig er begyndt. Men så julet er hyacinter og clementiner jo heller ikke.


mandag den 14. november 2011

Et hjørne af soveværelset

Jeg vil på et tidspunkt gerne vise jer derude i blogland rundt i vores hus, så i kan se hvordan vi har indrettet os. Der er dog fortsat så mange ufærdige ting og hængepartier at jeg ikke vil gøre det endnu. Der er dog enkelte steder hvor tingene er på plads (ihvertfald for nu), så i kan lige få et lille kig ind i et hjørne af vores soveværelse.


 Jeg regner med at jeg på et tidspunkt vil have gjort noget ved stolen. Den skal males og have nyt betræk, men det bliver ikke lige nu. Vi skal også have et andet gulvtæppe eller have lagt trægulv - vi har ikke helt besluttet os for hvad vi vil have derinde. Derudover skal vi have ny seng, når vi engang kommer af med den gamle, så den anden vinkel af soveværelset må i have tilgode.

søndag den 13. november 2011

Gang i udviklingen

Lige for tiden går det bare rygende stærkt med lillepigen. På en uge skete der stort set noget nyt hver dag. Den ene dag kunne hun pludselig møve sig frem på maven, så nu farer hun omkring. Der går ikke to sekunder fra man har lagt hende på gulvet til hun får vendt sig om på maven og er på vej et nyt sted hen. Den anden dag kunne hun pludselig klappe i hænderne, dog uden lyd, men hun griner gevaldigt imens. På tredje dagen begyndte hun at sige sit første "tostavelsesord", nemlig da da da da. Og gudhjælpemig om hun så ikke også nu er begyndt at danse (rokke fra side til side) til musik. Kan godt fortælle jer, at jeg er en stolt mor, der ikke kan forstå, hvor den lille baby som lå i mine arme for 7 måneder siden, er blevet af.
I nat var en træls nat for lillepigen er snottet, så hun vågnede stort set hver time og var ked af det. I nat er det derfor ikke blevet til meget søvn, og i dag har lillepigen fortsat 11-taller under næsen, så vi tager bare en slapper.

lørdag den 12. november 2011

Stauder og torsk


I dag har vi fået plantet stauder i haven. Mine bedsteforældre var så søde at grave en masse op hjemme fra deres have og tage dem med til os. Glæder mig til at se hvordan de kommer til at se ud til foråret, for har ikke forstand på blomster og hvordan de ser ud. Men nu når man har fået hus skal man jo gøre sådan noget, og jeg elsker blomster.

I aften fik vi torsk til aftensmad. Hverken min kæreste eller jeg er særlig vild med fisk, men denne ret smager virkeligt lækkert, så vil lige dele opskriften med jer. Opskriften er fra www.magasinetmad.dk/


Ovnbagt torsk med stegte kartofler og urtedressing

Tid: 30 minutter. Ovntid: 30 minutter.
Antal personer: 4

• 4 torskefileter (i alt ca. 450 g, evt. fra frost)
• 1 pakke bacon (140 g)
400 g blommetomater
• 1 rødløg
• 2 spsk balsamico-eddike
• salt og friskkværnet peber
• 12 friske basilikumblade
• olie eller smør til ovnfadet

Ovnstegte kartofler:
650 g kartofler
• 2 spsk olivenolie
• salt og friskkværnet peber

Urtedressing:
3 dl græsk yoghurt 10 %
• 2 spsk friske, hakkede
basilikumblade
• 2 spsk hakket, bredbladet persille
• saften fra 1 limefrugt
• salt og friskkværnet peber

1. Tænd ovnen på 200°.

2. Ovnstegte kartofl er: Skrub kartoflerne godt, de skal ikke skrælles. Skær dem i små tern, og vend dem med olie, salt og peber. Bred kartofl erne ud på en bageplade med bagepapir, og steg dem møre i ovnen ca. 30 minutter. Vend rundt i dem undervejs.

3. Ovnbagt torsk: Smør et ovnfad eller en lille bradepande med olie eller smør. Læg torskefi leterne i fadet. Klip hver baconskive i 4 stykker, og fordel dem i fadet. Halver tomaterne. Pil rødløget, og skær det i papirtynde ringe. Fordel tomater og rødløg i fadet. Dryp balsamico- eddike over retten, og krydr med salt og peber. Sæt fadet ind i ovnen til kartoflerne, og bag fisken i 12-15 minutter.

4. Urtedressing: Rør yoghurt, basilikum, persille og limesaft sammen i en skål. Smag til med salt og peber.

5. Tag fiskeretten ud af ovnen, og drys med friske basilikumblade. Server straks med de stegte kartofl er og urtedressingen


Tip: Retten kan laves med anden fisk end torsk.

fredag den 11. november 2011

Hverdagen banker på

I går fik vi brev fra Pladsanvisningen vedr. pasningsplads til lillepigen. Hun har fået tilbudt en plads i vuggestue pr. 1. januar 2012, og det er altså lige om lidt. Det kom lidt bag på mig, at vi fik tilbudt en vuggestueplads for her hvor vi bor, er der kun en vuggestue med 12 børn, så hvad er chancen for der lige er en plads til os? Vi (læs: jeg) havde derfor allerede lidt indstillet os (mig) på, at lillepigen skulle i dagpleje. Jeg fik en knude i maven og blev skidt over brevet, men allerede i idag, efter at have tænkt lidt over det, er det faktisk ok. Hun skal jo passes ude på et tidspunkt, og der er fordele og ulemper ved både vuggestue og dagpleje.
Efter at have fået brevet i går ringede jeg til vuggestuen for at aftale et besøg inden vi beslutter, om vi skal takke ja til pladsen. Vi besøgte dem så i dag, og det var jo slet ikke så slemt. Det var et fint sted med søde pædagoger, og det gode er, at det tæt på hvor vi bor. Det eneste minus er at det koster mere end en dagplejeplads, men måske det er pengene værd. Jeg lytter gerne til gode råd vedr. dagpleje vs. vuggestue. Vi har endnu ikke bestemt os endnu!!!!

I dag fik jeg post. Min Heima lysestage er endelig kommet, og her kan i se den i brug (på trods af lidt dårlig billedkvalitet).

onsdag den 9. november 2011

En ekstra hånd

Billedet er fra http://www.libero.dk/

I dag fik jeg en mail fra Libero med et nyt produkt de lancerer. Jeg har endnu ikke selv prøvet det, men synes det lyder smart, og derfor vil jeg lige dele det med jer.

Det er vådservietter i en smart pakning med sugekop, som kan sidde fast på overflader. Så hvis du skifter dit barn eller befinder dig i andre situationer hvor du kun har en hånd til rådighed, så kan du nemt tage en vådserviet ud af pakken med den anden hånd.

Vådservietterne kan købes her.  

Liebe


Jeg er vild med Susan Liebes porcelæn. Det er både sjovt og anderledes, også er det bare lige mig. Ovenfor er lidt af det jeg godt kunne tænke mig til vores hjem. Det er altsammen fundet på denne hjemmeside, hvor du også kan handle hvis du bliver fristet. Du kan også følge med på bloggen l i e b e.

tirsdag den 8. november 2011

Rengøringsvanvid og date


I dag fik vi gjort hele hytten ren, sådan rigtigt ren helt i bunden. Siden vi flyttede i hus for knap 5 mdr. siden har der kun tid til overfladisk rengøring, så i dag skulle det bare have den helt store tur. Heldigvis hjalp mig og kæresten hinanden, og så var det jo faktisk slet ikke så slemt. Og nu her bagefter er det bare skønt. Så må vi jo bare se hvor længe der går før vi igen får tid til det!?!?

Her til aften var min kæreste og jeg ude at spise sammen på restaurant. Vi har ikke haft sådan rigtigt alene/kærestetid sammen siden lillepigen blev født så det var bare rigtigt dejligt. Desværre synes lillepigen ikke rigtigt om vores fravær. Mormor passede hende og de hyggede sig lige indtil lillepigen skulle i seng. Mormor kunne bare ikke putte hende og hun græd, og græd og græd og græd, lige indtil vi kom hjem. Efter at have siddet lidt med hende og hun var faldet ned igen puttede jeg hende igen, og efter 5 min. sov hun sødt. Det var nu lidt synd for mormor, håber hun vil passe hende igen en anden gang. 

søndag den 6. november 2011

Travl uge

Der har været stille på min blog den sidste uges tid fordi jeg har haft en travl uge. Ugen er bl.a. gået med besøg på mit arbejde, mødregruppe, andesteg ved mine forældre, tøjindkøb til lillepigen, babysvømning, fotografering til julekort og alt det løse som tøjvask, indkøb, rengøring osv.

I går aftes hyggede vi med hjemmelavet pizza. Min kæreste havde været på vagt fredag og havde kørt hele natten, så han var godt træt, og brugte det meste af dagen på at sove. Vi gik derfor også tidligt i seng (også tiltrængt fra min side eftersom lillepigen var meget vågen fredag nat).
Men jeg vil da lige dele opskriften på pizzadej med jer. Det er en jeg har fået af min mor som har fået den af en bager de engang kendte.

Opskrift på pizzadej (4 personer/2 bradepander):
  • 480 gram mel
  • 4 spsk. olie
  • 2½ dl vand
  • 1 tsk. salt
  • 50 gr. gær
Alle ingredienser blandes og dejen æltes sammen. Dejen skal herefter hvile i 15 min. og derefter deles i to og rulles ud. Man kan så komme fyld på efter eget ønske.

I skal da heller ikke snydes for et billede af det tøj jeg fik købt til lillepigen. En ordentlig stak blev det til i str. 74, da hun allerede er ved at være for stor til str. 68. Indtil nu har vi arvet tøj, men der er desværre ikke mere i de små størrelser tilbage, så nu må vi ud at købe noget selv.