søndag den 13. november 2011

Gang i udviklingen

Lige for tiden går det bare rygende stærkt med lillepigen. På en uge skete der stort set noget nyt hver dag. Den ene dag kunne hun pludselig møve sig frem på maven, så nu farer hun omkring. Der går ikke to sekunder fra man har lagt hende på gulvet til hun får vendt sig om på maven og er på vej et nyt sted hen. Den anden dag kunne hun pludselig klappe i hænderne, dog uden lyd, men hun griner gevaldigt imens. På tredje dagen begyndte hun at sige sit første "tostavelsesord", nemlig da da da da. Og gudhjælpemig om hun så ikke også nu er begyndt at danse (rokke fra side til side) til musik. Kan godt fortælle jer, at jeg er en stolt mor, der ikke kan forstå, hvor den lille baby som lå i mine arme for 7 måneder siden, er blevet af.
I nat var en træls nat for lillepigen er snottet, så hun vågnede stort set hver time og var ked af det. I nat er det derfor ikke blevet til meget søvn, og i dag har lillepigen fortsat 11-taller under næsen, så vi tager bare en slapper.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar;-)