lørdag den 19. november 2011

Loppefund

I eftermiddags tog lillepigen og jeg hjem til mine forældre for at hygge og spise aftensmad, da farmand igen er på vagt indtil imorgen tidlig. Mine forældres naboer har fået solgt deres hus og derfor holdt de garagesalg. Det måtte vi selvfølgelig forbi, og jeg fik også købt nogle virkelig gode ting til ingen penge. Jeg faldt over et fint retro vægur som jeg tror skal op i køkkenet (hvis det da altså kan gå, har endnu ikke fået sat et batteri i for at tjekke!). Derudover købte jeg en lille amagerhylde som efter en gang maling højst sandsynligt får en plads i stuen et sted. Og sidst men ikke mindst købte jeg Halfdans ABC som man overhovedet ikke kan se er blevet brugt. Det bedste af det hele var, at det kun kostede 40 kr......i alt. Vildt ik!?!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar;-)