torsdag den 5. juni 2014

Børnehaveopstart

For lidt over en måned siden (1. maj for at være helt præcis) startede lillepigen i børnehave. Hun startede samtidig med 2 andre børn som hun havde gået i vuggestue med, og på grund af børnetallet i børnehaven startede hun først da hun var fyldt 3 år.


Dagen hvor hun skulle starte i børnehave havde jeg sommerfugle i maven, og var faktisk til min store overraskelse en smule nervøs for, hvordan det skulle gå. Lillepigen var derimod meget stolt og glædede sig til at skulle begynde i børnehave. Hun gik i vuggestue i samme hus som hun skulle begynde i børnehave, og derfor var det hele kendt for hende på forhånd, både omgivelserne, personalet og børnene. Hun havde derfor ingen problemer med at skulle sige farvel den første morgen, og da vi hentede hende igen om eftermiddagen, var det som om, hun altid havde gået der.

Hun leger med flere forskellige børn og virker til at være faldet rigtigt godt til. Hun er glad hver dag når vi henter hende, og vil ofte ikke med hjem fordi hun leger så godt. Vi har fået at vide af pædagogerne, at hun er meget social og hviler meget i sig selv. Selvom det kun er en måned siden hun startede i børnehaven tør jeg nu godt at skrive, at opstarten i børnehaven for vores vedkommende er gået over al forventning.


1 kommentar:

  1. hvor kært! og hvor bliver hun pludselig en del ældre.......kan huske min egen tid i børnehaven som MAGISK og håber inderligt hun får samme følelse og oplevelse!
    - Og samtidig virker hun så lillepige-agtig når man ser på billedet (med spanden) af de andre "store" børn.....

    // Rikke //

    SvarSlet

Tak for din kommentar;-)