Om lidt over en uge tager min søster og jeg til Berlin i 3 dage. Jeg glæder mig, men får også ondt i maven ved tanken om at skulle afsted. Det er første gang jeg skal være så længe væk fra mine to piger, og første gang jeg skal være væk fra mindstepigen i mere end en dag. Jeg ved, at jeg kommer til at savne dem begge to helt vildt, men jeg bliver også ved med at minde mig selv om, at det jo er sundt at savne indimellem, og at jeg også har godt af at komme lidt væk og få lidt mig-tid for en gangs skyld. Men derfor ser jeg nu alligevel ikke frem til dagen, hvor vi skal tage afsked. Puha, jeg får det helt skidt bare ved at skrive om det nu.
Jeg har tidligere været i Berlin sammen med farmand, lillepigen, et vennepar og deres 2 børn. Hvis du har lyst kan du læse mere om den tur her, her, her eller her.