fredag den 20. september 2013

Instagram - uge 37

I sidste uge vendte jeg tilbage på arbejde efter 3 ugers ferie. Det var dejligt men også hårdt at starte op igen, og det krævede ekstra meget kaffe og søde sager at komme igennem dagene.

Sidste uge var også ugen hvor gymnastiksæsonen begyndte igen. Det er også pludselig blevet mørkere udenfor og derfor tænder vi lys om aftenen. Midt på ugen kom posten med tøj fra Pomp de Lux. Fredag var farmand og jeg på tur med min farfar, men mere om det i et andet indlæg.

Weekenden bød på alenetid sammen med lillepigen da farmand var på arbejde. Udover at tage på 2 x familiebesøg fik vi også leget med modellervoks, fodret ænder og kysset lidt på baby i mors mave.

onsdag den 18. september 2013

Hår-inspiration

Vi har lige været til både diamantbryllup hos mine bedsteforældre og til min søsters bryllup. I den forbindelse søgte jeg inspiration på Pinterest i forhold til håropsætning. Herunder er mine favoritter, og de er alle fundet på Pinterest.







Hvilken er din favorit?

mandag den 16. september 2013

Gymnastik

Forrige mandag var første dag til gymnastik i den nye sæson. Lillepigen gik også til gymnastik sidste år, men i år kan hun meget mere så jeg er sikker på hun får meget mere ud af det. Det bliver nok primært farmand der skal gå til det med hende, men første gang var vi begge med.


lørdag den 14. september 2013

Instagram - uge 36

I sidste uge var den sidste uge af vores 3 ugers lange ferie og muligvis også den sidste uge med godt vejr i Danmark.
I starten af ugen var vi en tur i en forlystelsespark i Tyskland bare for at komme lidt ud af huset. Ellers gik ugen med forberedelser til min søsters bryllup om lørdagen den 7-9-13. Vi fik også både bagt snobrød over bål, spist pandekager og malet på sten som vi havde fundet ved stranden.

torsdag den 12. september 2013

Min søsters bryllup

I lørdags den 7-9-13 blev min lillesøster gift. Det var en helt fantastisk dag og et rigtigt smukt bryllup. Der var tænkt på selv den mindste detalje, og alt var gennemført. Der var faktisk lidt royalt bryllup over dagen.
Det er stort når ens nærmeste gifter sig, og jeg havde også vand i øjnene op til flere gange i løbet af dagen. Herunder følger et par billeder fra brylluppet. Jeg ved at min søster vil skrive mere og vise flere detaljer på sin blog engang, så kig endelig forbi der også.   

Min søster bar den smukkeste brudekjole jeg længe har set, og de blev kørt i en gammel Rolls Royce. De blev viet i en slotskirke med guldstole og skakternet gulv.


Brylluppet blev holdt på et badehotel i gammel stil og alt var smukt derude. Om eftermiddagen fik vi bryllupskage og til dessert var der slikbuffet.

mandag den 9. september 2013

Instagram - uge 35


Da vi var i Italien i hele uge 34 og jeg ikke har internetforbindelse i udlandet er der desværre ingen Instagram opdatering fra uge 34. I stedet hopper jeg videre til uge 35, og hvis du vil se billeder og læse om vores ferie i Italien kan du gøre det her.

Uge 35 var anden uge hvor vi havde ferie. Jeg brugte nogle dage på at hjælpe min søster med nogle ting til deres kommende bryllup som blev afholdt i lørdags. Hun fik blandt andet prøvesat sit hår og vi fik hentet hendes brudekjole.

Min søster blev også færdig med sin eksamen, og vi var derfor oppe og ønske hende tillykke på skolen da hun kom ud fra eksamenslokalet. Ellers gik ugen med at ordne have og klippe hæk.
I weekenden var vi først til mine bedsteforældres diamantbryllup om fredagen. Dagen efter var vi til Stafet for livet (et stafetløb arrangeret af Kræftens Bekæmpelse) hvor farmand løb med.
Søndag foregik hjemme med en enkelt lille gåtur til nogle bunkere som ligger i nærheden af hvor vi bor. Samtidig fik vi også plukket nogle brombær som jeg senere lavede marmelade af.

lørdag den 7. september 2013

Ferie i Italien

I den første uge af vores ferie var vi med et vennepar og deres søn på knap 4 år i Italien. Vi var afsted i en uge og desværre havde vi regnvejr den ene dag.
Dagene gik med leg og badning ved pool eller stranden, is- og pizzaspisning, afslapning, læsning, hygge og godt selskab. De to børn legede rigtigt godt sammen og det var begrænset hvor mange konflikter der var imellem dem.
Om aftenen efter børnene var lagt i seng nød vi voksentiden med vores venner hvor der blev spillet spil, drukket øl og snakket. Det er bestemt ikke sidste gang vi skal afsted på den måde.
Herunder følger billeder fra vores ferie - der er mange, så er du advaret.