mandag den 29. september 2014

Was in Berlin zu sehen?


Om lidt over en uge tager min søster og jeg til Berlin i 3 dage. Jeg glæder mig, men får også ondt i maven ved tanken om at skulle afsted. Det er første gang jeg skal være så længe væk fra mine to piger, og første gang jeg skal være væk fra mindstepigen i mere end en dag. Jeg ved, at jeg kommer til at savne dem begge to helt vildt, men jeg bliver også ved med at minde mig selv om, at det jo er sundt at savne indimellem, og at jeg også har godt af at komme lidt væk og få lidt mig-tid for en gangs skyld. Men derfor ser jeg nu alligevel ikke frem til dagen, hvor vi skal tage afsked. Puha, jeg får det helt skidt bare ved at skrive om det nu.


Nå, men nu til det dette indlæg egentlig skulle handle om. For når vi nu er kommet afsted, hvad skal vi så bare opleve og hvad må vi bare ikke gå glip af? Kom gerne med gode råd, tips osv. herunder. Dankeschön.


Jeg har tidligere været i Berlin sammen med farmand, lillepigen, et vennepar og deres 2 børn. Hvis du har lyst kan du læse mere om den tur herherher eller her.

fredag den 26. september 2014

Instagram - uge 38

I sidste uge købte jeg endnu et armbånd, så nu pynter armbåndet fra Kræftens Bekæmpelse på mit håndled ved siden af armbåndet fra Hjerteforeningen.

I ugens løb var jeg som altid i mødregruppe. Jeg fik bagt knækbrød efter denne opskrift, vi plukkede æbler, pærer og blommer i haven, og så grillede vi hakkebøffer og forskellige grøntsager på grillen.

Mindstepigen øver sig i at sidde selv, og er i løbet af sidste uge blevet rigtigt god til det.

Vi startede weekenden med at spise højrebsbuffet på Scandic. Lørdag aften var jeg til fødselsdag hos en veninde, mens lillepigen overnattede hos sin moster og onkel. Søndag var vi til Åbent Landbrug, hvilket du kan læse mere om her.

tirsdag den 23. september 2014

Åbent Landbrug


I søndags var vi til Åbent Landbrug på en landbrugsskole. Skolen har eget landbrug med køer, grise, marker og en naturskole.


Vi klappede køer og kalve, og vi så hvordan køerne blev malket med robotter. Vi så grise, mange maskiner og prøvede at sidde en traktor. Vi så små kyllinger under varmelamper og aede katte og deres killinger.


Der var smagsprøver fra Arla og vi lavede både pandekager og snobrød over bål. Der var også bygget en klatreborg af halmballer som børnene kunne lege rundt på.


Det var en rigtig god og hyggelig dag, og vi kunne sagtens have brugt mange flere timer derude. Vi skal helt sikkert med igen næste år hvis det kan lade sig gøre.

lørdag den 20. september 2014

Pink love

I skal da heller ikke snydes for mine favoritter til lillepigen. Hun er begyndt at have en mening om tøjet selv nu, og det er lidt svært for moderen. Især når hun gerne vil have tøj med Hello Kitty, Minnie Mouse, prinsesser osv. Men selvfølgelig får hun også lov til også at få tøj med de skrækkelige figurer på, jeg forsøger dog at begrænse det til undertøjet, strømperne eller nattøjet.

Denne gang har jeg valgt kun at vise jer de lyserøde favoritter, selvom der er mange flere i alle mulige nuancer. Alt tøjet er igen fra H&M.

///   1. Jerseytop med tryk 50 kr.   ///   2. Strikket hue 40 kr.   ///   3. 4-pak hårspænder 25 kr.   ///
///   4. Mønstret kjole 129 kr.   ///   5. Sneaker 179 kr.   ///   6. Tylnederdel 99 kr.   ///   7. Vatteret jakke 249 kr.   ///

For god ordens skyld vil jeg lige nævne at dette ikke er et sponsoreret indlæg, jeg har altså intet fået for at reklamere for ovenstående produkt. Jeg er bare begejstret for produktet og ønsker derfor at dele dette med jer andre.

onsdag den 17. september 2014

Instagram - uge 37

I sidste uge startede lillepigen igen til gymnastik. Jeg fik købt nogle nye bokse til mine smykker fra Søstrene Grene, og lillepigen fik købt sig en dansekjole (som hun kalder den) for sine egne penge.

Jeg har også fået fine blomster af lillepigen, og jeg smurte en madpakke til hende som var lidt ud over det sædvanlige. Mon det har en sammenhæng?

Om søndagen var jeg på visit hos min søster som var så sød at låne mig bogen "Ja! Vi skal giftes", så nu kan forberedelserne bare komme igang,

Derudover har jeg været til et Pomp de Lux home shopping arrangement, i mødregruppe og lillepigen har været til tandlæge, hvilket hun iøvrigt var rigtig dygtig til.

søndag den 14. september 2014

H&M baby

Jeg kan vidst ikke komme udenom, at jeg shopper en stor del af både pigernes og min egen garderobe i H&M. Jeg synes der er så meget pænt tøj, og så gør det jo heller ikke noget, at det samtidig er billigt. Mindstepigen har arvet det meste af storesøsterens garderobe, men jeg drømmer alligevel om at købe nedenstående til hende.

///   1. 2-pak leggings 70 kr.   ///   2. Vatteret jakke 249 kr.   ///   3. Sweetshirt med motiv 80 kr.    ///
///   4. Finstrikket trøje 80 kr.   ///   5. 2-pak toppe 80 kr.   ///   6. Forede jeans 149 kr.   ///

For god ordens skyld vil jeg lige nævne at dette ikke er et sponsoreret indlæg, jeg har altså intet fået for at reklamere for ovenstående produkt. Jeg er bare begejstret for produktet og ønsker derfor at dele dette med jer andre.

fredag den 12. september 2014

Instagram - uge 36

I sidste uge flyttede lillepigen ind på sit eget værelse, og det går indtil videre rigtigt godt. Hun har også 2 små tænder på vej i undermunden som gør at hun ikke rigtigt vil spise grød og mos, men gerne flaske. Nogen gode råd mod det?

Jeg fik købt lidt nye ting til hjemme, blandt andet en kurv fra Tiger. Vi var også i genbrug den ene dag og da fandt vi udover lidt tøj og andre småting også nogle fine huse af hård plast/gummi til at lege med.

Om lørdagen annoncerede jeg, at min kæreste havde friet til mig i forrige uge (læs mere her), og jeg tilbragte denne lørdag i selskab med mine to piger nede i byen.