fredag den 19. april 2013

Instagram - uge 15


I sidste uge var jeg vældig aktiv med mit kamera og dermed også på Instagram. Måske det hænger sammen med, at jeg er lidt flov over de få billeder jeg postede på IG i forrige uge, men også fordi der simpelthen var så mange fine motiver og situationer at tage billeder af.
Ugen startede med et tiltrængt frisørbesøg hvor der blev lavet forårsstriber og klippet spidser. Vejret begyndte så småt at vise sig fra sin gode side, så det blev til en del udendørsleg i ugens løb.
Onsdag fik jeg en bare-fordi gave og blomster af lillepigen og farmand. Det var også denne dag, at lillepigen for første gang var sådan rigtigt i brusebad og så endda helt selv.
Torsdag var lillepigens 2 års fødselsdag, og også weekenden bød på fødselsdagsfejring. Søndag var alt mere eller mindre ved at være tilbage ved det normale, og om aftenen blev der tid til at blogge lidt igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar;-)