Tanker om barn nummer 2

Nu hvor der ikke er længe til, at mindstepigen kommer til verden, kører tankerne rundt oppe i mit hoved. Det drejer sig ikke så meget om den lille piges ankomst, for denne gang ved jeg jo ligesom hvad der venter. Denne gang er der heller ikke så mange forberedelser, da vi jo har tøj, barnevogn, seng osv. i forvejen. Mine tanker og bekymringerne drejer sig denne gang om lillepigen, og om hvordan hun kommer til at tage det, at skulle have en lillesøster og selv blive storesøster. Jeg er bange for, at hun bliver "glemt" eller overset, og så har jeg allerede en mistanke om, at jeg kommer til at få dårlig samvittighed, fordi jeg ikke kan være der for hende på samme måde som nu. Farmand og jeg har allerede snakket om, at vi skal være gode til at have alene-tid med lillepigen på skift, så hun også føler sig speciel, og så vi fortsat kan få nogle gode oplevelser med hende på hendes præmisser. 

Jeg er sikker på, at lillepigen bliver en fantastisk storesøster, og hun spørger også dagligt om lillesøster ikke snart kommer ud. Hun glæder sig til at skulle hjælpe til, og vi vil forsøge at inddrage hende så meget som muligt. Men på trods af det, så forventer jeg en eller anden form for reaktion på det at blive storesøster, og det er vel også helt normalt. Men hvordan og hvornår denne reaktion viser sig ved vi jo ikke, og jeg vil gerne være så forberedt på den som muligt. Hvordan har i andre derude med 2 eller flere børn håndteret dette, og har i nogle gode råd i den forbindelse?