I lørdags var vi til bryllup hos en af mine gymnasieveninder og hendes engelske kæreste. Det var et kirkebryllup, og festen blev holdt på en nærliggende kro ude i skoven.
Vejret var desværre gråt og vådt, og det regnede da brudeparret skulle ud af kirken. Jeg har dog hørt, at det skulle bringe held med sig, hvis det regner på ens bryllupsdag.
På kroen var der dækket fint op med hæklede servietter, forskellige tallerkener (som bruden havde samlet sammen på loppemarkeder gennem det sidste år) og blandede blomster fra haven. Brudeparret kom ind i salen til musik fra Baywatch, og senere på aftenen sang bruden en sang for sin mand, som hun selv havde skrevet (teksten, ikke musikken). Der var ikke et øje tørt, og det blev også afsluttet med stående klapsalver.
Brudgommen er fra England, og derfor var halvdelen af selskabet engelsktalende. De fleste taler og sange foregik derfor også på engelsk. Det blev en del lettere at tale engelsk som aftenen skred frem og alkoholen røg indenbors. Jeg skal også love for de englændere kunne drikke. Der blev allerede delt shots rundt efter forretten, og ja så var stemningen ligesom lagt. Generelt var stemningen gennem hele dagen/aftenen hyggelig, og slet ikke så formel og stiv som den nogen gange godt kan være til bryllupper. Hvis jeg en gang skal giftes vil jeg gerne have et bryllup som deres.
