torsdag den 30. maj 2013

Instagram - uge 21


Sidste uge bærer billederne på Instagram præg af at haven blomstrer både ude og inde. Jeg fik øreringe tilsendt fra frkhansen, og i den forbindelse skød jeg den 4. give away i gang på bloggen, hvor du netop kan vinde sådan et par øreringe. I sidste uge var vi også på loppejagt, da vi mangler ting og møbler til lillepigens nybyggede legehus (mere om det senere). Derudover spiste vi grillmad i mere end en forstand, og jeg ordnede fødder til det bryllup vi var til i lørdags.

tirsdag den 28. maj 2013

Bryllup
























I lørdags var vi til bryllup hos en af mine gymnasieveninder og hendes engelske kæreste. Det var et kirkebryllup, og festen blev holdt på en nærliggende kro ude i skoven.













Vejret var desværre gråt og vådt, og det regnede da brudeparret skulle ud af kirken. Jeg har dog hørt, at det skulle bringe held med sig, hvis det regner på ens bryllupsdag.
























På kroen var der dækket fint op med hæklede servietter, forskellige tallerkener (som bruden havde samlet sammen på loppemarkeder gennem det sidste år) og blandede blomster fra haven. Brudeparret kom ind i salen til musik fra Baywatch, og senere på aftenen sang bruden en sang for sin mand, som hun selv havde skrevet (teksten, ikke musikken). Der var ikke et øje tørt, og det blev også afsluttet med stående klapsalver.













Brudgommen er fra England, og derfor var halvdelen af selskabet engelsktalende. De fleste taler og sange foregik derfor også på engelsk. Det blev en del lettere at tale engelsk som aftenen skred frem og alkoholen røg indenbors. Jeg skal også love for de englændere kunne drikke. Der blev allerede delt shots rundt efter forretten, og ja så var stemningen ligesom lagt. Generelt var stemningen gennem hele dagen/aftenen hyggelig, og slet ikke så formel og stiv som den nogen gange godt kan være til bryllupper. Hvis jeg en gang skal giftes vil jeg gerne have et bryllup som deres.

lørdag den 25. maj 2013

Give away no. 4


Så er det vidst tid til endnu en give away her på bloggen for at fejre at foråret endelig er kommet og så selvfølgelig også for at forkæle mine læsere.

De sidste 3 give aways som jeg har afholdt har alle været med gaver som jeg selv har lavet. Denne gang er jeg så heldig at Frk. Hansen sponsorerer et par øreringe til den heldige vinder. Du kan i alt få 3 lodder med i puljen:

1 lod for kommentar til dette indlæg.
2 lodder for kommentar + fast læser via bloglovin (husk ikke at være anonym læser).
3 lodder for kommentar + fast læser via bloglovin + link på din egen blog med billede til giveawayen (brug endelig det øverste billed).

Skriv gerne hvor mange lodder du deltager med, og hvis du er anonym så skriv venligst din mail adresse, så jeg kan få fat i dig, hvis du vinder.



Jeg trækker en vinder lørdag den 15.juni efter kl. 20. Håber du vil være med?

torsdag den 23. maj 2013

Instagram - uge 20


Sidste uge bød på god mad, dejlig post, godt vejr, udendørsleg og hygge på terrassen, en shoppetur i Flensborg med en god veninde og endnu en polterabend. Endnu en god og travl uge.

Håber stadig i nyder mine ugentlige Instagram indlæg med små glimt fra ugen der er gået. Jeg nyder ihvertfald at lave disse tilbageblik. Hvis i har lyst kan i også følge mig på Instragram. Der hedder jeg sjovt nok også frkschmetterling.

tirsdag den 21. maj 2013

Flødeboller


Ingredienser:

søndag den 19. maj 2013

H&M accessories

Jeg er vild med H&M's accessories (og selvfølgelig også tøjet). Både fordi de er fede, men også fordi de ikke er særligt dyre. Jeg har udvalgt et par af mine favoritter som i kan se herunder. Alle billederne er lånt på H&M's hjemmeside og her kan i også købe produkterne.


1. Pilotsolbriller 69.95 kr.   ///   2. Halskæde 99 kr.   ///   3. Tørklæde 129 kr.   ///   4. Paraply 69.95 kr.   ///   5. Iphone 4-etui 59.95 kr.   ///   6. Kasket 179 kr.   ///   7. Armbånd 24.95 kr.   ///   8. Taske 99 kr.   ///

For god ordens skyld vil jeg lige nævne at dette ikke er et sponsoreret indlæg, jeg har altså intet fået for at reklamere for ovenstående produkt. Jeg er bare begejstret for produktet og ønsker derfor at dele dette med jer andre.

fredag den 17. maj 2013

Instagram - uge 19


I sidste uge sprang bøgen ud, så nu er både skoven og vores hæk rundt om huset fin grøn. Onsdag holdt vi farmands fødselsdag for familien. Han blev 31 år den 28. april, men vi har ikke haft tid til at holde fødselsdagen før i onsdags. Vi grillede og som dessert blev der serveret iskaffe.
På grund af Kristi himmelfartsdag var jeg kun på arbejde 3 dage i sidste uge. De ekstra fridage blev brugt på at så grøntsager i plantekasserne, tage i legeland og forberedelser til min søsters polterabend i lørdags. Søndag var det mors dag, og jeg fik både blomster og et gavekort til fotografering af guldklumpen.