lørdag den 22. september 2012

Om tid og "gamle" nye sko

Det er virkelig længe siden jeg har haft en aften hvor jeg bare har kigget rundt i blogland og besøgt jer andre. Det var egentlig meningen at i aften skulle være en af de aftener, men nu har uret alligevel passeret 21.30, så det bliver nok ikke til det store jeg får kigget mig omkring. 
Der var lige lidt vasketøj der skulle ordnes, et hus der skulle ryddes op osv. Jeg tror det er fordi jeg har været på kursus i denne uge at jeg er kommet "lidt bagud". I går var vi så også lige til arbejdsdag (fra 15-18) i vuggestuen og i dag har vi holdt loppemarked hjemme hos mine forældre.

Jeg har da også helt glemt at vise jer de sko og støvler jeg købte for ca. 3 uger siden til en outlet messe. De er begge fra Friis & co. og da det jo var en outlet messe kostede de kun 75 kr. stykket. Der var flere lækre sko og støvler, men desværre ikke i min størrelse (hvilket jo egentlig nok var meget godt, da jeg har nok af den slags i forvejen).




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar;-)