1 portion = 2 bageplader
1 dl. havregryn
1 dl. solsikkekerner
1 dl. hørfrø
1 dl. sesamfrø
1 dl. græskarkerner
3½ dl mel (man kan godt bruge speltmel)
1 tsk. bagepulver
2 tsk. salt (hvis man ikke vil have dem så salte, kommes lidt mindre i)
1 dl. solsikkeolie
2 dl. kold vand
Gryn, kerner og frø blandes sammen. De øvrige ingredienser tilsættes og det hele røres sammen til en klistret dej. 2 bageplader beklædes med bagepapir og dejen fordeles på pladerne. Dejen presses ud med fingrene på bagepladerne og der lægges et lag bagepapir over dejen. Herefter rulles dejen ud (man kan ikke rulle den tyndere end tykkelsen på kernerne) og det øverste lag bagepapir fjernes forsigtigt. Herefter kan dejen skæres ud i passende størrelser.
Bages i 15-20 min. ved 200 grader (min ovn er lidt vild, så de fik ikke mere end 175 grader i ca. 15 min).
Mums, mums mums! Det er helt sikkert nogle knækbrød jeg vil lave til os i denne uge :)
SvarSletLækre billeder